Ministerium vil tygge på selveje i endnu et år

Københavns Universitet kan – måske – opnå selveje. Det fremgår af et brev, som uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) har sendt til KU’s bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen. KU har ventet på svaret. Anmodningen om at få selveje blev afsendt for næsten to år siden i begyndelsen af 2013.

Efterfølgende har embedsfolk fra Klima- og Energiministeriet, Uddannelsesministeriet og Finansministeriet arbejdet på et såkaldt beslutningsgrundlag, som ministeren kunne tage stilling ud fra.

Udbud, genvurdering og konsulenter, der skal tjekke KU

Men uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen vil ikke tage stilling endnu. Først skal KU’s bygningsmasse vurderes, og det er ikke noget, man kan klare med opkald til et par ejendomsmæglere. Skal KU have selveje, vil det ifølge regeringen være en ‘ejendomstransaktion af historisk størrelse’.

»Genvurderingen vil være meget omfattende, og derfor skal opgaven i EU-udbud,« skriver ministeren, som vurderer, at udbuddet vil være afsluttet i februar 2015, og at selve værdisættelsen derefter vil vare fire-fem måneder. KU skal betale halvdelen af udgiften til at få vurderet bygningerne.

Samtidig skal uafhængige konsulenter tage stilling til, »om Københavns Universitet besidder de nødvendige forudsætninger og kompetencer i forhold til at overtage ansvaret for og risikoen ved at opføre, forvalte og vedligeholde statens bygninger.«

I øvrigt bliver regeringens tilbud til KU – hvis der ellers bliver et tilbud – en take it or leave it-deal:

»Det vil være staten, der fastsætter vilkårene for et bygningsselveje, herunder overdragelsesprisen og konsekvenserne for de fremtidige bevillinger på finansloven, og et evt. tilbud vil blive udarbejdet med udgangspunkt i, at bygningsoverdragelsen skal være udgiftsneutral for staten.«

Ikke samme model som for DTU og gymnasier

Staten gav 1. januar 2010 gymnasierne selveje til deres bygninger.

I beskrivelsen af, hvordan det foregik, (aktstykke 191) kan man læse, at staten lod gymnasierne overtage bygningerne til halvdelen af deres bogførte værdi, og at den model var ‘principielt udgiftsneutral for staten’.

DTU fik allerede i 2001 selveje og overtog dengang bygninger til en bogført værdi på 3,5 milliarder kroner for 1,75 milliarder.

KU’s bygninger har i regeringens regnskaber en bogført værdi på 12,6 milliarder kroner. Men regeringen vil ikke i denne runde benytte sine egne tal som udgangspunkt for en overgang til selveje.

KU: bedre sent end aldrig

Bestyrelsesformand for KU Nils Strandberg Pedersen er glad for, at uddannelsesministeren har sendt sit ‘første konkrete svar’ på KU’s anmodning fra begyndelsen af 2013 om at overtage bygningerne.

Københavns Universitet er indstillet på at deltage i processen med at få vurderet bygningerne og lade konsulenter afklare, om KU er rustet til at være bygningsejer – men ser gerne at der kommer mere fart på.

»Vi har ventet på dette i næsten to år. Det er helt afgørende, at processen nu for alvor kommer i gang. Ellers kan vi ikke give forskerne og de studerende rammer der svarer til gode universiteter i udlandet. Med den nuværende ordning bærer vi rundt på en økonomisk møllesten, som kun bliver tungere og tungere i de kommende år.« siger Nils Strandberg Pedersen.

Nils Strandberg Pedersen er ikke overrasket over, at staten interesser sig for om KU har kompetencerne til at være bygningsejer og bygherre, men siger, at det ville være et spild af offentlige midler, hvis KU – inden der er aftalt en overgang til selveje – havde ansat medarbejdere med samtlige de kompetencer, som bygningernes nuværende ejer, Bygningsstyrelsen, råder over.

Et folketingsvalg kan komme i vejen for et svar

KU’s ledelse har allerede tidligere ved flere lejligheder beklaget sig over, at det er svært at få et ja eller nej fra ministeriet. Senest i august måned i år, da universitetsdirektør Jørgen Honoré sagde, at et udsat svar kunne ende med at koste både universitetet og samfundet penge.

»KU vil, som en del af staten, kunne låne et substantielt milliardbeløb billigt netop nu, og det vil være en fordel for både KU, regeringen og de offentlige finanser. Så en ting er vores tålmodighed som er sat på prøve, en anden er de positive økonomiske vilkår, der er på rentemarkedet nu. De kan være væk om nogle måneder,« sagde Jørgen Honoré.

Det er dog heller ikke gratis for staten at sige ja til KU’s ønsker. KU betaler 8-900 millioner kroner i årlig husleje til bygningernes nuværende ejer Bygningsstyrelsen. Den leje giver staten et stort overskud, både fordi universitetet er med til at betale høje renter (dvs. højere end niveauet på det åbne marked i øjeblikket) på Bygningsstyrelsens egen gæld til staten, og fordi Finansministeriet beregner sig et såkaldt overskudskrav på lejen på omkring 200 millioner kroner om året.

Det er også et åbent spørgsmål, om Sofie Carsten Nielsen overhovedet kommer til at træffe en afgørelse om selveje.

Ministeriets valg af september måned som forventet deadline for et svar til KU, gør det sandsynligt, at beslutningen bliver udskudt til efter et valg. Sidste mulige dato for et folketingsvalg er nemlig 14. september 2015, for da vil regeringen have siddet i fire år. Forinden skal der også være tid til at føre valgkamp.

chz@adm.ku.dk