Mere vejledning til frafaldne studerende

10/06-09 kl. 00:00 Politik
FRAFALDSSORTERING Billede: Photos.com Nyt samarbejde skal opsamle studerende der balancerer på kanten af frafald.

Over halvdelen af frafaldne universitetsstuderende vender ikke tilbage til bøgerne. Nyt samarbejde mellem de videregående uddannelser og Studievalg skal opsamle de tvivlende studerende

af Magnus Brandt Tingstrøm

Hvert år fravælger tusindvis af studerende bøgerne, forelæsningerne og fredagsbaren og dropper ud af deres universitetsuddannelse. Nu viser nye tal fra Videnskabsministeriet at over halvdelen af de frafaldne ikke vender tilbage til studierne. På Københavns Universitet (KU) er 53 procent af de tidligere studerende stadig ikke i uddannelse fem år efter de droppede deres studie.

Kontorchef i Den Koordinerede Tilmelding Jakob Lange har vejledt studerende på KU omkring frafald i 40 år. Han er glad for at der nu endelig er tal for de studerende der er stoppet på universitetet før tid. Til gengæld er han skuffet over resultatet.

»Vi troede jo førhen at antallet af studerende der ikke vendte tilbage til studierne, var omkring 20-30 procent. Nu viser det sig at være over 50 procent, og det er virkelig bekymrende. Mange risikerer at blive hængende i utilfredsstillende jobs der slet ikke matcher deres potentiale.«

»Universiteterne burde bruge færre penge på store annoncer og i stedet vejlede bedre omkring hvad uddannelserne rent faktisk indebærer - både fagligt og socialt,« mener Jakob Lange.

Selv om Københavns Universitets tal ikke er langt fra gennemsnittet for alle de danske universiteter, er det stadig ikke godt nok ifølge KU selv.

»Tallene er et vink med en vognstang til universiteterne. Det er rigtig utilfredsstillende at vi taber nogle folk på gulvet, og vi klæder måske ikke de studerende godt nok på til at forstå hvad de går ind til,« erkender vicedirektør i Uddannelsesservice på KU, Hanne Harmsen.

Hjælp til de usikre
Og nu bliver der lidt mere hjælp at hente til de mange tvivlende studerende. Fra starten af næste semester vil Studievalg nemlig indgå i et nyt samarbejde med de videregående uddannelser med fokus på netop afbrudte studier.

Ifølge Torben Theilgaard, centerleder på Studievalg København, sker det nye samarbejde som led i målsætningen om at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

»Et af initiativerne i forbindelse med målsætningen er at hindre frafald og at få de studerende hurtigt i gang med en uddannelse igen,« fortæller han. Det skal blandt andet ske ved at have en vejledning som ikke er bundet til en specifik uddannelsesinstitution.

»Hvis en studerende er usikker på hvilken uddannelse han eller hun skal fortsætte på, kan det være bedre at tale med folk uden for universitetet, og her kommer Studievalg så ind i billedet,« forklarer Torben Theilgaard.

»Det er jo ikke sikkert at det er på universitetet at de vil genoptage en uddannelse. Det handler om at kigge på hvad der passer bedst til den enkelte studerende.«

Ikke alle detaljer i samarbejdet er endnu fastlagt, men et af de nye initiativer bliver at forsøge at samle de studerende op som overvejer at droppe ud. Og det kan let blive en udfordring, for hvordan finder man lige ud af hvem det egentlig er?

Chefkonsulent i Studievejledningen på KU, Claus Nielsen, forklarer at studievejlederne på fakulteterne og institutterne allerede nu tager en samtale med de studerende hvis de for eksempel er blevet forsinkede i studierne. Men det kan blive meget svært at fange dem der bare tvivler generelt, mener han.

»I stedet for at bruge penge på monitorering af studietvivlere, kunne man bruge pengene på bedre uddannelser. Man kan jo ikke registrere tvivl i et edb-system,« konstaterer Claus Nielsen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk