Murstensmagt

Universitetet bliver fra årsskiftet boligejer med friværdi og tårnhøje kvadratmeterpriser, men staten holder godt fast i størstedelen af de dyrebare kvadratmeter hvor universitetet har haft til huse siden middelalderen

af Lise K. Lauridsen

Fire år har det taget at finde ud af hvem universitetets mere end 600.000 kvm2 egentlig tilhører. Gavebreve er blevet gransket, tingbøger og historiske annaler er blevet studeret.

»Det har været et kolossalt arbejde at gennemgå hver eneste opgang og lokale på 600.000 kvadratmeter spredt over virkelig mange adresser,« siger professor i forvaltningsret Steen Rønsholdt der var med i den arbejdsgruppe som har kortlagt KU’s ejendomme.

Langt de fleste af universitetets kvadratmeter ejes af staten. Men fra årsskiftet bliver Københavns Universitet selvejende, og det betyder at ejerskabet til universitetets mursten er blevet til et spørgsmål om millioner.

Siden 2003 har KU nemlig været underlagt den såkaldte SEA-ordning der betyder at KU skal betale husleje til staten. Derfor er det
ikke længere lige meget hvem universitetets mange tusinde kvadratmeter egentlig tilhører.

Bygningerne er universitetets største aktiv ifølge KU’s revisionsfirma, Price Waterhouse Coopers. Spørgsmålet er så bare hvor stort et aktiv.

En arbejdsgruppe bestående af folk fra både universitet og stat har derfor brugt fire år på at grave sig tilbage i historien for at finde ud af hvis der er hvis.

Konklusionen faldt for to år siden: Godt 14 procent af universitetets kontorer, auditorier og laboratorier er doneret til eller købt af universitetet. De 80.000 kvm2 det drejer sig om, har en værdi af 600 millioner kroner.

Københavns Havn
Men så satte Videnskabsministeriet hælene i. Med henvisning til retssagen Københavns Havn mod Staten var det ministeriets argument at kun private donationer kan tilhøre universitetet.

Derfor er KU på nuværende tidspunkt kun blevet godskrevet som ejer af bygninger til en værdi af 225 millioner eller godt 20.000 kvm2. Og det er helt uacceptabelt, mener
Steen Rønsholdt der også er jurist for rektoratet.

»Det er efter min mening en retsvildfarelse at drage slutninger om KU på grundlag af sagen om Københavns Havn. Der er ingen sammenhæng. Det afgørende spørgsmål i sagen om Københavns Havn var om havnen havde karakter af en statslig selvejende institution – hvilket havnen nægtede.

KU har imidlertid aldrig bestridt at være en statslig institution. Derfor har der heller aldrig været nogen konflikt mellem staten og KU om dette spørgsmål,« siger Steen Rønsholdt.

Universitetets sjæl
I 525 år har universitetet beboet en del adresser omkring Rundetårn og Frue Plads. Mange af bygningerne har universitetet selv købt eller fået foræret som gaver i en tid hvor universitetet faktisk reelt var selvejende.

»Ministeriet overser at universitetet til langt op i 1800-tallet var selvforsynende. Universitetet havde sine egne gårde og tjente penge på at købe og sælge bygninger,« siger Steen Rønsholdt der mener at ejendomsretten til bygningerne handler om langt mere end økonomi.

»Mange af de ejendomme vi taler om, har været en del af universitetet siden middelalderen. De gamle bygninger er en stor del af vores historie, vores selvforståelse og selve universitetets sjæl.

Hvis staten får ejerskab til de bygninger, vil vi jo i princippet kunne blive nødt til at fraflytte dem selv om universitetet har boet i flere af bygningerne siden 1700-tallet,« forudser Steen Rønsholdt.

KU står alene med problemet omkring ejerskabet da ingen af de øvrige danske uddannelsesinstitutioner har så mange år på bagen.

Boligejer in spe
Kampen om kvadratmeterne handler dog om andet end sjæl. De bygninger universitetet selv ejer, kan give universitetet et hidtil uset økonomisk råderum.

I princippet kan KU nemlig gøre som de danske boligejere og belåne bygningers friværdi og frigøre egenkapital nu og her.

»Ministeren har selvfølgelig et stort ord at skulle have sagt, men i universitetsloven er der åbnet mulighed for at belåne vores ejendomme hvis vi vel at mærke kan tjene pengene ind igen,« siger økonomichef på KU, Lars Øbing.

Det betyder at universitetet i princippet kan belåne Festsalen og investere pengene i bedre studenterfaciliteter.
Men lige nu er det kun politikerne der kan belåne universitetets bygninger. Og det er en stor fordel for statskassen.

I eksemplet med Københavns Havn trak staten således 1,75 milliarder ud af Københavns Havn til at bygge motorveje for, forklarer Steen Rønsholdt.

• Send
• Del