Mere campusliv og en dosis Folketings-kiv

FOLKETINGET - Regeringen og oppositionen mundhuggedes længe om et forslag, der ellers virkede meget simpelt. Folketinget fik også tygget på et lovforslag, der skal blæse mere liv i drømmen om det levendegjorte campus

af Christoffer Zieler

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og De Radikale stillede fredag den 16. april forslag i Folketinget om at fremme brugen af optagelsessamtaler på universiteterne. Ideen er, at samtaler skal mindske de studerendes frafald ved at gøre uddannelsessøgende unge mere klar over, hvad de er i færd med at kaste sig ud i.

Oppositionspartierne har foreslået, at regeringen opretter en pulje på 10 millioner kroner, som universiteterne kan søge om at bruge til at holde optagelsessamtaler for. Ifølge de fire partier koster studenterfrafald 200 millioner kroner om året.

LÆS: Oppositionens beslutningsforslag.

Regeringen ubegejstret

Folketingets medlemmer gav sig til at skændes om forslaget, da det skulle til debat.

Malou Aamund (V) erklærede sig som varm tilhænger af optagelsessamtaler, men mente ikke, at der ligefrem skulle øremærkes penge til formålet. Til gengæld ville Venstre gerne være med til at fjerne de 'bureaukratiske forhindringer' - at man skal søge om tilladelse hos Videnskabsministeriet først - for at universiteterne kan afholde optagelsessamtaler.

Den konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen bemærkede, at der ikke var nogen hindringer i forvejen, og at oppositionsforslaget ikke ville give mere frihed til universiteterne, men tværtimod gik ud på at indføre nye bureaukratiske systemer.

Regeringens repræsentanter mente, at forslaget ville tvinge regeringen til at tvinge universiteterne til at holde optagelsessamtaler i modstrid med alle hensigtserklæringer om frihed til alle.

Malou Aamund kunne heller ikke se, hvorfor man skulle bruge 10 millioner kroner af globaliseringsmidlerne til forskning og uddannelse til at holde optagelsessamtaler for. Det stod efter en tid klart, at hverken Venstre eller Konservative kunne lide oppositionens forslag.

Syre i salen

Debatten blev lidt grov.

»Det var dog en virkelig mærkværdig tolkning af det her forslag, regeringen har,« sagde Kirsten Brosbøl (S).

Hun blev suppleret af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som kaldte folketingsbehandlingen for syret og gav regeringen ansvaret for syren. Hun mente, at regeringen måtte have læst det stikmodsatte ind i forslaget, end det, der stod. Også SF's Jonas Dahl mente, at regeringen havde fået forslagsteksten galt i halsen.

Malou Aamund mente, at ansvaret herfor i så fald lå hos oppositionen, som havde formuleret sig uhensigtsmæssigt. »Det er jer, der har klokket i det,« sagde hun, og fik en mindre røffel fra præsidiemedlem Helge Adam Møller (K) over sin brug af den direkte henvendelsesform.

Marianne Jelved (R) sagde, at oppositionen blot havde forsøgt at lytte til Dansk Industri, som har regnet ud, hvad det koster, at mange studerende dropper ud. Hun hæftede sig ved, at Malou Aamund havde erklæret sig indforstået med den regelforenkling, oppositionen havde foreslået.

Malou Aamund takkede Jelved for at være konstruktiv.

Jesper Langballe (DF) tog ordet. Han var ikke imponeret over de udtrykte ønsker fra begge sider af salen om at mindske det videnskabsministerielle bureaukrati. Det måtte i så fald måtte være verdens mindste bureaukratiske barriere, der skulle fjernes, mente Langballe. »Den er nærmest ikke til at få øje på,« sagde han. Dansk Folkeparti var heller ikke begejstret for oppositionens optagelsessamtaleforslag.

Campuslevendegørelse

Folketinget nåede også at førstebehandle to lovforslag fra regeringen.

Det ene lovforslag - lov 192 - er en justering af Danmarks Forskningspolitiske Råds rolle. Rådet får eget sekretariat, og regeringen tiltænker det en mere selvstændig og indflydelsesrig rolle i fremtiden.

LÆS: Aktuelt forslag fra Danmarks Forskningspolitiske Råd om en fri grundbevilling til forskere.

Den anden lov - nr 205 - har fået sexede navn 'Forslag til lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsin stitutioner og lov om almene boliger m.v. (Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne).'

Bag den usælgelige lovtitel gemmer sig en række forslag, der kan have stor betydning for studerende i Danmark. Kort sagt er lovforslaget et forsøg på at forbedre boligforholdene for studerende og blæse mere liv i universiteternes fysiske miljø.

Regeringen ønsker sig flere »særlige universitetsnære ungdomsboliger,« hedder det. »Disse ungdomsboliger vil i højere grad end andre ungdomsboliger kunne reserveres til universiteternes udenlandske studerende.«

Regeringen foreslår også, at universiteterne får lov at udleje sine lokaler på markedsvilkår, for eksempel til daginstitutioner og caféer, der kan give studerende og andre universitetsfolk en grund til at opholde sig i campusmiljøerne, ud over det strengt nødvendige.

Universitetsavisen følger debatten om dette lovforslag i den kommende tid.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del