Minister: Ja, bacheloroptaget skal begrænses

Uniavisen har den 29. september og 1. oktober interviewet uddannelsesministeren over e-mail om regeringens nedskæringer i optaget på de videregående uddannelser.

I interviewet forklarer ministeren, hvorfor hun vil ændre universitetsloven i forbindelse med indgrebet.

Hun garanterer, at retskravsbachelorer vil få deres taxameterpenge med over på kandidaten de næste år – også selv om de i antal går ud over det loft, regeringen har dikteret.

Og samtidig medgiver hun, at indgrebet vil give færre pladser til internationale studerende og studieskiftere – ligesom det også vil føre til begrænsinger i optaget på nogle af bacheloruddannelserne.

Læs hele interviewet herunder.

Lovændring på vej

I det brev, du har sendt til universitetsrektorerne 24. september, står der: »I forbindelse med den øgede brug af dimensionering vil regeringen foreslå en lovændring, således at der til universitetsuddannelserne ydes uddannelsestilskud (baseret som hidtil på studieaktivitet (STÅ)), for optag, der maksimalt kan svare til optagelsesloftet i lighed med tilskudsprincipperne for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.«
Hvorfor skal universitetsloven ændres? Hvilke partier bakker op om lovændringen?

»Regeringen foreslår en ændring af universitetsloven, da der skal skabes hjemmel til kun at udbetale tilskud til studerende op til optagelsesloftet. Det gælder i dag på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Ændringen af universitetsloven skal drøftes med partierne bag universitetsloven (regeringen, Venstre og Konservative).«

Der er bachelorer-studerende på vej, som er startet i 2012, 2013 og 2014 og alle har retskrav på kandidatuddannelsen. Hvis lovændringen bliver gennemført, kan uddannelsestilskuddet maksimalt svare til optagelsesloftet. Hvem skal så betale for kandidatuddannelsen af de bachelorer, der har retskrav på kandidaten, og som i antal ligger over optagelsesloftet?

»Universiteterne vil naturligvis modtage taxametertilskud for deres retskravsbachelorer, som optages på retskravskandidatuddannelsen. Dette vil også gælde i en situation, hvor optaget af retskravsbachelorer overstiger det fastsatte loft for optaget.«

Mindre plads til andre end bachelorer med retskrav

Hvad betyder det for studieskiftere internt på universitetet, fra andre danske universiteter og fra folk med en professionsbachelor, som går ud over ministeriets optagelsesloft? Vil universiteterne længere ikke modtage taxametertilskud til dem?

»Det er regeringens hensigt at ændre universitetsloven, så universitetet kun modtager tilskud for studerende op til optagelsesloftet. Hvis der mod forventningen skulle være uddannelser, hvor antallet af retskravsbachelorer overstiger det fastsatte loft for optaget, vil universiteterne selvfølgelig modtage tilskud for disse. Dimensioneringen ændrer ikke på retskravet.

Universiteterne må naturligt nok i en overgangsfase prioritere at få plads til retskravsbachelorerne på de tilhørende dimensionerede kandidatuddannelser. Det betyder at der i mindre omfang vil være plads til at andre end retskravsbachelorerne kan optages på de kandidatuddannelser, der skal reducere i optaget. Det gælder både danske og udenlandske studerende. «

Hvordan harmonerer det med det ønske om at øge tværfagligheden i forskning og uddannelsen, du tidligere har givet udtryk for?

»Dimensioneringen sker på en række uddannelser, hvor jobperspektivet er markant dårligere end andre steder. Det er ikke en generel dimensionering af alle de videregående uddannelser. Det er derfor ikke forventningen, at dimensioneringen vil ændre ved institutionernes mulighed for også fremover at løfte de politiske ambitioner på området.«

»Vi kan ikke uddanne til arbejdsløshed. Hver danske eller internationale studerende«

Skal KU dermed lade være med at optage internationale studerende? Eller vil regeringen sikre, at der er finansiering til de internationale studerende?

»Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ikke ønsker færre med en videregående uddannelse. Tværtimod. Det er rigtigt, at dimensioneringen sætter et loft over optaget på de uddannelser, der har systematisk og markant overledighed blandt dimittenderne. Men heldigvis er der masser af uddannelser med bedre jobudsigter – og mange steder er der plads til flere studerende. Det gælder danske og udenlandske studerende.

Jeg deler om nogen universiteternes ambition om internationalt orienterede uddannelser med udsyn og globale kompetencer. Og jeg ønsker, at vi bruger uddannelserne til at tiltrække og fastholde internationalt talent i Danmark.

Men for alle gælder det, at vi ikke kan uddanne til arbejdsløshed. Hverken danske eller internationale studerende. Derfor er vi nødt til at finde en bedre balance.«

Hvordan harmonerer det med regeringens strategi om at internationalisere de danske uddannelser? Og hvordan harmonerer det med udviklingskontrakten mellem regeringen og universiteterne, der specificerer at: »Antallet af internationale studerende uden for Norden optaget på hele kandidatuddannelser skal stige med seks procent over kontraktperioden«?

»Regeringens internationaliseringsindsats har fokus på at øge andelen af internationale dimittender, der finder beskæftigelse i Danmark og dermed bidrager til det danske samfund. Derfor giver det rigtig god mening, at vi også retter vores internationale rekrutteringsindsats derhen, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.

Og der er masser af uddannelser, hvor der er plads til mere internationalisering, og som ikke er berørt af dimensionering. Igen skal fremhæves, at dimensioneringen sker på en række uddannelser med markant overledighed. Flere danske studerende skal ud i verden. Og vi skal tiltrække flere til vores uddannelser.«

Begrænsning i bachelor-optaget

Dekan på Humaniora, Ulf Hedetoft, kalder i en kommentar til Uniavisen dimensioneringsmodellen en ”BA-reduktionsmodel ad bagvejen”. Hvad er din kommentar til det udsagn? Og hvorfor har regeringen ikke valgt at indføre en BA-dimensioneringsmodel?

»Det er kandidatuddannelser, der i dag primært fører til arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at dimensioneringen sker på kandidatniveau. Det er også værd at bemærke, at en lang række kandidatuddannelser ikke har en tilknyttet retskravsbachelor.

Universiteterne har bedst kendskab til deres bachelorers overgang til kandidatuddannelser. Derfor er det også universiteterne, der er bedst kvalificerede til at sikre en tilpasning i optaget på bacheloruddannelserne, der modsvarer dimensioneringen på kandidatuddannelserne. Dette betyder, at der også skal ske en begrænsning i optaget på visse bacheloruddannelser.«

dennnis.christiansen@adm.ku.dk