Magtesløse politikere

Noget må gøres for at beholde Nordita i Danmark. Men hverken politikerne, regeringen eller KU mener at de kan gøre noget

af Kristoffer Holm Pedersen

Åbne breve til videnskabsministeren, appeller til de ansvarlige politikere og samråd om Nordita-sagen er bare nogle af de initiativer der er sat i gang for at forsøge at beholde Nordita i Danmark.
Men umiddelbart lader det ikke til at ansvaret for Norditas flytning kan placeres.

Socialdemokratiets forskningsordfører Lene Jensen mener at den danske regering burde have gjort en større indsats for at holde på Nordita.

»Det forekommer mig helt ubegribeligt hvis regeringen skulle have opgivet Nordita helt uden sværdslag – ikke mindst set i lyset af den politiske konsensus om styrkelsen af dansk forskning,« siger Lene Jensen.

Hun kritiserer regeringen for at give slip på en forskningskronjuvel som Danmark og Københavns Universitet kunne have fået et endnu stærkere nationalt ansvar for.

Den udlægning af sagen genkender videnskabsminister Helge Sander ikke. Som svar på Lene Jensens forespørgsel om Nordita gør han opmærksom på af Videnskabsministeriet på et tidligt tidspunkt og gentagne gange har gjort Nordisk Ministerråds sekretariat opmærksom på problemerne ved en flytning, og Helge Sander mener ikke at han som minister kan gøre mere i denne sag.

»Generalsekretær Per Unckels mandat til at afslutte forhandlinger om Nordita er det samme mandat som førte til en indlejring af Nordisk Institut for Asienstudier (NIAS) i Københavns Universitet med virkning fra 1. januar 2005.

I ingen af tilfældene har jeg haft mulighed for at kræve at indlejringen skulle ske på en dansk institution. I NIAS’ tilfælde lykkedes det at få en forankring på Københavns Universitet i samarbejde med Handelshøjskolen i København og Lunds universitet mens det beklageligvis ikke ser ud til at blive tilfældet med Nordita,« skriver Helge Sander i sin redegørelse.

Han minder dog om at den endelige beslutning ikke er truffet endnu, og at flytningen af Nordita kun finder sted hvis Per Unckel finder en tilfredsstillende løsning på problemerne med indlejringen af Nordita i Stockholms Universitet.

Pebbernødder
Hanne Severinsen (V), der er formand for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, frygter at løbet er kørt. Hun mener at det nu er op til Nordisk Ministerråd at træffe en afgørelse, og det kan Folketinget ikke gøre så meget ved.

Det er ikke en dansk politisk beslutning at flytte Nordita til Stockholm, understreger hun og anklager
Københavns Universitet for at have sovet i timen.

»Københavns Universitet har regnet med at kunne læne sig tilbage og ikke ofre noget. Københavns Universitet har ikke gjort noget.

Det har hele tiden været klart at Stockholm ville give flere penge end dem,« siger Hanne Severinsen og betegner de ekstra penge som Københavns Universitet kunne have budt for at sikre sig Nordita, som pebernødder.

Dette afviser institutleder på Niels Bohr Instituttet (NBI) John Renner Hansen.

»NBI har ikke 20-30 millioner kroner vi bare kan sende efter et bud på Nordita. Har KU? Har rektor Linda Nielsen? Svaret har været nej, og det er forståeligt. Så selv hvis nye bud havde været mulige, ser jeg ingen mulighed for at NBI kan overbyde.«

Heller ikke prorektor Jørgen Olsen mener at kritikken er berettiget.

»Hvad mener Hanne Severinsen egentlig med pebernødder?« spørger han og overvejer om det her måske er en måde for Nordisk Ministerråd at prøve at få to institutioner til at byde op mod hinanden på. Jørgen Olsen mener ikke at det er den rigtige måde at bedrive forskningspolitik på.

»Man kan ikke afgøre den slags ved hjælp af en auktion. Der må sandelig ligge faglige argumenter til grund for beslutningen,« fastslår han.

Fakta om Niels Bohr Institutet

• Da Niels Bohr i 1916 blev udnævnt til professor ved den nyoprettede lærestol i teoretisk fysik ved Københavns Universitet, tog han hurtigt initiativ til at skabe et institut der specielt skulle beskæftige sig med atomfysisk forskning. Instituttet stod færdigt i 1921, og Niels Bohr virkede som bestyrer frem til sin død i 1962. Den 7. oktober 1965, på 80-årsdagen for Niels Bohrs fødsel, fik Institut for Teoretisk Fysik ved Københavns Universitet navnet Niels Bohr Institutet.

• Instituttet beskæftiger i dag 76 videnskabelige medarbejdere, 74 tekniske og administrative medarbejdere, 62 ph.d.-studerende samt et større antal gæsteforskere og gæstestuderende. Man tilstræber den højeste standard inden for undervisning, forskning og formidling, og sigtet er at kunne sammenligne sig med de bedste tilsvarende udenlandske institutter. På udvalgte områder inden for forskningen er det instituttets mål at være blandt de absolut førende på verdensplan.

Fakta om Nordita

• Nordita blev grundlagt i 1957 som følge af en lang tradition for samarbejde mellem nordiske fysikere og den dominerende internationale rolle Niels Bohr og hans institut havde spillet i 20’erne og 30’erne. Nordita opererede lige fra begyndelsen som et research- og forskningsinstitut under Nordisk Ministerråd.

• Norditas forskningsområder inkluderer astrofysik, condensed matter physics og subatomar fysik. Instituttet beskæftiger seks fastansatte professorer, fire lektorer og et antal nordiske lektorer. Hertil kommer et udvekslingsprogram for nordiske forskere og studerende. Instituttets aktiviteter inkluderer derudover også et udbredt gæsteforskerprogram med besøg fra forskere over hele verden og symposier og sommerskoler arrangeret af Nordita selv eller i samarbejde med andre nordiske institutioner.

• Send
• Del