Billede: Lizette Kabré
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) kræver flere svar i forbindelse med undersøgelsen af Københavns Universitets (KU) håndtering af den såkaldte Penkowa-sag.
LÆS: Redegørelsen fra Københavns Universitet i Penkowa-sagen
Hun forventer, at Kammeradvokaten også undersøger, hvad universitetet gjorde for at tjekke, om det var korrekt, at Milena Penkowa havde fået foretaget rotteforsøg i Spanien, som hun påstod i forbindelse med sin doktordisputats.
Det er for nylig kommet frem, at forsøgene sandsynligvis aldrig har fundet sted, så KU har anmeldt hende for dokumentfalsk og bedrageri.
»Alle har en interesse i, at vi får belyst denne sag, så der ikke bagefter står ubesvarede spørgsmål. Jeg har imidlertid ikke fundet Københavns Universitets beskrivelse af, hvordan de vil håndtere det videre forløb dækkende. I brevet til Københavns Universitet er der derfor tilføjet nogle yderligere forhold, som jeg forventer, er fuldt oplyst i den samlede redegørelse. Jeg ser meget frem til at modtage redegørelsen i slutning af marts, så vi kan komme til bunds i sagen,« skriver Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelelse.
Ministeren ønsker ligeledes, at rektors og bestyrelsens håndtering af sagen inddrages i redegørelsen.
Charlotte Sahl-Madsen noterer til gengæld med tilfredshed, at KU har rådført sig med Det Frie Forskningsråd med henblik på at tilrettelægge en faglig proces, hvor Milena Penkowas forskning undersøges.
Charlotte Sahl-Madsen skriver i sit svar til KU, at hun forventer, at Det Frie Forskningsråd vil anbefale en undersøgelse af et internationalt fagkyndigt udvalg, og at dets rådgivning vil blive fulgt af universitetet.
Ministeriet forventer, at Kammeradvokatens redegørelse indeholder dokumentation for følgende forhold:
Hvem forestod Københavns Universitets undersøgelse af, hvor mange rotteforsøg der samlet set var lavet og i givet fald hvor?
Hvilke undersøgelser foretog Københavns Universitet af oplysningerne om antallet af rotteforsøg, og hvilke selvstændige sagsbehandlingsskridt tog Københavns Universitet til at få sagen oplyst, jf. det forvaltningsretlige officialprincip?
Af Politiken den 5. februar 2011 fremgår det, at rektor den 18. januar 2011 oplyste, at universitetet i sin kontrol af Milena Penkowas rotteforsøg havde haft kontakt både til forskeren i Spanien og det private laboratorium i Spanien, der havde udført forsøgene. Ministeriet skal anmode om, at telefonnotaterne fra
disse samtaler og eventuelle telefonnotater fra andre samtaler, der er indgået i undersøgelsen af eventuelle rotteforsøg, indgår i redegørelsen, jf. offentlighedslovens § 6, stk. 1.
Konklusionerne på Københavns Universitets undersøgelse på antallet af rotteforsøg, samt oplysning om hvorpå disse konklusioner er bygget, indgår i redegørelsen.
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk