Life tager besparelser i et hug

03/12-10 kl. 09:10 Politik / Life
Life tager besparelser i et hug Billede: Photos.com

BUDGET 2011 - Det Biovidenskabelige Fakultet har valgt allerede nu at tilpasse budgettet til samtlige regeringens kendte sparekrav de kommende tre år. Det betyder, at der skal skæres 48 millioner kroner og nedlægges op til 100 stillinger.

af Claus Baggersgaard

Så er den gal igen med økonomien på Det Biovidenskabelige Fakultet, Life.

Denne gang skal fakultetet spare 48 millioner kroner, hvilket kan betyde, at op til 100 stillinger må nedlægges, men det præcise antal kendes dog først i januar.

Ifølge fakultetsdirektør Søren Hartz er 100 stillingsnedlæggelser det absolutte maksimum, da en del er blevet afbødet af det ansættelsesstop, rektor Ralf Hemmingsen indførte i april i år.

Life blev også hårdest ramt af alle fakulteter på Københavns Universitet (KU) ved den seneste sparerunde i januar i år, hvor Life skulle spare 25 millioner kroner og afskedige knap 50 medarbejdere.

Søren Hartz forklarer, at man nu skal skære dybest igen, fordi fakultetsledelsen har besluttet at gennemføre samtlige kendte politiske sparekrav for de kommende tre år på en gang i håb om at undgå yderligere afskedigelsesrunder foreløbigt.

»Vores basisbevilling vil være reduceret med godt 34 millioner kroner i 2013. Vi kan samtidig se af ændringsforslagene til finansloven for 2011, at flere besparelser er på vej. Derudover har vi brug for et beløb til tilbagebetaling af institutternes opsparing i 2010, og så må vi spare op for at skabe luft til omprioriteringer,« siger Søren Hartz.

Opsparing indefrosset

Han begrunder endvidere behovet for at spare op med, at det i en tid med faldende basismidler er nødvendigt at skabe et strategisk råderum for ledelsen. Fakultetet skal blandt andet have penge på kontoen, så det kan bidrage til en del af finansieringen ved laboratorierenoveringer eller til medfinansiering af eksterne bevillinger til større forskningsprojekter.

Desuden indefrøs KU-bestyrelsen fakulteternes opsparinger af hensyn til egenkapitalen omkring jul sidste år. De drejer sig om godt 90 millioner kroner for Life's vedkommende. De penge kan dermed ikke længere bruges til at afbøde konsekvenserne af pludselige fald i basisbevillingerne, så det er bydende nødvendigt at få opbygget en ny pengebeholdning.

»Bestyrelsen har truffet en beslutning om indefrysning, og det tager vi til efterretning, men det er klart, at vi tidligere havde mulighed for at udligne underskud over årene via opsparingen. Det kan vi ikke længere, hvilket medfører, at den økonomiske opbremsning bliver hårdere,« siger Søren Hartz.

Et af spørgsmålene fra en medarbejder til Life-ledelsen på fakultetets hjemmeside, hvor bekymrede ansatte kan få mere at vide om de kommende nedskæringer, er netop om de store besparelser er prisen for fusionen med KU i 2007.

Men det afviser Søren Hartz. Han slår fast, at besparelserne overvejende ville have været de samme, hvis Life fortsat havde været et selvstændigt universitet.
Fusionen kræver godt nok investeringer i ny it-infrastruktur, og fakultetet er også med til at investere i store byggeprojekter, men det får Life selv gavn af, ligesom fusionen også har skabt nye undervisnings- og uddannelsessamarbejder og har givet fakultetet del i to UNIK-forskningsbevillinger.

Hårdt prøvede ansatte

Bruno Bilde Jørgensen, seniorforsker ved Skov & Landskab på Life og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg, mener, at den kommende sparerunde tilsyneladende bliver betydeligt værre end den sidste, hvor ti blev afskediget og i alt 27 blev berørt på hans eget institut.

»Medarbejderne er stadig påvirket heraf og har svært ved mentalt at kapere en ny runde afskedigelser. Men vi må forholde os til virkeligheden og tage det, som det kommer,« siger han.

Også lektor ved Institut for Grundvidenskab og Miljø og AC-fællestillidsrepræsentant på Life Thomas Vils Pedersen oplever, at de ansatte er bekymrede, men de har samtidig forståelse for, at ledelsen er tvunget til at handle.

»Der er en principiel opbakning blandt medarbejderne til at tage det på en gang, så vi undgår at skulle ud i fyringsrunder tre år i træk. Folk går blege rundt på gangene i usikkerhed, og så er det nok bedre at få det overstået,« siger han og tilføjer, at det er op til de tillidsvalgte at sikre, at ledelsen ikke afskediger flere end højst nødvendigt.

»Jeg har indtryk af, at det er den fornemmelse, de ansatte står med på Det Naturvidenskabelige Fakultet, der efter sidste års store afskedigelsesrunde nu forventer at komme ud af 2010 med et overskud,« siger han.

En arbejdsplads

Thomas Vils Pedersen hører ingen tale negativt om fusionen, men mange på Life oplever det centrale ledelsesniveau på KU som ufleksibelt.

»Det er ødelæggende, når fakulteterne på skift må fyre medarbejdere, så jeg savner virkelig, at man ser KU som en samlet arbejdsplads. Jeg siger ikke, at de andre fakulteter skal betale til os, men større fleksibilitet i form af at kunne låne af hinanden eller bruge af egenkapitalen mangler,« siger Thomas Vils Pedersen.

Han tilføjer, at politikerne også burde træde i karakter og hjælpe universiteterne gennem krisen. De kunne for eksempel tage nogle af de mange millioner, der er afsat til nye ph.d.er og i stedet fordele dem som basismidler, som universiteterne selv kan råde over.

»Vi har allerede svært ved at finde egnede ph.d.-studerende, så det er fuldstændig absurd i 2011 at øremærke yderligere 80 millioner kroner til ph.d.-stipendiater samtidig med, at vi skal afskedige medarbejdere,« siger han.

Accept blandt studerende

Naturressource-studerende Andreas Carstensen, der er næstformand for De studerendes Råd på Life, forventer, at uddannelserne vil blive ramt lige så hårdt som sidst.

Et af ledelsens spareforslag er at sløjfe den eksterne censur ved bachelor- og kandidatforsvar, så de studerende må nøjes med en skriftlig udtalelse fra censor ved bedømmelsen af deres projekter.

Desuden er der udsigt til, at der fremover bliver færre valgfrie kurser, og at der igen bliver skåret i antallet af øvelsestimer, som også blev skåret meget ned sidst.

»Der skal flere studerende ind, og der bliver færre ressourcer til undervisningen, så vores uddannelse kan næsten kun blive svagere,« siger Andreas Carstensen.

Alligevel er det hans indtryk, at der er bred enighed blandt de studerende om at acceptere besparelserne, og der er umiddelbart ikke udsigt til demonstrationer eller andre former for protester.

»Traditionen fra tiden som selvstændig landbohøjskole hænger nok ved. Vi har en god dialog med ledelsen, og vi har helt sikkert stor indflydelse på, hvor der skal spares, så vi vil hellere bruge kræfterne på at føre en konstruktiv dialog. Ledelsen på Life er lige så kede af det her, som vi er, så vi skal nok højere op i ledelseshierarkiet, hvis vi skal demonstrere mod nogen,« siger han.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Fem grunde til besparelserne på Life

• Regeringen har besluttet, at de danske universiteter samlet skal spare 250 millioner kroner på administration i perioden 2011 til 2013. Life's andel udgør godt 20 millioner kroner.

• Life skal bidrage til at finansiere de kommende års byggerier, både på Frederiksberg Campus og på andre dele af KU. Samlet set betyder det en besparelse på 9,6 millioner kroner frem mod 2013.

• Der er blevet ansat langt flere ph.d.-studerende i de senere år. De ekstra medarbejdere betyder, at vi hvert år skal afsætte 3,6 millioner kroner til feriepenge.

• Nogle institutter har haft overskud i 2010, men pengene er blevet brugt til at dække underskud andre steder på Life. Institutterne skal have pengene tilbage, så nu må resten af Life spare for at kunne betale.

• Life's direktion ønsker at prioritere, at der er penge til faglige strategiske formål i direktionspuljen, så man fx kan støtte elitemiljøerne på Life.

Læs også


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk