Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nedskæring af udviklingsforskning kan koste tre kroner for hver krone sparet

DYRT AT SPARE - Besparelse på 169 mio. på udviklingsforskning betyder, at Danmark ikke kan søge penge fra EU-fonde, der tidligere har givet 200 millioner til dansk forskning. »Tudetosset,« siger tidligere radikale udenrigsminister Martin Lidegaard.

I november 2015 advarede Helle Samuelsen, institutleder på Institut for Antropologi på KU, i et brev udenrigsminister Kristian Jensen om, at »hele den danske udviklingsforskning er stærkt truet af den foreslåede finanslov.«

Regeringen ønskede med finansloven at spare omkring 169 millioner kroner på udviklingsforskning – i fx bekæmpelsen af HIV/aids, ebola og malaria eller udviklingen af landbrug i den tredje verden – og sådan blev det. Før årsskiftet stemte et flertal i Folketinget besparelsen igennem.

Det kan dog blive dyrt sparede midler, for uden dansk finansiering vil en række danske forskningsprojekter ikke længere kunne opnå støtte fra blandt andet EU’s store forskningsprogrammer. Danmark har hentet 25 millioner euro, altså små 200 millioner kroner, fra en tidligere uddeling fra EU. Men for at penge fra EU, skal man have penge, for EU stiller krav om, at forskningen er medfinansieret hjemmefra.

»Det her rammer dansk forskning,« siger Helle Samuelsen, »lige nu er der indsendt 12 ansøgninger til EU-programmet, og de står og falder med, om den danske stat vil bidrage.«

»Derudover er det sådan, at vores landbrugsforskere lige nu ikke kan deltage i ansøgningen om et EU-projekt i 30 millioner euro-klassen. Danmark er et vigtigt land på det her felt, som altså ikke kan være med i den ansøgningsrunde. Det er mange penge, man går glip af,« siger Helle Samuelsen, der ud over at være institutleder er formand for KU’s koordinationsgruppe vedrørende udviklingsforskning.

»For Københavns Universitet er det særlig ærgerligt, fordi vi er Nordens stærkeste universitet på udviklingsforskningen. Her har vi et godt ry for vores samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskning, hvor ikke mindst malariaforskningen er verdensberømt,« siger hun.

Malariaforskningen er også omtalt i Helle Samuelsens brev til udenrigsministeren. Her står:

»Uden midler fra Danida ville det aldrig have været muligt at få øvrig finansiering fra internationale kilder til malariaforskningen i Danmark på omkring 150 millioner (fra Gates Foundation (it-milliardæren Bill Gates og hans hustrus fond, red.) og EU). De Danida-støttede malaria-forskningsgrupper har på baggrund af deres grundforskning i relation til malaria samtidig fået et gennembrud i forståelse af kræft.«

Uvidenhed om internationale forhold kan få Danmark til at reagere dårligere på kriser

Helle Samuelsen påpeger også, at besparelser på udviklingsforskning gør Danmark mindre politisk handlekraftigt.

»Det er nødvendigt, at Danmark har et analytisk beredskab, når der pludselig sker noget nyt,« siger Helle Samuelsen, som nævner håndteringen af flygtningekrisen som et aktuelt eksempel på en sag, hvor det er nyttigt at have forskere med indsigt i migrationsmønstre og flygtninges adfærd. Også Det arabiske forår og terrorkonflikten i Mali er ifølge Samuelsen aktuelle eksempler på situationer, hvor den udviklingsstøttede forskning har hjulpet politikerne med at agere.

»Ebola er også en god illustration. Der opstod en epidemi, som man frygtede kunne sprede sig globalt, og her blev det uhyre relevant med forskere, der havde lokalkendskab og viden om sygdommen, og hvordan de lokale reagerede, når ebola-smitten ramte.«

Radikal udviklingsordfører: hver sparet krone kan koste to-tre kroner

»Regeringen handler tudetosset ud fra enhver tænkelig vinkel, humanitært, bistandspolitisk og økonomisk,« siger Martin Lidegaard, der indtil regeringsskiftet i 2015 var udenrigsminister og nu er radikal udviklings- og udenrigsordfører i Folketinget.

Han deler i høj grad Helle Samuelsens udlægning af besparelsen og siger, at Danmark er blandt de allerbedste i verden til at yde udviklingsbistand, og at det ikke mindst skyldes forskeres systematiske erfaringsindsamling og -opsamling.

»Det her gør varig skade på kvaliteten af vores udviklingsbistand, både herhjemme og i udlandet,« siger Martin Lidegaard.

»Besparelsen er også tosset af økonomiske grunde, for man skal jo have seed money, som det hedder på nydansk for at søge forskningsmidler internationalt.«

»For hver krone. man sparer, risikerer man at snyde sig selv for to eller tre kroner til forskning,« siger han.

Vil forsøge at finde flertal for ændret politik i 2016

Martin Lidegaard mener, at besparelsen er en ren skrivebordsbeslutning fra regeringens side.

»Der var ikke nogen diskussion,« siger han.

Før jul pålagde et flertal i Folketinget regeringen at annullere en 1,4 milliarder kroner stor besparelse på udviklingsbudgettet for 2015, hvilket Venstre-regeringen valgte at ignorere, fordi De Konservative, der ønskede at få droppet besparelsen, ikke var villige til at vælte regeringen over udviklingsbudgettet.

»Så det bliver en svær kamp,« siger Martin Lidegaard, »men det er klart, at vi vil forfølge den her sag, så meget vi kan.«

Politisk beslutning

Udenrigsminister Kristian Jensen har svaret kortfattet på brevet, hvor Helle Samuelsen opfordrede til en anden kurs, end regeringen ønskede for udviklingsforskningen.

»Det er en politisk beslutning, vi står ved,« skriver Kristian Jensen.

Udenrigsministeriet har ikke reageret på Uniavisens henvendelse om en kommentar til sagen.

chz@adm.ku.dk

Seneste