Mistillid til minister

Universitetet er ikke udsat for nedskæringer, og den frie forskning er ikke truet, lød det beroligende fra Helge Sander (V) under hans besøg på Københavns Universitet. De studerende var mildest talt ikke enige og fandt en stor forskel mellem deres virkelighed og ministerens tørre tal.

af Sune Engel Rasmussen

Mindre undervisning, skæve forelæsningstidspunkter og bekymring for at brugerbetaling vil blive indført ad bagdøren. Utilfredsheden vokser blandt de studerende på Københavns Universitet, og Helge Sanders (V) besøg på Københavns Universitet fredag den 12. oktober var derfor en kærkommen mulighed for at afkræve videnskabsministeren nogle svar og få afløb for sine frustrationer. Dagens ordstyrer i Alexandersalen, prorektor Lykke Friis, bød Helge Sander velkommen. Der var store forventninger til at høre hvad ministeren havde med i gaveposen, som hun udtrykte det, men ministeren var dog selv hurtig til at nedtone forventningerne. Universiteterne har allerede fået store gaver med gode studievilkår og forøgede bevillinger som når op på 18 milliarder kroner i 2007, sagde han. Han understregede at han ikke havde nogen overordnet dagsorden for dialogmødet, men udelukkende kom for at høre hvad de studerende havde på hjerte. Oplægget gav udtryk for at politikerne og universitetsverdenen er på samme side i visionen om et universitet i verdensklasse, som det hedder sig i en efterhånden udtrådt formulering, men at de studerende i høj grad har et medansvar for at denne vision lykkes.

Fri eller strategisk forskning

Første opponent var formanden for Studenterrådet, David Salomonsen. Han var ikke overraskende ganske uimponeret af Helge Sanders gavepose. »Som de siger på Teologi, så er der kun én der kan skabe noget ud af ingenting – og det er ikke én i universitetsverdenen!«, sagde han og hævdede at universiteterne oplever et stigende økonomisk pres. Det er sandt at der er blevet bevilget flere penge, men der er også kommet flere studerende og tilskuddet per studerende er derfor faldet. Han henviste til tal fra Rektorkollegiet som viser at universiteterne har fået ti procent færre penge at lave uddannelse for inden for de sidste ti år. »Desuden er der kommet en højere grad af ministeriel styring hvor stadig flere af universitetets midler er øremærket. Og hvis der virkelig er kommet flere penge til uddannelse, så vil jeg da foreslå at vi går ud og leder efter dem, for de studerende oplever en anden virkelighed«, sagde David Salomonsen og fremhævede skæve undervisningstimer og mindre personlig vejledning som nogle af symptomerne på nedskæringer.

Nyttesløs diskussion

Helge Sander havde forventet dette angreb og var ikke sen til at samle tråden op og køre det tunge skyts i stilling. »Jeg har stor forståelse for jeres situation, men hvis I ikke kan dokumentere jeres påstande, kan I i det mindste bruge ministeriets beregninger«, sagde Sander og bevægede sig ud i den sump af tal som har omgærdet diskussionen om nedskæringer på universiteterne i nogen tid. »Pengene er fosset ind i universiteternes kasser«, hævdede han og afviste samtidig at der er sket en ændring i ministeriets prioritering i forhold til strategisk forskning og at den frie forskning skulle være i fare. Rektor Ralf Hemmingsen forsøgte at gyde olie på de oprørte vande. Som medlem af Rektorkollegiet gav han Studenterrådet ret i at der inden for de sidste ti år er blevet skåret ti procent af taxametrene, men han medgav samtidig at nedskæringerne inden for de seneste fem år har været marginale. Det var dog ikke nok til at afslutte diskussionen mellem David Salomonsen og Helge Sander, og det blev hurtigt tydeligt at tal og statistikker kan tolkes vidt forskelligt, og at det efterfølgende talmudder kan være trægt at komme ud af. Det gjorde en filosofistuderende opmærksom på. Forskellen mellem de studerendes virkelighed og ministeriets tal er så stor at den gør diskussionen nyttesløs, mente han og spurgte i stedet ministeren hvordan han ville sikre sig at fagligheden i uddannelserne ikke blev forstyrret af politikernes og virksomhedernes krav. »For mit vedkommende forsøger jeg at blande mig så lidt som muligt i det faglige«, svarede Helge Sander og fortsatte: »Men hvis jeg må have lov at være lidt uforskammet, så vil jeg bede jer huske på at universitetets midler kommer fra skattepengene. Derfor kan vi tillade os at forvente nogle resultater som både den offentlige og den private sektor får glæde af«.

Frygt for brugerbetaling

Blandt tilhørerne var der en udbredt enighed om at både mængden og kvaliteten af undervisningen er dalende, og at oplevelsen af nedskæringer har medført bekymring for indførelse af brugerbetaling mod universiteternes vilje. En jurastuderende kom med et konkret eksempel fra sit studie hvor private firmaer er begyndt at tilbyde ekstra undervisning. Vel at mærke til de der har råd til at betale for det. Regeringen har afvist at brugerbetaling er på vej på danske universiteter, men hun opfordrede regeringen til at sende et klart signal ved at lave en lov mod brugerbetaling som man har gjort i Norge. Videnskabsministeren afviste og sagde at der allerede var lovgivning på området. Han forsikrede endnu en gang om at brugerbetaling ikke er på regeringens dagsorden. Flere i salen gav også udtryk for at kommunikationen mellem ministeriet og universitetet generelt er for dårlig, og en studievejleder fra Statskundskab opfordrede Helge Sander til at inddrage de studerende i processerne omkring effektivisering af studievejledningen. Inden Helge Sander fortrak til et møde med universitetsledelsen bag lukkede døre, inviterede han adskillige gange de studerende til møde i ministerkontoret. Når som helst Studenterrådet har lyst til et møde, kan de få det, sagde han.
»Og hvis I har nogle andre tal end jeg har, så ændrer vi selvfølgelig i finansloven«, lød den småspydige afskedssalut.

• Send
• Del