Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Politik
FREMDRIFTSREFORM – Danske Universiteter advarede forgæves i sommer Sofie Carsten Nielsen om, at nye suppleringsregler vil give problemer. Nu er situationen akut, da ansøgerne ikke kan få godkendt deres supplering, som de er blevet lovet, og ansøgningsfristen er om en uge.
Hidtil har studerende kunnet tage ekstra suppleringsfag for at skifte studieretning, når de skulle i gang med kandidaten.
Eksempelvis hvis en humanistisk bachelor ville forbedre sine muligheder for at komme hurtigt i job ved at tage en mere erhvervsrettet kandidatuddannelse.
Det satte fremdriftsreformen en brat stopper for, så universiteterne nu kun må se på de fag, de studerende har taget på bacheloren, når de skal beslutte, hvem der skal optages på den enkelte kandidatuddannelse.
Problemet er, at mindst 600 studerende alene på Københavns Universitet (KU) indtil sommerferien i år nåede at blive vejledt om, at de kunne kvalificere sig med ekstra kurser.
De øvrige universiteter har samme problem.
Fristen for at søge ind på kandidatuddannelsen er i næste uge, og med mindre der gribes ind, må de afvises, selv om de har søgt i god tro.
»Situationen er mildest talt akut. Det kan ikke være rigtigt, at universiteterne skal afvise kvalificerede ansøgere,« siger prorektor Lykke Friis.
Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) gav i Politiken torsdag den 23. oktober udtryk for, at problemet er helt nyt for hende.
»Det er et akut problem, som jeg lige er blevet opmærksom på, at vi helt frem til denne sommer har set studerende, der ikke har fået at vide, at deres suppleringsfag ikke længere er adgangsgivende. Studerende må ikke komme i klemme,« udtaler hun til avisen.
Hun tilføjede, at det skal diskuteres i forligskredsen bag fremdriftsreformen, om reglerne skal ændres.
Den udmelding undrer ledelsen på KU, der siger, at de både per brev, telefonisk og på et møde med topembedsmænd i Uddannelsesministeriet i august advarede umisforståeligt om problemet.
Blandt andet skrev Danske Universiteters talsmand KU’s rektor Ralf Hemmingsen i det omtalte brev stilet direkte til Sofie Carsten Nielsen den 20. juni:
»Der er en del studerende, som i løbet af eller efter deres bachelorforløb finder frem til, at de gerne vil tage en overbygning, der peger i en lidt anden retning – for eksempel på grund af beskæftigelsesmulighederne. Danske Universiteter finder, at vi som samfund har behov for denne fleksibilitet i vores uddannelsessystem. Med den fortolkning af reglerne, der nu lægges op til, risikerer man, at disse studerende falder helt ud af uddannelsessystemet.«
Alligevel har universiteterne fået nej til at få lov til at dispensere fra de nye regler i forbindelse med vinteroptaget med ansøgningsfrist den 1. november og optaget til sommer.
Ifølge Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse på KU, bad hun senest på et møde i ministeriet i august om en overgangsordning af hensyn til de studerende, der er blevet vejledt forkert, men det blev pure afvist af embedsmændene, siger hun.
»Vi fik at vide, at vi skal administrere efter gældende ret, men mange studerende har spurgt skiftligt til muligheden for at supplere. Dertil kommer at endnu flere har ringet eller er mødt op personligt for at få vejledning. Vi skønner, at det kan handle om 600 studerende, der kan komme i klemme,« siger hun.
Efter mødet i ministeriet, har hun rykket for et skriftligt svar, men det har ministeriet ikke ønsket at afgive.
Ifølge Anni Søborg forberedes i disse dage information til alle ansøgere, studerende på tompladsordning og alle bachelorstuderende.
clba@adm.ku.dk