Med ligestillingsloven til frisør

I Nansensgade ligger frisørsalonen Hansen & Company. Den har en smart hjemmeside. Her kan man for eksempel læse, at salonen dagligt bryder loven.

Hos Hansen & Company koster det nemlig 450 kroner at blive klippet, hvis man er af hankøn; for hunkøn er prisen 525. Altså prisdifferentieres der mellem ’herreklip’ og ’dameklip’ – præcis som i mange andre frisørsaloner landet over.

Men det må de ikke. For i december 2012 afgjorde Ligebehandlingsnævnet en sag, hvor en ’korthåret kvinde’ klagede over sin frisør, der tog forskellige priser for klipning af mænd og kvinder.

Nævnet slog fast, at en sådan automatisk, ’kønnet’ prisforskel er i strid med ligestillingsloven. Salonen skulle derfor betale 2500 kroner i godtgørelse til klageren.

Afgørelsen er blevet mødt med endog meget blandede reaktioner. Men et sted vakte den udelt begejstring: Hos 25-årige Marie Hove, der læser jura ved Københavns Universitet. For det er hende, der klagede og dermed bragte sagen for Ligebehandlingsnævnet.

»Jeg er meget glad og stolt over afgørelsen,« fortæller Marie Hove, da hun en råkold vinterdag møder Uniavisen til en snak om frisørydelser og ligestillingslov. Stud.jur.en griner:

»Det er jo min første store og vigtige sag.«

Kønnet prissætning

Men det er der mange, som ikke er enige i, altså at sagen er stor og vigtig. Frisørmestrenes forening, DOFK, meldte hurtigt ud, at de fandt afgørelsen ’latterlig’, og flere politikere har siden fulgt trop.

Den konservative ligestillingsordfører Mai Henriksen mener, at sådanne ’tossede afgørelser’ truer med at undergrave nævnets autoritet, mens Liberal Alliances Joachim B. Olsen på vanlig kontant facon har kaldt sagen for ’en joke’.

Blandt Marie Hoves medstuderende på Jura deler sagen vandene:

»Mange synes, det er en spændende sag, en vigtig og rigtig afgørelse, og at det var sejt, jeg gjorde det. Men jeg har da også fået at vide, at jeg ’spildte samfundets ressourcer’ med sådan en fjollet sag,« siger hun.

Den nystartede kandidatstuderende tager dog ikke kritikken særligt tungt.

»Det går mig ikke rigtigt på. Men det irriterer mig, at mange udtaler sig – og så endda så skarpt – uden rigtigt at have har sat sig ind i sagen og forstået problemstillingen,« siger hun.

»Der er tale om en prissætning, der sondrer direkte på køn. Og det er ulovligt, medmindre der er saglige grunde til det.«

Samme pris for samme ydelse

Men flere har indvendt, at der er saglige grunde, fordi det generelt tager længere tid at klippe en kvinde end en mand?

»Det man skal bemærke er, at kritikerne hele tiden bruger ord som ’generelt’, ’typisk’ og ’ofte’. Det er en statistisk betragtning kun baseret på kønnet. Jeg vil gerne væk fra disse dame- og herrepriser og i stedet vurdere prisen ud fra saglige kriterier som tiden, det tager at blive klippet, hvor besværlig klipningen er, hvor mange produkter man vil have i håret og så videre. Mænd og kvinder skal betale det samme for den samme ydelse.«

Marie Hove peger energisk på sin egen frits, der ikke er stort forskellig fra det klassiske tilbagestrøgne garn, som mange fyre – eksempelvis DR’s blonde bæst Emil Thorup – flasher pt.

»Jeg har en slags herrefrisure. Og i dag tager det nok længere tid for mig at bliver klippet, end da jeg havde langt hår – altså den type frisure som oftest ‘dameklippes’. Jeg har altså intet i mod at betale mere, hvis klipningen er mere krævende. Men man skal ikke betale mere alene på grund af sit køn.«

Små krænkelser er stadig krænkelser

Marie Hove er da også meget opmærksom på ikke at fortabe sig i diskussionen om frisørfagets teknikaliteter. For hende er sagens kerne simpel: Når det ifølge ligestillingsloven er ulovligt at diskriminere på grund af køn, så skal man ikke acceptere, at frisørerne gør det; også selvom der måske ikke er tale om det mest drastiske eksempel på diskrimination.

»Selvfølgelig er der grader af diskrimination og grader af overtrædelser. Og det her er da bestemt ikke den største politiske sag. Men det ændrer jo ikke ved, at der er tale om diskrimination, og en overtrædelse af loven.«

»Men man kan vel heller ikke forvente, at jeg som studerende skal tumle med de allertungeste sager. De må komme senere…«

Fra teori til praksis

Med sine frostrøde ører og jysksyngende velformulerede svar fremstår Marie Hove på ingen måde som et aggressivt brushoved. Men hun bliver tydeligvis tirret, når hun konfronteres med den dovent pragmatiske holdning, at hun jo ’bare’ kunne have fundet en anden frisør. For det er vigtigt, at sige fra:

»Det er det ikke så tit, jeg finder mig i noget,« siger hun. Næsten undskyldende.

Derfor er Marie Hove også begejstret for jurastudiet. For her får man redskaberne til at kunne gribe ind over for de ting, man oplever som principielt forkerte, mener hun.

»Juraen har åbnet mine øjne for mange ting i samfundet, og den giver mig mulighederne for at reagere på dem. Det er ret vildt. Tænk at man læser noget i bog, som man bagefter kan bruge til at ændre samfundet med.«

Og det var da også helt konkret tilfældet i det, der blev til ’frisør-gate’ i medierne.

»Jeg havde længe været irriteret over de kønsopdelte frisørpriser, men uden at gøre noget ved det. Men sidste semester begyndte jeg så at følge kurset ’Ligestilling og diskriminationsret’. Og det overbeviste mig om, at jeg havde en god sag. Og det viste nævnets afgørelse jo i sidste ende også.«

Og Marie Hove får da også muligheden for at inspirere endnu flere jurastuderende til at bruge deres teoretiske viden i praksis. For kursets underviser var så begejstret for sagen, at Marie Hove nu skal gæsteforlæse om den, når ’Ligestilling og diskriminationsret’ udbydes igen næste semester.

See you in court!

Nogen, der ikke har ladet sig inspirere af sagen og dens advarsel mod kønsdiffentierede priser, er som sagt frisørerne bag Hansen & Company. Men det er ikke fordi, de ikke kender til klagen eller afgørelsen, fortæller Morten Ladefoged, som svinger saksen i salonen:

»Vi går helt sikkert ind for ligestilling. Og egentlig er jeg også enig i det principielle,« fortæller Morten Ladefoged travlt beskæftiget med at klippe en kvindes halvlange page.

Men den traditionelle prissætning giver mening, fastholder han.

»Det tager mig tre kvarter at klippe en mand og en time at klippe en kvinde. Så der er en prisforskel. Selvfølgelig kunne jeg så slå det op som priskategorier på nettet. Men så ville alle jo selvfølgeligt bestille en 45-minutters-klipning, og det ville igen skabe problemer. Vi vil gerne væk fra dame- og herrepriser, men lige nu kan vi bare ikke komme op med en løsning, der fungerer.«

Frisørerne i salonen afviser også den umiddelbart letteste og mest merkantile løsning – at hæve priserne på herreklip til dameniveau. For hos Hansen & Company frygter de, at det ville skræmme mandlige kunder væk. Som en anden frisør formulerer det i forbifarten, så kan det bedre betale sig at slippe en eventuel godtgørelse på 2.500 kroner end at justere på priserne.

»Lige nu gør vi som de fleste andre frisører i København: Skæver til hvad de andre gør, og venter på, at der kommer en beslutning på brancheplan,« siger Morten Ladefoged.

En sag for Landsretten

Og den kommer. Men nok tidligst om nogle måneder. For sagen, som den korthårede, kvindelige KU’er indledte er endnu ikke tilendebragt. Frisøren, som Marie Hove klagede over, har nemlig valgt ikke at efterleve afgørelsen. Derfor har Marie Hove nu – på nævnets egen opfordring – bedt Ligebehandlingsnævnet om at føre sagen for domstolene.

»Frisøren har så bedt om få sagen i Landsretten som første instans, fordi de mener, at sagen er principiel. Og det er da spændende,« siger Marie Hove, der dog undrer sig over, at salonen vælger at bruge tid, penge og energi på retssag.

»Efter min opfattelse er de jo sikre på at tabe. Ikke i min vildeste fantasi kan jeg forestille mig andet.«

Nicklas.lund@adm.ku.dk