Nedskæringsramte fag får ikke råd til internationale kandidater

Regeringens plan om at skære ned på pladser på kandidatuddannelserne har både skabt debat og tvivl på universiteterne. Er der overhovedet penge til, at bachelorstuderende fra årgang 2012, ’13 og ’14 kan få en kandidatuddannelse?

Tvivlen stammer fra et brev, Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen sendte til universitetsrektorerne den 24. september, hvor hun varsler en ændring af universitetsloven: Der skal kun være taxameterpenge til det antal kandidater, der ligger under det nye loft, som regeringen har dikteret med deres såkaldte dimensioneringsudspil.

Men universiteterne har de sidste år – efter regeringens anvisninger – optaget så mange bachelorer med retskrav på at komme på kandidaten, at de umuligt kan holde sig under loftet. Skal universiteterne selv betale for de kandidater, der overstiger regeringens diktat?

Nej, garanterer uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen en gang for alle i et skriftligt svar til Uniavisen. »Universiteterne vil naturligvis modtage taxametertilskud for deres retskravsbachelorer, som optages på retskravskandidatuddannelsen. Dette vil også gælde i en situation, hvor optaget af retskravsbachelorer overstiger det fastsatte loft for optaget.«

Begrænsning i bacheloroptag følger med

Meldingen skaber umiddelbart tilfredshed på direktionsgangen i Nørregade.

»Helt overordnet er vi glade for tilsagnet om, at alle bachelor med retskrav får penge med på kandidaten, også dem der ligger over regeringens loft,« siger prorektor for uddannelse Lykke Friis. Hun tilføjer dog et meget stort ‘men’:

»Men skruestikken er der jo stadig. Nåleøjet til optagelse på kandidaten bliver jo mindre og er fuldt indfaset fra 2017 – og derfor er vi allerede nu, fra optag 2015, nødt til at neddimensionere på bachelor-uddannelserne.«

Hermed ligger prorektoren på linje med dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft, der i et debatindlæg beskylder ministeren for at indføre en BA-reduktionsmodel ad bagvejen. Og nye beregninger fra KU viser, at universitet vil være nødt til at skære 1.200 pladser på bacheloruddannelserne i 2015. Det er over en tredjedel af pladserne på de berørte uddannelser.

Ministeren afviser ikke, at regeringens model vil medføre nedskæringer på bachelor-niveau:

»Universiteterne har bedst kendskab til deres bachelorers overgang til kandidatuddannelser. Derfor er det også universiteterne, der er bedst kvalificerede til at sikre en tilpasning i optaget på bacheloruddannelserne, der modsvarer dimensioneringen på kandidatuddannelserne. Dette betyder, at der også skal ske en begrænsning i optaget på visse bacheloruddannelser,« skriver hun til Uniavisen.

Dårligt nyt for studieskiftere og internationale studerende

Men KU’s ledelse har flere indvendinger mod regeringens indgreb.

Ministeren lover kun, at der er taxameterpenge til eksempelvis en historie-bachelor, der læser historie på kandidaten. Hun giver ikke en tilsvarende garanti til bachelorer, der vil skifte studie på overbygningen.

»Vi har mange studerende, der bliver fanget i systemet,« siger Lykke Friis.

Et lignende problem rammer de internationale studerende, der vil tage kandidaten på KU. Ifølge institutleder Maja Horst vil Institut for Medier, Erkendelse og Formidling slet ikke kunne optage internationale studerende på flere uddannelser de kommende år, fordi alle pladserne vil være taget af bachelorer med retskrav.

»Det vil være et hårdt slag mod internationaliseringen, men jeg tror ikke, ministeren forstår konsekvenserne,« siger Maja Horst til Universitypost.dk og får opbakning af prodekan Henrik Busch fra SCIENCE.

Bachelorer med retskrav har førsteret

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen medgiver, at der vil blive færre pladser til både studieskiftere og internationale studerende de kommende år:

»Universiteterne må naturligt nok i en overgangsfase prioritere at få plads til retskravsbachelorerne på de tilhørende dimensionerede kandidatuddannelser. Det betyder at der i mindre omfang vil være plads til at andre end retskravsbachelorerne kan optages på de kandidatuddannelser, der skal reducere i optaget. Det gælder både danske og udenlandske studerende.«

Men ministeren fremhæver samtidig, at nedskæringen i antallet af kandidater sker på uddannelser »hvor jobperspektivet er markant dårligere end andre steder.« Og derfor mener hun ikke, at regeringens indgreb modarbejder deres og KU’s fælles strategi om øget internationalisering:

»Jeg deler om nogen universiteternes ambition om internationalt orienterede uddannelser med udsyn og globale kompetencer. Og jeg ønsker, at vi bruger uddannelserne til at tiltrække og fastholde internationalt talent i Danmark. Men for alle gælder det, at vi ikke kan uddanne til arbejdsløshed. Hverken danske eller internationale studerende. Derfor er vi nødt til at finde en bedre balance. Og der er masser af uddannelser, hvor der er plads til mere internationalisering,« skriver hun til Uniavisen.

dennis.christiansen@adm.ku.dk