Minister under samråd: KU-redegørelse lukker ingen døre

10/02-11 kl. 16:39 Politik
Københavns Universitet Billede: Lars Juul Hauschildt

PENKOWA – Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil ikke kræve en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen her og nu. Hun vil vente på en redegørelse fra Københavns Universitet, inden hun tager stilling. Men hun understreger, at sagen ikke slutter med KU's rapport.

af Christoffer Zieler, Claus Baggersgaard

Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser at kræve en uvildig undersøgelse af Penkowa-sagen her og nu, men vil først se en redegørelse fra KU, som forventes færdig inden udgangen af marts.

Oppositionen havde indkaldt ministeren til ”grillning” om hvad der kan udvikle sig til den største danske forskningsskandale nogensinde. På samrådet redegjorde Charlotte Sahl-Madsen for det, hun kaldte for sagens tre spor - spørgsmålet om videnskabelig uredelighed, spørgsmålet om svindel med forskningsmidler og KU's administration af Penkowas forskningspenge og endelig KU's rektor og bestyrelses forvaltning i sagen.

Forskningen og pengene skal undersøges - ikke forvaltningen

Rasmus Prehn (S) og resten af oppositionen undrede sig over, at mens der kommer en uvildig undersøgelse af de forskningsfaglige aspekter af sagen i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Udredelighed (UVVU) og Rigsrevisor skal undersøge det bevillingsmæssige, så skal Københavns Universitet med hjælp af kammeradvokaten selv undersøge om der er sket forvaltningsmæssige fejl.

Det er ikke godt nok, at universitetet undersøger sig selv, mente oppositionen, der også vil have en uafhængig undersøgelse af universitetets, ministeriets og tidligere videnskabsminister Helge Sander (V) respektive roller.

»I virkeligheden fik ministeren åbent op for en meget langstrakt proces, i stedet for at slå søm i og sige, "så tager vi undersøgelsen helt til bunds",« sagde Rasmus Prehn da mødet var slut.

Penkowa-sagen er en lakmusprøve for bestyrelsen på KU

Charlotte Sahl-Madsen afviste dog flere gange, at sagen slutter med KU´s redegørelse, men hun mente, at man i respekt for armslængdeprincippet og universiteternes selvstyre skal give KU´s bestyrelse mulighed for at komme med en redegørelse først.

»Redegørelsen lukker ikke nogen døre for min eller ministeriets videre behandling af sagen, men det er for tidligt at forholde sig til behovet for en uvildig redegørelse,« sagde hun.

Hun fik støtte fra Jesper Langballe (DF), som under samrådet rev Rasmus Prehn i næsen, at Socialdemokraterne selv havde været med til at indføre det nuværende system med bestyrelser for universiteterne. Skulle KU's bestyrelse ikke have lov at vise sit værd? argumenterede Langballe.

Sagen er en lakmusprøve på, hvordan de stadig relativt nye bestyrelser fungerer, mente han.

»Er bestyrelserne en ren interesseorganisation for det universitet, de sidder på, eller har de takket være det eksterne flertal et bredere udsyn for at borgernes interesser også kan blive varetaget?« spurgte Jesper Langballe.

Jorden brænder fortsat under KU-ledelsen

Onsdag den 9. februar skruede ministeren bissen på over for KU's ledelse, som havde sendt en oversigt over, hvordan man med Kammeradvokatens hjælp agter at undersøge Milena Penkowa-sagen. Sahl-Madsen var ikke tilfreds.

»Alle har en interesse i, at vi får belyst denne sag, så der ikke bagefter står ubesvarede spørgsmål. Jeg har imidlertid ikke fundet Københavns Universitets beskrivelse af, hvordan de vil håndtere det videre forløb dækkende. I brevet til Københavns Universitet er der derfor tilføjet nogle yderligere forhold, som jeg forventer, er fuldt oplyst i den samlede redegørelse,« skrev Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet spørgsmålet om, hvad universitetet gjorde for at tjekke, om det var korrekt, at Milena Penkowa havde fået foretaget rotteforsøg i Spanien, som hun påstod i forbindelse med sin doktordisputats, ministeren vil have gransket.

LÆS OGSÅ: Ministeren kræver flere svar i Penkowa-sagen.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk

Burde videnskabsministeren skride direkte til at iværksætte en uafhængig Penkowa-undersøgelse?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

10/02-11 kl. 18:21 Anonymous:

Egentlig synes jeg, at de forhold, som Follow-the-Money rapporten afdækker er værre for KU end Penkowa sagen

11/02-11 kl. 09:51 Klaus Høyer:

Rapporten Follow-the-Money illustrerer en forandring af universitetet i konkurrencestatens billede. Jeg er enig i at disse forandringer har en mere alvorlig karakter end en enkeltstående forskerskandale (selvom den kan sælge flere aviser). Omvendt tror jeg vi tager fejl, hvis vi tror det er to helt forskellige problemstillinger. Det er omstillingen til en ny universitetstype, der har skabt et konkurrencepres så det ikke er nok at være rigtigt, rigtigt dygtig, sådan stille og roligt - et pres, der kan lede til Penkowa-handlinger. Og endnu vigtigere, et pres på organisationen for at levere såkaldt "elite" i en sådan grad, at de øverste lag i ledelsen må overhøre alle alarm-klokker for at kunne tro på at elite-produktet findes og at det kan løfte organisationen op i "elite-laget". Det var tilsvarende behov for urealistisk succes, der første til at man i Sydkorea overhørte alle alarmsignaler om stamcelle-forskeren Hwang. Det var vigtigere at have en (inter)national succes end at producere god, robust (og langsom) forskning. Det interessante ved Penkowa-sagen for forskningspolitikken i Danmark er, hvordan vi får ændret konkurrence-mentaliteten så den igen kan fokusere på skabelsen af robust videnskabelig arbejde, frem for på hurtige luftkasteller, der let afrapporteres i kvantitative målinger til opfyldelse af seneste resutlatkontrakter.

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Åbent samråd om Penkowa-sagen

Videnskabsministeren skulle under samrådet redegøre for udviklingen i Penkowa-sagen.

Hun skulle svare på om hun ville igangsætte en uvildig undersøgelse af sagen, blandt andet af KU-rektor Ralf Hemmingsens rolle.

Udvalget bad om »ministerens vurdering af, om den daværende dekan og nuværende rektor for Københavns Universitet efter ministerens opfattelse har handlet i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer i denne sag.«

Samrådet fandt sted den 10. februar 2011.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk