Med Carsten Niebuhr som mægler

Universitetet fungerede som neutralt rum da ni imamer og integrationsminister Rikke Hvilshøj diskuterede integration på Carsten Niebuhr-afdelingen

af Lise K. Lauridsen

En mindre flok journalister og fotografer venter svedende i den lille mellemgang på anden sal. Bag døren på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Islands Brygge har integrationsminister Rikke Hvilshøj nemlig sat ni imamer stævne uden adgang for pressen. Emnet er integration, og ikke religion.

Ved trappen udenfor er temperaturen mærkbart lavere. En høj mand i jakkesæt har søgt tilflugt her. Ved første øjekast en embedsmand fra ministeriet, men nej. Manden i jakkesættet arbejder for Politiets Efterretningstjeneste (PET) og fortæller venligt at han bare skal sørge for at der ikke sker noget.

Og det gør der jo rent faktisk på Carsten Niebuhr-afdelingen som er vært og arrangør af mødet denne sene eftermiddag.

Sidste år i oktober blev en underviser i arabisk overfaldet på åben gade med beskyldninger om at han havde læst op af Koranen for vantro.

Som reaktion på overfaldet fulgte en konference om forskeres ytringsfrihed som PET-manden med vanlig diskretion også tog sig af.

Også dagen i dag er speciel. Det er nemlig første gang en dansk regeringsrepræsentant møder de religiøse ledere for de over 200.000 muslimer i Danmark.

Endelig går døren til det solbelyste lokale op. En gruppe mørke mænd i jakkesæt og arabiske klædedragter træder ud fulgt af den lille lyse dame fra Venstre.

Båndoptagere, mikrofoner og kameralinser stiller skarpt på integrationsminister Rikke Hvilshøj mens spørgsmålene står i kø.

»En af de største udfordringer vi har, er at få unge med anden etnisk baggrund i uddannelse, at de lærer dansk og får sig et arbejde.

En stor gruppe af unge med muslimsk baggrund vil havne udenfor uddannelsessystemet de kommende år hvis vi ikke sammen er med til at opfordre dem til at få sig en uddannelse,« siger Rikke Hvilshøj.

Imamer magtesløse
Spørgsmålet er dog om imamerne har magt som de har agt.

»Uddannelse er et vigtigt emne når vi taler om integration, men det er en samfundsopgave at få de unge muslimer i uddannelse.

Jeg tror man tager lidt fejl af hvor stor en påvirkning vi imamer kan udøve på de unge. Det er jo kun et fåtal af muslimer i Danmark der er så religiøse at de går i moske.

Hvis nogen kan opfordre til uddannelse, så tror jeg snarere det vil være forskellige etniske ungdomsforeninger,« siger imam og arabiskstuderende på KU Fatih Alev.

Han påpeger at flertallet af imamerne ikke kender det danske samfund særlig godt fordi de oftest kun opholder sig i Danmark i en kortere årrække.

»Det er en unormal situation at imamerne ikke har samme indsigt og tilhørsforhold til Danmark som muslimerne her. Det gør det svært at guide de unge og få dem til at lytte.

Hvis man kunne blive uddannet til imam i Danmark, ville det være noget helt andet fordi imamerne så ville være opvokset her,« siger Fatih Alev der mener at forslaget om at oprette en uddannelse for imamer i Danmark ville være et godt bidrag til integrationen fordi de herboende muslimer dermed nemmere ville kunne føle sig som medborgere.

Tyrkisk tro
Imam Ali Tom fra den tyrkiske Kocatepe Moské på Frederiksberg er en af dem der er i Danmark for en kortere periode.
Efter tre år i Danmark skal han næste år tilbage til Tyrkiet igen.

For ham ville den optimale løsning også være at uddanne imamer fra de forskellige etniske grupper her i landet. Men det vigtigste skridt på vejen har været at der nu er åbnet for dialog.

»Det glæder mig at integrationsministeren kan se at der er også er ressourcer i indvandrerne her i landet. Mødet var præget af en god dialog, og det er det eneste der fremmer forståelsen,« siger Ali Tom.

Et andet formål med mødet har for flere af imamerne været at få afkræftet forestillingen om at imamerne skulle være en hindring for integrationen af muslimer i Danmark.

Ali Tom havde til det formål medbragt en oversættelse af de tyrkiske imamers daglige, religiøse gøremål. Til dem hører blandt andet: At opfordre unge til at starte en uddannelse uden at skelne mellem piger og drenge og ikke mindst at opfordre de tyrkiske muslimer til at integrere sig i det danske samfund.

»Ifølge Koranen er Allahs første bud til profeten Mohammed ikke at tro, men at læse. Uddannelse er den eneste løsning på mange af de integrationsproblemer de tyrkiske indvandrere har i Danmark,« siger Ali Tom igennem tolken Gulsum Akbas der underviser i tyrkisk på Carsten Niebuhr.

Tilfreds Thuesen
Også for institutleder Ingolf Thuesen har det godt to timer lange møde været en succes.

»Tidligere integrationsminister Bertel Haarder blev af imamerne opfordret til et sådant møde. Haarder spurgte om vi ville arrangere det da han ikke ville nøjes med at mødes med bare en eller to af de mange muslimske grupperinger i Danmark.

Universitetet er et neutralt rum hvor de to parter kan tale sammen og samtidig gøre brug af instituttets faglige kompetence i form af oversættere,« fortæller Ingolf Thuesen.

Det har dog ikke været en helt ukompliceret opgave at arrangere mødet. Med over 200.000 herboende muslimer fra mange forskellige lande har det været svært at vælge hvem der skulle inviteres.

»Vi har sendt invitationer ud til ti muslimske trossamfund i Danmark. Vi kan ikke have alle fraktioner med, så de udvalgte er fundet på baggrund af geografisk repræsentation og ud fra deres størrelse,« siger Ingolf Thuesen der mener at mødet er et stort skridt på vejen til ikke kun at tale om integration hen over hovedet på dem det drejer sig om.

»Selv om der blev talt integration og ikke tro, så har trossamfundene en god kontakt til fx mange unge som de danske myndighedspersoner har svært ved at nå,« siger han og tilføjer at Carsten Niebuhr-afdelingen gerne åbner dørene igen for flere møder mellem det officielle Danmark og de herboende muslimer.

Og ifølge integrationsministeren vil der blive flere møder med imamerne. I hvert fald opfordrede hun til at det næste møde skulle foregå på dansk.

• Send
• Del