Minister under samråd: KU-redegørelse lukker ingen døre

Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser at kræve en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen her og nu, men vil først se en redegørelse fra KU, som forventes færdig inden udgangen af marts.

Oppositionen havde indkaldt ministeren til ”grillning” om hvad der kan udvikle sig til den største danske forskningsskandale nogensinde. På samrådet redegjorde Charlotte Sahl-Madsen for det, hun kaldte for sagens tre spor – spørgsmålet om videnskabelig uredelighed, spørgsmålet om svindel med forskningsmidler og KU’s administration af Penkowas forskningspenge og endelig KU’s rektor og bestyrelses forvaltning i sagen.

Forskningen og pengene skal undersøges – ikke forvaltningen

Rasmus Prehn (S) og resten af oppositionen undrede sig over, at mens der kommer en uvildig undersøgelse af de forskningsfaglige aspekter af sagen i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Udredelighed (UVVU) og Rigsrevisor skal undersøge det bevillingsmæssige, så skal Københavns Universitet med hjælp af kammeradvokaten selv undersøge om der er sket forvaltningsmæssige fejl.

Det er ikke godt nok, at universitetet undersøger sig selv, mente oppositionen, der også vil have en uafhængig undersøgelse af universitetets, ministeriets og tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) respektive roller.

»I virkeligheden fik ministeren åbent op for en meget langstrakt proces, i stedet for at slå søm i og sige, “så tager vi undersøgelsen helt til bunds”,« sagde Rasmus Prehn da mødet var slut.

Penkowa-sagen er en lakmusprøve for bestyrelsen på KU

Charlotte Sahl-Madsen afviste dog flere gange, at sagen slutter med KU´s redegørelse, men hun mente, at man i respekt for armslængdeprincippet og universiteternes selvstyre skal give KU´s bestyrelse mulighed for at komme med en redegørelse først.

»Redegørelsen lukker ikke nogen døre for min eller ministeriets videre behandling af sagen, men det er for tidligt at forholde sig til behovet for en uvildig redegørelse,« sagde hun.

Hun fik støtte fra Jesper Langballe (DF), som under samrådet rev Rasmus Prehn i næsen, at Socialdemokraterne selv havde været med til at indføre det nuværende system med bestyrelser for universiteterne. Skulle KU’s bestyrelse ikke have lov at vise sit værd? argumenterede Langballe.

Sagen er en lakmusprøve på, hvordan de stadig relativt nye bestyrelser fungerer, mente han.

»Er bestyrelserne en ren interesseorganisation for det universitet, de sidder på, eller har de takket være det eksterne flertal et bredere udsyn for at borgernes interesser også kan blive varetaget?« spurgte Jesper Langballe.

Jorden brænder fortsat under KU-ledelsen

Onsdag den 9. februar skruede ministeren bissen på over for KU’s ledelse, som havde sendt en oversigt over, hvordan man med Kammeradvokatens hjælp agter at undersøge Milena Penkowa-sagen. Sahl-Madsen var ikke tilfreds.

»Alle har en interesse i, at vi får belyst denne sag, så der ikke bagefter står ubesvarede spørgsmål. Jeg har imidlertid ikke fundet Københavns Universitets beskrivelse af, hvordan de vil håndtere det videre forløb dækkende. I brevet til Københavns Universitet er der derfor tilføjet nogle yderligere forhold, som jeg forventer, er fuldt oplyst i den samlede redegørelse,« skrev Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet spørgsmålet om, hvad universitetet gjorde for at tjekke, om det var korrekt, at Milena Penkowa havde fået foretaget rotteforsøg i Spanien, som hun påstod i forbindelse med sin doktordisputats, ministeren vil have gransket.

LÆS OGSÅ: Ministeren kræver flere svar i Penkowa-sagen.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk