Lykke Friis: KU kan hjælpe med at demokratisere Ukraine

I et indlæg i Berlingske argumenterer Lykke Friis for at stipendier til studerende fra de tidligere østbloklande spillede en vigtig rolle for deres demokratiske udvikling efter Murens fald i 1989.

Derfor opfordrer hun regeringen til at genbruge modellen over for Ukraine, som efter at have afsat den katastrofale præsident Janukovitj har fået nye muligheder for fremskidt og demokratisk udvikling.

»Da bølgen ramte de baltiske lande, rykkede Danmark ud med universitetsstipendier. Formålet var at bidrage til uddannelsen af en ny politisk elite, som ikke var fedtet ind i tidligere magtopgør og korruption. Og det lykkedes til fulde,« skriver Lykke Friis, som tilføjer, at det de senere år stort set har ‘været umuligt at holde et møde med en højtstående delegation fra Baltikum uden, at mindst én deltager har taget en akademisk grad i Danmark.’

Regeringen må oprette særlige statsstipendier

Lykke Friis, hvad er det mere specifikt, Københavns Universitet kan tilbyde de fremskridtsvenlige, eller EU-venlige kræfter i Ukraine?

»Ukraine har brug for dygtige, ukorrupte politikere, embedsmænd og dommere. Her vil mange af KU’s samfundvidenskabelige uddannelser være særdeles relevante. Landet har dybest set brug for en helt ny elite. Så forhåbentlig er ikke kun Danmark, der vil tilbyde universitetsstipendier, men også mange andre EU-lande,« siger Lykke Friis.

»Husk på, at regeringen i dag kun opererer med få statsstipendier, hvor studerende uden for EU ikke skal betale tuition. Så vidt jeg husker, har Københavns Universitet kun omkring 70 stipendier, som vi stort set allerede har disponeret over.«

KU vil hjælpe med boliger og studiejob foruden uddannelse

Lykke Friis mener, at det mest oplagte er at fokusere på samfundsvidenskabelige og juridiske kompetencer til ukrainerne, fordi der bliver behov for en gennemgribende retsreform og for at Ukraine kan leve op til de store dele af EU’s indre markeds-lovgivning.

»Som hovedstadsuniversitet vil KU naturligvis også kunne sikre, at de studerende under deres studietid kommer i berøring med praktikere i centraladministrationen,« siger hun.

Er KU klar til at oprette et antal særlige pladser specifikt til formålet, dvs, at bruge nogle af universitetets egne penge på sagen?

»KU må ikke bruge basismidler i udenrigspolitisk øjemed. Derfor er vi afhængige af, at regeringen afsætter en separat Ukraine-pulje,« siger Lykke Friis. »Men på KU er vi klar til videreudvikle ideen, ligesom vi kan gøre en særlig indsats for, at ukrainerne falder hurtigt på plads. Konkret vil vi tage fat i Københavns Kommune vedrørende boliger, og i virksomheder og ministerier vedrørende sommerjob. Når jeg ser, hvor mange KU-studerende, der på Facebook og andre sociale medier har fulgt med i den ukrainske revolution, er jeg ret sikker på, at vi kan oprette en såkaldt tandem-ordning, hvor nuværende studerende hjælper ukrainerne på plads.«

KU’s bidrag til demokratisk statsopbygning

Du skriver i dit indlæg i Berlingske, at vi i Danmark har haft succes med at uddanne beslutningstagere i de baltiske lande, som ikke var fedtet ind i tidligere magtopgør og korruption, altså en form for nation building. Er det en rolle, som du mener, at KU i andre sammenhænge udfylder, eller bør tage på sig – fx over for kinesiske studerende eller studerende fra afrikanske lande med begrænset demokrati?

»I min optik er studenterudveksling en oplagt måde at skabe øget tillid og øget forståelse mellem Danmark og en række lande. Tag bare Indien, hvor ‘people to people-udveksling’ kan være en vigtig isbryder efter Holck-sagen. Tilsvarende er ‘capacity-building’ – fx uddannelse af afrikanere, der kan opbygge en velfungerende sundhedssektor – en særdeles effektiv vej. Derfor “lobbyede” jeg også, sidst jeg var på KU, (2006-2009, red.) aktivt for, at DANIDA tænker universiteterne mere ind i udviklingspolitikken,« siger Lykke Friis.

Er den form for demokratisk samfundsopbygning et tema som KU skal have en samlet strategi for?

»Ikke mindst KU-Uland, altså forskere, der arbejder med udviklingslandene, er i fuld sving. COURSERA er faktisk også et godt eksempel. Men vi skal naturligvis hele tiden være klar til at pege på universitetet som en vigtig medspiller. Indien er her et godt eksempel, hvor KU om et par uger byder rektoren for New Delhis universitet velkommen.«

Har du fået nogen tilkendegivelse fra Udenrigsministeriet om, hvorvidt dit forslag vil blive regeringspolitik?

»Nej, men udenrigsministeren har sagt, at han vil styrke Danmarks hjælp til civilsamfundet. Her det da snublende nær at pege på ukrainske studerende. Nu har vi i hvert fald meldt os på banen, og vi er klar til at videreudvikle ideen,« siger Lykke Friis, som også agter at involvere de ukrainske studerende, som allerede er på KU, i projektet.

»Den 10. Marts om eftermiddagen har vi i et møde i Alexandersalen om Ukraine. Jeg er igang med at invitere vores nuværende ukrainske studerende til et efterfølgende uformelt møde – også for at ‘syreteste’, hvad de mener deres land har behov for,« siger Lykke Friis.

chz@adm.ku.dk