Morten Østergaard vil udsætte reform - men Venstre stiller betingelser

Da de studerende på KU blokerede fakulteter og gjorde sig klar til stordemo den 27. november i protest mod fremdriftsreformen, trak KU’s ledelse pludselig to upopulære reformforslag af bordet. Nu har de studerende endnu engang lagt i kakkelovnen til en heftig debatdag i anledning af uddannelsesminister Morten Østergaard (R)’s besøg i dag d. 5. december på Panum – og endnu engang får de serveret et tilbagetog, lige før debatten skal finde sted.

4. december om aftenen skrev Politiken, at uddannelsesministeren har besluttet at udsætte reformen. Det er angiveligt universiteternes høringssvar om reformen, der gør indtryk på ministeren. I al korthed skriver universiteterne – herunder KU – at de ikke kan se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, rent administrativt, at opfylde reformens krav inden for den tid, som de har fået.

Desuden har KU, med prorektor for uddannelse Lykke Friis som afsender, flere steder (blandt andet i dagens trykte Uniavis) klaget over, at reformen er lovgivning med tilbagevirkende kraft for de studerende, som er begyndt at studere, mens der gjaldt andre spilleregler.

Venstre: Det må ikke koste staten penge

Det er bare ikke ministeren alene, der kan lægge fremdriftsreformen i skuffen. Han har brug for accept fra de øvrige partier i Folketinget, som vedtog den.

Torsdag morgen oplyste ministeriet, at Venstre var imod en udsættelse.

Men det er ikke rigtigt, siger Venstreordfører for forskning, Esben Lunde Larsen til Uniavisen. Partiet vil bare ikke give accept til en udsættelse, før Uddannelsesministeren har opfyldt en række krav.

»Venstre er for, at man udskyder reformen, på betingelse af at ministeren kan stille sikkerhed for, at de systemer, der skal understøtte fremdriften er til stede,« siger Esben Lunde Larsen.

»Hele pointen er jo, at vi flytter problemet et år frem, hvis ikke vi tager hånd om de problemer, der er nu, som forhindrer implementeringen af reformen.«

Esben Lunde Larsen nævner som eksempel på et af disse problemer it-systemet STADS, som universiteterne skal bruge til at registrere de studerendes eksamensresultater. Hvis STADS ikke fungerer godt, er det heller ikke muligt holde regnskab med de ECTS-point, som den enkelte studerende opnår. Esben Lunde Larsen siger, at han får meldinger om, at STADS i øjeblikket ikke fungerer tilfredsstillende – og det er Uddannelsesministeriets ansvar, fordi staten driver STADS.

Venstre forlanger også, at en eventuel udsættelse ikke koster samfundet penge. I alt skal de planlagte reformer forbedre statens økonomi med 2,2 milliarder kroner (målt fra 2020). Ifølge Esben Lunde Larsen er det ministerens opgave at finde ud af, hvordan man både kan udsætte reformen og samtidig skaffe de penge, reformen skulle have sparet allerede fra næste år.

Ministeren kunne have inddraget Venstre tidligere, hvis han ville have reformudsættelse i dag

»Hvis ministeren ville have haft grønt lys til en udsættelse, kunne han have sendt høringssvarene til de øvrige partiers ordførere,« siger Esben Lunde Larsen. »Noget så simpelt kunne ministeren have gjort. Den her abe er ét sted, og det er ved ministeren. Det er hans ansvar alene.«

Det bliver interessant at se, hvad Morten Østergaard kan sige til de mange mennesker på Københavns Universitet, som i dag vil komme for at høre, hvad de har i vente i de kommende måneder.

(Denne artikel har været under stadig opdatering torsdag morgen d. 5/12).