Luftige frihedsgrader til universiteter

Videnskabsministeren Helge Sander mener selv han har givet universiteterne større frihed. Ansatte anser det for varm luft

af Claus Baggersgaard

Livet bliver snart lettere for ledelsen på Københavns Universitet. I hvert fald hvis man skal tro videnskabsminister Helge Sander (V). I et brev til universiteternes bestyrelsesformænd proklamerer han at universiteterne nu kan se frem til flere frihedsgrader og færre regler. Det gælder blandt andet på løn- og personaleområdet

»hvor bestyrelserne får et stærkt redskab til at tiltrække og fastholde forskertalenter fra ind- og udland,« skriver han. Konkret bliver professorer i lønramme 37 undtaget fra den såkaldte stillingskontrol og cheflønpulje. Dermed skal universiteterne ikke længere indhente tilladelser fra Personalestyrelsen til at ansætte flere professorer eller give dem mere i løn. Ligeledes undtages de administrative lederstillinger i lønramme 37 og derover fra stillingskontrollen.

Intet nyt

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener at Helge Sander smykker sig med lånte fjer, og at der reelt kun er tale om meget små forandringer i retning af det bedre. »Det er lidt kosmetik der skal pynte på overfladen, men der er andre ting der griber langt mere grundlæggende ind i universiteternes funktion. Spørgsmålet om cheflønpuljen blev afklaret allerede ved overenskomstforhandlingerne tidligere på året. Så universiteterne kan give professorerne alle de løntillæg de har lyst til. Ophævelsen af stillingskontrollen er uden praktisk betydning da der er masser af ledige professorstillinger. Det virkelige problem er at universiteternes økonomi ikke tillader at ansætte flere professorer eller give dem en højere løn,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Leif Søndergaard mener at Helge Sander og embedsmændene passende kunne afholde sig fra at blande sig i om universiteterne må afholde gruppeeksamen eller ej, og fjerne kravet om at alle uddannelser skal godkendes. Det ville også hjælpe på friheden hvis universiteterne kunne råde over egne bygninger og fik mulighed for at oprette deres egne forskningsfonde.

Afledningsmanøvre

Claus Emmeche, lektor og centerleder ved Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet og en af initiativtagerne til en underskriftsindsamling for en ny universitetslov, opfatter ændringerne som et forkølet forsøg på at imødekomme kritikken af at ministeriet detailstyrer universiteterne for meget.

»Det ligner et politisk forsøg på at aflede opmærksomheden fra det det fundamentale problem, nemlig topstyringen og den manglende akademiske frihed og selvstyre. Og med den såkaldte lettelse skærpes såmænd et af problemerne, nemlig at den ikke-faglige topledelse får endnu mere magt og spillerum til at ansætte professorer og andre udenom det faglige, akademiske niveau,« siger Claus Emmeche til Forskerforum.

Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet, ser derimod positivt på opblødningen af reglerne. »Jeg er glad for at vi har fået mere frihed i ansættelsen af professorer. Generelt ønsker jeg mindre detailstyring af uddannelserne. Desuden ser jeg frem til at få en afklaring i spørgsmålet om universitetets egenkapital. Det vil gøre det nemmere for KU at modsvare den øgede konkurrence og understøtte den konkurrenceudsatte omsætning,« siger han.

Helge Sandet lover på sin side at arbejdet med at forenkle reglerne langt fra er slut: »En af idéerne med universitetsloven er at skabe mere rum for ledelse. Derfor er det helt naturligt at vi styrker bestyrelsernes ansvar i takt med at grundlaget er blevet etableret. Med de nye frihedsgrader kommer vi et skridt videre, men det er en vedvarende proces der ikke slutter i dag,« siger han.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del