Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Lucas i praktik-klemme: SU-styrelsen sagde ja til lønnet praktik og KU sagde nej

SPEGET – Må jeg få løn under min praktik? spurgte studerende Lucas Skræddergaard Københavns Universitet og Styrelsen for Videregående Uddannelser og fik nej det ene sted og ja det andet.

Hvad skal man som studerende stille op, når ens universitet og Styrelsen for Videregående Uddannelser (tidligere SU-styrelsen) vejleder én stik modsat om det samme spørgsmål?

Sådan spørger Lucas Skræddergaard, der læser religionshistorie på andet semester på kandidaten ved Københavns Universitet (KU).

Han har fundet et lønnet praktiksted, men ifølge KU må han ikke modtage løn for sit praktikophold, heller ikke selv om han har frasagt sig SU’en.

Styrelsen har til gengæld sagt, at det må han gerne.

»Det er under al kritik, at du som studerende skal lege detektiv og selv forsøge at finde ud af, hvad der gælder. Jeg læser religionshistorie, så jeg har slet ikke forudsætningerne for at gennemskue, hvad der er op og ned,« siger han.

Troede det var en and

Lucas Skræddergaard havde en samtale med Styrelsen onsdag 10. juni for at få deres mening om reglerne. En medarbejder fortalte ham, at han gerne må modtage løn. Medarbejderen forstod først ikke helt, at Københavns Universitet havde kunnet vejlede ham om det stik modsatte.

»Jeg måtte vise medarbejderen Fortsætter i praktik – med løn
Lucas Skræddergaard har alligevel tænkt sig at fortsætte i lønnet praktik efter sommerferien, da han ikke kan se, han har noget andet valg.

»Jeg kan ikke bruge det til noget som helst, at de tilbyder, at jeg kan ringe til dem igen,« siger han.

Fristen for at tilmelde sig et kursus på KU og aflyse praktikken er allerede overskredet, og Lucas tør ikke at tage chancen og håbe på, at studienævnet vil give ham dispensation til at vælge et andet fag på KU.

På grund af fremdriftsreformens krav til studieaktivitet frygter han også at blive smidt ud af sit studie, hvis han ikke går i praktik og får sine ECTS-point.

Han har tilmed sagt sit job som studentermedhjælp på KU op per 25. juni, fordi han ikke får tid til det, mens han er i praktik, og SU’en dækker kun hans faste udgifter, så hvis han ikke kan modtage løn for sin praktik, har han ikke råd til at være studerende.

Lucas Skræddergaard er derfor alt andet end tilfreds med den vejledning, han har fået.

anfj@adm.ku.dk, clba@adm.ku.dk

Seneste