Medarbejdere indstilles til afskedigelse i denne uge

13/01-10 kl. 15:07 Politik
Fyringer Billede: Masterfile/Scanpix FARVELLER - I disse dage er der i omegnen af 115 kollegaer, der på KU bliver bedt om at pakke sig.

FARVEL - Ledelsen forventer, at 110 til 115 medarbejdere bliver afskediget. Yderligere 30 forventes at indgå aftale om frivillig fratrædelse.

af Claus Baggersgaard

De ansatte på Københavns Universitet (KU) har levet med usikkerheden om hvorvidt de bliver 'prikket' siden først i december sidste år, men i denne uge får alle vished for, om de har et job eller ej.

De berørte medarbejdere er enten blevet informeret tirsdag den 12. januar, onsdag den 13. eller senest torsdag den 14. januar alt efter hvilket institut, afdeling og fakultet de er ansat på.

»Der sker hele tiden forrykelser, da vi kæmper for at finde alternativer, men jeg forventer, at mellem 110 og 115 indstilles til afskedigelse,« siger Lisbeth Møller, der er personalechef på KU.

Informeret allerede

De ansatte på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), der skal afskedige godt 50, og medarbejderne på Økonomisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fik allerede besked i sidste uge.

Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE) har givet medarbejderne besked tirsdag den 12. januar, og samtalerne finder sted onsdag og torsdag i denne uge og tirsdag til torsdag i næste uge.

Det drejer sig ifølge avisens oplysninger om nedlæggelsen af 24 videnskabelige stillinger (vip) og 12 teknisk/administrative stillinger (tap).

I Fællesadministrationen er de berørte medarbejdere indkaldt til samtale hos vicedirektøren per mail onsdag den 13. januar klokken 8.

Ubehagelig proces

Institut for Geografi og Geologi skal, ifølge institutleder Lars Stemmerik, nedlægge 19 stillinger fordelt på ti vip og ni tap. De uheldige får besked onsdag den 13. januar, og de bliver indkaldt til samtale hos institutlederen torsdag eller fredag.

»Det er absolut den værste del af jobbet at skulle igennem det her,« siger Lars Stemmerik.

Resten af instituttets medarbejderne bliver informeret om situationen mandag den 18. januar.

Det Farmaceutiske Fakultet, der skal afskedige 15 medarbejdere fordelt på de tre institutter, administrationen og biblioteket, giver de berørte ansatte besked torsdag den 14. januar.

Køreplan udformet lokalt

Ifølge Niels Balslev Wendelboe, vicedirektør for HR og organisationsudvikling, er køreplanen for afskedigelserne blevet drøftet med tillidsrepræsentanterne i de lokale samarbejdsudvalg.

»Det er en dårlig dag. Målet har været at gøre den så lidt dårlig som muligt for alle parter,« siger han.

Det betyder, at man har lyttet til de lokale ønsker. For eksempel har man nogle steder foretrukket, at de der indstilles til afskedigelse, får besked dagen før samtalen, andre steder først samme morgen.

»Det er ikke nødvendigt, at alle bliver informeret på samme klokkeslet på hele KU. Det afgørende er, at der har været tid til at foretage en grundig analyse af økonomien lokalt og undersøge mulighederne for afværgeforanstaltninger. Så vi har hverken villet fremskynde eller forhale processen,« siger vicedirektøren.

LIFE først

Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) gav allerede medarbejderne besked den 7. januar, men man ville ifølge fakultetsdirektør Søren Hartz oprindeligt have gjort det inden jul.

Det blev dog umuliggjort af forhandlingerne i Hovedsamarbejdsudvalget efter bestyrelsens beslutning om at afsætte et ekstra beløb til fratrædelser.

»Jeg vil ikke sige, at vi har haft travlt, men vi ville gerne have en hurtig afklaring, så ikke alle medarbejderne skulle være usikre over en lang periode. Det er kommet som et chok for de berørte, men det har også givet dønninger i resten af organisationen,« siger han.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk