Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Navnet på listen – reportage fra en retssag

ÆRESKRÆNKELSE? – En dommer skulle mandag tage stilling til, om det var sandt, at ekstern lektor Michael Bjørn Hansen ikke havde dannet grupper i holdundervisningen på Jura, som en studerende havde anklaget ham for. En håndskrevet gruppeliste blev fremvist som den rygende pistol.

Blev der ved semesterstart 2015 dannet grupper i holdundervisningen på jurafaget Skatterets hold 1?

Det er det spørgsmål, en dommer nu skal tage stilling til, og som er årsagen til, at advokat og underviser Michael Bjørn Hansen den første mandag i september har sat jurastuderende Kristian Hegaard stævne i byretten.

Blandt det fremlagte bevismateriale findes de håndskrevne gruppelister, som de studerende på hold 1 har sat deres navne og e-mailadresser på. Sagsøgerens advokat vrænger ad de studerendes kragetræer. De er næsten ikke til at læse. Men gruppelisten er, ifølge advokaten, et af de vigtigste beviser på, at Kristian Hegaard løj, da han klagede over undervisningen på hold 1.

Gammel klagesag spøger

For jurastuderende Kristian Hegaard begynder historien, da han møder op til holdundervisning i Skatteret i begyndelsen af september 2015. Fakultetets administration har været langsomme til at holdsætte ham, så han har misset første undervisningsgang. Han skynder sig at skrive sit navn på den liste, der ugen inden er blevet sendt rundt for at inddele de studerende i arbejdsgrupper.

For ekstern lektor Michael Bjørn Hansen, der varetog undervisningen, går historien imidlertid længere tilbage. Han har haft en klagesag på nakken siden efteråret 2014, hvor en anden studerende klagede over gruppearbejdet.

Gruppearbejde har været obligatorisk, siden den nyeste kandidatstudieordning blev indført i september 2014. Hensigten er, at de studerende skal være placeret i grupper senest ved anden undervisningsgang, og at studerende både i og udenfor undervisningen skal arbejde med cases i grupperne. Det fortæller Rasmus Feldthus, der er professor og fagleder i Skatteret og i dagens anledning indkaldt som vidne af sagsøgeren.

For ekstern lektor Michael Bjørn Hansen, der varetog undervisningen, går historien imidlertid længere tilbage. Han har haft en klagesag på nakken siden efteråret 2014, hvor en anden studerende klagede over gruppearbejdet. En uge inden semesterstart bliver han kaldt til møde på fakultetet og får besked på at stramme op. Og da han møder op til første time, er han fast besluttet på, at en sådan klagesag ikke skal gentage sig.

Han sender gruppelisterne rundt som det første. Og så vil jeg ikke have nogen klager, siger han eftertrykkeligt.

Umuligt at skifte hold

Jurastuderende Kristian Hegaard tager til undervisning to gange, inden han sender sin klage til fagleder Rasmus Feldthus. I klagen skriver han blandt andet, at underviseren virker uforberedt, er bagud i forhold til pensum, ikke rigtigt skriver noget på tavlen. Han skriver også, »underviser bruger slet ikke grupper og har ikke engang fået dem dannet endnu trods utallige studenteranmodninger herom«.

På det tidspunkt var flere studerende begyndt at sive til andre hold, forklarer Kristian Hegaard under retsmødet. Og når de studerende mødtes i andre fag, de fulgte sammen, snakkede de om, at der var noget helt galt med undervisningen på Skatterets hold 1, og at der måtte gøres noget.

Det var særligt vigtigt for Kristian Hegaard, at der blev gjort noget ved undervisningen, fordi han sidder kørestol. Mens andre studerende nemt kunne skifte hold, var det stort set umuligt for ham, for der er få kørestolstilgængelige lokaler i det gamle kringlede Bispeanneks.

Michael Bjørn Hansens tre forklaringer

Der går to uger fra Kristian Hegaard sender sin klage, til den havner på Michael Bjørn Hansens bord. Klagen rammer hårdt. Det er ikke længere end et halvt år siden, at fakultetet har behandlet sidste års klagesag.

Michael Bjørn Hansen tænker også på sin alder. Han er fyldt halvfjerds, og så er der ingen garanti for, at man får lov at beholde sit job. Han har godt nok over tredive års undervisningserfaring på universitetet, men klagerne kunne godt få det til at se ud, som om han er en gammel rotte, der ikke kan følge med tiden. Og nu står der sort på hvidt i Hegaards klage, at han ikke virker »omstillingsparat«. Det fortæller han i retten.

Kristian Hegaards klage har ført til, at universitetet har pålagt Michael Bjørn Hansen ekstra faglig sparring og pædagogisk understøttelse. »En støttepædagog,« kalder hans advokat det.

Der findes flere varianter af Michael Bjørn Hansens forklaring på, hvorfor han valgte at stævne Kristian Hegaard. En forklaring lyder, at han ønskede at statuere et eksempel. I en anden udtalelse lægger han vægt på, at Kristian er politisk aktiv, og at han sendte stævningen, fordi han anså klagen for at være et politisk stunt.

Under retsmødet forklarer Michael Bjørn Hansen, at han har stævnet Kristian Hegaard, fordi han var chokeret over klagen, og fordi en stævning kunne fungere som en slags dokumentation over for universitetet, men også et bevis på, at han tog klagen meget alvorligt.

Udkastet til stævningen sender han først til fakultetet, men da han otte dage senere endnu ikke har hørt noget, sender han stævningen til Kristian Hegaard.

Krænkelse uden straf

Den oprindelige stævning indeholder tre punkter. For det første vil Michael Bjørn Hansen have Kristian Hegaard dømt for æreskrænkelse, som er strafbart.

Kristian Hegaards klage har ført til, at universitetet har pålagt ham ekstra faglig sparring og pædagogisk understøttelse. »En støttepædagog,« kalder hans advokat det.

For det andet vil han have en erstatning på 2.000 kroner. Og for det tredje vil han have påstanden om, at der ikke var dannet grupper, kendt ubeføjet. Altså en anden måde at sige »tag det i dig« på.

Da parterne mødes i retten, er der lavet om i punkterne. Faktisk er de lavet om flere gange undervejs, først i processkriftet og senest i det påstandsdokument, som er blevet sendt til retten kort før mødet. Det kræver et par forklaringer at rede trådene ud. Til sidst står det dog klart, at det, dommeren skal tage stilling til, er spørgsmålet om, hvorvidt der var dannet grupper eller ej.

Michael Bjørn Hansen ønsker ikke længere at anlægge en injuriesag med straf eller erstatningskrav. Han vil have mortifikation. Det betyder, at han vil have Kristian Hegaard til at bevise, at der ikke var dannet grupper eller trække sin påstand tilbage.

Kristian Hegaards advokat insisterer på frifindelse. Og så afviser han desuden, at mortifikation overhovedet kan komme på tale. Han mener ikke, at man med moderne lovgivning kan blive frikendt for at have sagt noget æreskrænkende og strafbart, men samtidig dømt til at trække sine ord tilbage. Det må være begge dele eller ingen af delene.

Navnet på listen

Bevismaterialet fremlægges: en gruppeliste påført Kristian Hegaards navn. I hans egen håndskrift, under overskriften ’gruppe 8’. Michael Bjørn Hansens advokat vifter med papiret.

Så hvorfor skrev Kristian Hegaard i klagen, at der ikke var dannet grupper?

Nu bliver det minutiøst. Hvornår er en gruppe dannet? Hvornår er en gruppe arbejdsdygtig? Og hvem dannede grupperne? Det er de spørgsmål, der bliver bragt på banen i retslokalet.

Kristian Hegaards advokat synes at antyde, at det, strengt taget, ikke var Michael Bjørn Hansen, der havde sat gruppedannelsen i gang. Navnene på listen har de studerende selv skrevet. Og en renskrevet (af underviserens sekretær) kopi bliver først sendt ud med mail den 17. september, altså to dage efter Kristian Hegaards klage.

Kristian Hegaard lægger selv vægt på, at der måske var dannet grupper på papiret, men at de ikke var arbejdsdygtige. Gruppearbejde indgik nemlig ikke i undervisningen, og grupperne fremlagde ikke cases for hinanden, som de gør på andre hold, forklarer Hegaard i retten.

Retsmødet varer knap fire timer. Dommerens vurdering af sagen må parterne vente på. Byretten har afsat en uge til at drøfte gruppedannelsen på Skatterets hold 1. Der vil blive afsagt dom i sagen den 12. september 2016.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste