Ligestilling på universiteterne … om 246 år

Lige mange mænd og kvinder bag forskerskrivebordene har lange udsigter hvis ikke politikere og universiteter gør en aktiv indsats. På Dansk Magisterforenings ligestillingskonference erklærede oppositionen sig klar til at bruge kvoter mens Venstre stadig vil vente og se

af Stine Maiken Brix

»Kvoter er ikke kun for fisk,« sagde Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Kvoterne er tænkt til forskerstillinger på alle akademiske niveauer samt på ledende poster hvor en vis procentdel skal besættes af kvinder.

»Vi må bruge de redskaber vi har til at gøre op med de uformelle kvoter som gælder for mænd i dag,« fortsatte Johanne Schmidt-Nielsen og fik anerkendende nik fra det overvejende kvindelige publikum. Samme konklusion vandt opbakning fra de øvrige oppositionspartier.

»Det er helt utroligt at vi har dokumenteret uligheden i så mange år, og alligevel sker der ingenting,« mente Lone Dybkjær fra De Radikale. Eneste repræsentant fra folketingets siddende flertal, Venstres forskningspolitiske ordfører Malou Aamund, vil ikke stemme for kvoter nu og her, men helt afvisende var hun alligevel ikke:

»Vi bruger alle sammen smutveje - mænd bruger også smutveje når de trækker på deres netværk for at få et job. Jeg kan ikke følge tanken om at det skulle være diskvalificerende at blive ansat på en kvote, men jeg foretrækker naturens vej, så jeg vil gerne vente lidt og se,« sagde Malou Aamund.

Positiv særbehandling af mænd
Politikerne afrundede en halv dag med opvisninger i hvordan uligestillingen sætter sig igennem på alle ansættelsestrin og i uddeling af forskningskronerne. Selv om andelen af kvindelige kandidater det sidste årti er oppe på omkring halvdelen, så sætter samme tendens sig ikke igennem i forskerstillingerne. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser at selv når alt andet er lige - fra studiejob og karaktergennemsnit til antal af børn - så ansættes stadig flere mænd i ph.d.- og adjunktstillinger.

»Vi ser altså en positiv særbehandling af mænd,« lød konklusionen fra lektor Ruth Emerek. 'Rip, Rap og Rup-effekten' kalder man det på ligestillingsslang når ældre mænd ansætter yngre mænd - alene fordi de er mænd.

»Man ansætter dem som man lettest kan identificere sig med,« forklarede Anette Borchorst ligeledes fra Aalborg Universitet. Sorteringen foregår ved hvert trin på den akademiske karrierestige, viser samme undersøgelse. Derimod tyder intet på forskel i frafald under selve ph.d.-forløbet.

En af de vigtigste forklaringer på skævheden er at halvdelen af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger kun har en ansøger som i langt de fleste tilfælde er en mand.

Et andet udbredt fænomen som bidrager til den skæve kønsfordeling, er ansættelse ved kaldelse. Det betyder at stillinger besættes uden opslag hvis en bedømmelseskomité finder en kandidat 'klart bedre kvalificeret' end andre kandidater der kunne komme i betragtning. Ofte finder kvalificerede kvinder altså slet ikke frem til ansøgerbunken.

KU knækker koden
Hvis vi fortsætter i samme tempo, så vil der være fuld ligestilling på universiteterne om 246 år. Det har statistiker og ivrig ligestillingsdebattør Inge Henningsen regnet ud. Derfor kræver problematikken handling, lød den entydige konklusion fra konferencen.

Samme erkendelse er bestyrelsen på Københavns Universitet (KU) også nået til. For godt og vel et år siden søsatte ledelsen et målrettet ligestillingsprogram. Nu skulle kurven knækkes med klare målsætninger og incitamenter til fakulteter der kunne præstere flere kvinder i professorstillingerne. Selv om det stadig er tidligt at konkludere, så tyder splinternye tal fra KU på at det har effekt. 28 procent af de nyansatte professorer sidste år var kvinder - det er næsten en fordobling i forhold til 2007.

KU har også iværksat mentorprogrammer hvor 50 par (mentor-mentee) i øjeblikket er i gang. På Syddansk Universitet har man netop ansat en ligestillingskonsulent som blandt andet skal være med til at kigge stillingsopslagene igennem, så lektorater og professorater ikke designes til en på forhånd udvalgt kandidat. Det er resultater som får politikerne til at løfte på øjenbrynene:

»Vi skal bruge udviklingskontrakter til at binde universiteterne op på klare målsætninger om at øge kvindeandelen,« mener Hanne Agersnap, forskningsordfører fra SF. Johanne Schmidt-Nielsen er enig:

»Med mindre man antager at mænd er ekstremt bedre kvalificerede end kvinder, så er systemet hamrende uretfærdigt for alle de talentfulde kvinder som sorteres fra. Det skal vi have gjort op med nu.«

stbr@adm.ku.dk

• Send
• Del