Nødråb til dekanen

VIP-tillidsrepræsentanterne vil have dekanen på Det Humanistiske Fakultet til at gribe ind fordi mange ansatte er ved at bukke under for stress

af Claus Baggersgaard

HUMANIORA

En stor del af medarbejderne på Det Humanistiske Fakultet er så stressede, utrygge og deprimerede at ledelsen må gribe ind og gøre noget ved arbejdsforholdene.
Det skriver tillidsrepræsentanterne for de videnskabeligt ansatte til dekan Kirsten Refsing.
»Vi anser det for vores pligt at informere om at situationen er alvorlig,« lyder det i brevet.
Fællestillidsmand Henrik Prebensen mener at det i høj grad er ledelsesproblemer der er årsag til situationen. Kirsten Refsing blev dekan for omkring syv måneder siden, og der er efterfølgende kommet to nye prodekaner og en fakultetsdirektør til.
»Vi har fået en helt ny ledelse uden forhåndskendskab til stedet der har haft travlt med nye tiltag samtidig med at den organisatoriske kapacitet ikke har været til stede. Vi hører at de ansatte oplever det som at det fyger i luften med nye tiltag som folk skal bruge tid på så de føler sig usikre, overbelastede og utrygge. Ledelsen må tage hånd om problemerne. Det er nu den skal vise sit værd,« siger Henrik Prebensen.
Ifølge fællestillidsmanden klager de ansatte over nye tidskrævende administrative opgaver, mange oplæg til ændringer der efterfølgende er blevet trukket tilbage eller lavet om, uklare ansvarsfordelinger, mangelfuld information samt et forslag til nyt pointsystem for videnskabeligt arbejde der som tidligere omtalt i Universitetsavisen har medført protester og underskriftindsamling.

Mudret information
Isak Winkel Holm, lektor ved Institut for kunst- og kulturvidenskab, understreger at han går ind for forandringer, men han er som mange andre ansatte træt af den øgede administrative byrde og føler sig koblet af forandringsprocessen.
»Den administrative arbejdsbyrde er vokset eksplosivt. Mange af mine kolleger er frustrerede over at det de gerne vil, nemlig at undervise, forske og vejlede de studerende, fylder mindre og mindre i deres arbejdsdag,« siger han og fortsætter:
»Vi vil også gerne lave ting om. De humanistiske uddannelser er midt i en vigtig omstillingsproces, ikke mindst fordi kandidaterne ikke længere bare afsættes til uddannelsessektoren, men i stort omfang også til det private erhvervsliv. Det er en god ting, og det kræver gennemtænkte og fagligt begrundede forandringer. Men for tiden bliver administrative forandringer hastet igennem ovenfra, og det går så stærkt at vores egne ideer om hvordan fagene skal se ud, ikke rigtig når at spille nogen rolle. Vi kunne godt tænke os at være medspillere i forandringsprocessen.«
Fællestillidsmand Henrik Prebensen frygter at problemerne vil føre til at flere medarbejdere vælger at forlade fakultetet, og det bliver sværere at tiltrække nye. Han har allerede hørt om teknisk administrativt personale der har fået et bedre tilbud andetsteds og har valgt at gå.
»Der er mange ældre medarbejdere der vil gå på pension, og det kræver attraktive arbejdsforhold hvis man skal tiltrække nye. Ellers risikerer fakultetet inden længe at stå med et stort problem,« siger han.

Højere karakterkrav
Senest har et nyt optagelsessystem med virkning allerede fra 2008 skabt vrede blandt medarbejdere og studerende. Det blev først ved en fejl meldt ud på en måde så man kunne tro at antallet af fag skulle skæres ned og at man kun havde to uger til at gennemføre det. Det blev dog hurtigt trukket tilbage.
I virkeligheden handler forslaget til nyt optagelsessystem om at fagene skal samles i 17 optagelsesområder med henblik på at hæve adgangskvotienterne, og sænke frafaldet. De studerende er dog fortsat utilfredse med planerne fordi det betyder at der vil blive optaget 100 færre studerende årligt.
»Dekanen mener at står man med et lavt gennemsnit fra gymnasiet, kan man ikke klare sig igennem en universitetsuddannelse. Det er langt fra sandt. Fordi man kommer ind på universitetet med et gennemsnit på seks, betyder det ikke at man er dum,« siger Vibe Skytte, koordinator for Humrådet.
De studerende på Filosofi har valgt at klage direkte til videnskabsministeren over det nye optagelsessystem. Filosofi er nemlig kommet i samme optagelsesområde med et fag der har en optagelseskvotient der er 0,4 procent højere.
»Vi frygter at der bliver forvirring om hvordan optagelsen fungerer. Derudover synes vi at det er en underlig måde at ændre tingene på idet vi ikke har haft særligt god spørgetid og forslagene er noget uklare,« siger han.

Tillidsrepræsentanternes kritik

For mange reformer og reformudkast på studieområdet.
•
Ingen eller uklare retningslinjer for arbejdsopgaver der pålægges
medarbejderne.
•
Vilkårlighed i tildelingen af arbejdsressourcer.
•
Utilstrækkelig klarhed om beslutningskompetencer og ansvarsfordelinger.
•
Information om campusplanen gives i en form der skaber usikkerhed og
utryghed. Både fordi informationen og selve planen virker uigennemtænkt.
•
Projektet med pointdeling af forskning er overordentligt upopulært i sin
nuværende form.

Dekanatet synes at tro at VIP´erne har en sådan grad af
loyalitet overfor KU at de bliver uansat hvad der sker. Men vi er ved at være derhenne hvor mange af dem der har
noget salgbart at byde på, prøver at finde andet arbejde.«
VIP-tillidsrepræsentanterne på Humaniora

»Der er tale om effektive og højt motiverede medarbejdere som føler sig presset væsentligt ud over hvad de finder foreneligt med et anstændigt serviceniveau, ikke mindst over for de studerende.«
VIP-tillidsrepræsentanterne på Humaniora

• Send
• Del