Manglende bevillinger truer forskningsfriheden

Akademikernes Centralorganisations (AC) konference i torsdags udpegede manglende bevillinger som det største problem for universiteterne

af Mathias Holm Pedersen

Uden penge, ingen frihed.

Sådan kan konklusionen lyde fra AC’s konference torsdag den 28. januar. Her var toppen af universitetsverdenen samlet i Dansk Design Center for at diskutere den universitetsevaluering, der blev offentliggjort sidst i 2009.

Overskriften for dagen var ”Efter universitetsevalueringen 2009 – hvad skal der ske?” Men konferencen bød mest på eksempler på, hvad der er galt med den eksisterende lovgivning.

LÆS: En forbløffende kritisk evaluering.

Mindre frihed

Det helt store emne var omfanget af de strategiske forskningsmidler, der ifølge flere går ud over den frie forskning.

»Hvis ikke der er økonomisk rådighed, så er der heller ikke ledelsesmæssig frihed,« lød det fra KU’s universitetsdirektør, Jørgen Honore.

Han blev blandt andet bakket op af rektor på RUC, Ib Poulsen, der pointerede, at akademisk og økonomisk frihed er tæt forbundet.

Ros til evalueringsrapport

Stort set samtlige oplægsholdere roste universitetsevalueringen, der kritiserer universitetsloven fra 2003 på en række punkter.

Blandt konklusionerne er, at loven har medført for meget politisk detailstyring, for lidt medbestemmelse til de ansatte, og at den har sat forskningsfriheden under pres.

»Flere fra evalueringspanelet undrer sig over, at politikerne med loven er gået ind på flere områder, som universiteterne – eksaminator, dekan og så videre – før i tiden har bestemt over,« lød det fra formanden for evalueringenspanelet, svenskeren Agneta Bladh.

LÆS: KU: Evaluering af unilov er hullet.

Reel medarbejderindflydelse

Flere konferencedeltagere stillede spørgsmålet, hvor meget indflydelse, de ansatte i virkeligheden har. AC forslog, at medarbejderbestemmelsen skrives direkte ind i loven.

Mest opmærksomhed fik professor Niels Åkerstrøm fra CBS med sit oplæg om medbestemmelse. Han tog afstand fra den hierarkiske ledelsesstruktur på universiteterne.

»Det er ikke nok med medindflydelse. Medarbejderne må anerkendes som med-ledere,« lød det fra Åkerstrøm.

»Vi bør have en ledelsesform, hvor den formelle ledelse ser sig selv som en understøttelse af medarbejdernes entreprenørskab.«

LÆS: 6500 vil have en ny universitetslov.

Evaluer universiteterne

Til sidst bød konferencen på spørgsmål fra et politikerpanel.

Marianne Jelved (RV) ville gerne vide, hvordan politikerne kan være sikre på, at universiteterne vil forvalte den ønskede frihed på en forsvarlig måde.

»Det ene er årsrapporten, hvor de her ting er uddybet. Det andet kunne være en eller anden form for afrapportering på nogle bestemte mål,« lød svaret fra KU’s rektor Ralf Hemmingsen.

Han blev bakket op af dekan på AU, Erik Meineche:

»For min skyld kunne man godt udsætte universiteterne for en grundig evaluering hver andet år, som så kunne gives til politikerne.«

• Send
• Del