Lidt selvcensur, tak

Ytringsfriheden skal bruges med omtanke så vi kan leve i fred og fordragelighed, lød hovedbudskabet fra velbesøgt konference om ytringsfrihed og religion

af Richard Bisgaard

På Københavns Universitet værner vi om ytringsfriheden. Noget af det vigtigste vi lærer vores studerende, er at være kritiske over for det de hører og ser, og at rette deres kritik mod hinanden, underviserne og samfundet.

Men ytringsfriheden skal bruges med omtanke så vi kan leve sammen i fred og fordragelighed med vores forskelle og ligheder. Vi må finde en vej der giver plads til ytringsfriheden såvel som respekten for religiøse grupper.«

Sådan lød indgangsbønnen fra rektor Ralf Hemmingsen da han i mandags havde inviteret offentligheden indenfor til heldagskonference om Gudebilleder – religion og politik i en globaliseret verden.

Nogenlunde det samme sagde forhenværende rektor Linda Nielsen for nøjagtig et år siden da universitetet var vært for en tilsvarende konference om ytringsfrihed og tolerance. Anledningen var dengang at en af universitetets undervisere var blev overfaldet for at have citeret koranen i sin undervisning.

»Og nu er vi så samlet igen, denne gang fordi Jyllands-Posten har trykt en række karikaturtegninger af muslimernes profet Muhammed. Begge episoder fortæller os at vores brug af ytringsfriheden kan provokere og skabe voldsomme sammenstød imellem kulturer. Det er der i sig selv intet nyt i.

Det nye er at vi lever i en globaliseret verden hvor rygterne løber hurtigt og hvor omverden holder øje med hvad der bliver sagt og gjort i et lille land som Danmark,« sagde Ralf
Hemmingsen blandt andet.

Hermed var bolden givet op til en spændende konference hvor en stribe af universitetets førende forskere inden for medier, jura, religion og mellemøststudier redegjorde for emner som billedforbud, retslige traditioner, ytringsfrihed og globaliseringstendenser.

Religion og ytringsfrihed
Ikke overraskende kom Jyllands-Posten under hård beskydning fra flere af forskerne for at have bragt Muhammed-tegningerne.

Ikke mindst professor, dr.jur. Henning Koch gik til makronerne og fandt at offentliggørelsen af tegningerne var et dække for en skjult dagsorden om at indlede endnu en kulturkamp.

»Når kulturredaktør Flemming Rose på forsiden af Jyllands-Posten trompeterer at man må være rede til at finde sig i ‘hån, spot og latterliggørelse’, så er det ikke en korrekt beskrivelse af det demokratiske Danmarks retstilstand, men en lancering af et magtfuldt politisk projekt som er helt uafhængigt af de konkrete tegninger.

I Danmark har lovgiverne gennem paragraffer om ærekrænkelse, blasfemi, og racisme for længst bestemt at ord og gerninger der forhåner blandt andet den religiøse følelse, skal kunne straffes,« sagde Henning Koch der mente at statsministeren selv havde bidraget til forvirringen med udtalelser på Venstres landsmøde om at ‘ytringsfriheden er absolut inden for de rammer som loven sætter’.

»Jamen, så er den jo netop ikke absolut. Det er en helt meningsløs sætning og ren politisk spin,« sagde Henning Koch og understregede at ytringsfriheden ikke først begrænses når den enkelte borger får det at vide af domstolene.

»Lovgivers hensigt er faktisk at den tænkende samfundsborger vil afstå fra en ytring – eller med andre ord pålægge sig selvcensur – for ikke at blive straffet,« sagde Henning Koch og understregede pointen i den efterfølgende paneldebat ved at fortælle om den særlige hegnsregel i jødisk religiøs lov.

Hvis loven siger at man højst må gå 1.000 skridt på en sabbat, nøjes med at gå 800 for at holde sig på den sikre side af loven. Det er et godt princip, synes Henning Koch.

»Man behøver ikke offentliggøre alt hvad man må. Derfor forstår jeg heller ikke at Flemming Rose i en debat med mig på DR2 kan hævde at man ikke kan vise hensyn uden at underkaste sig.«

Professor, dr.theol. Mogens Müller der holdt oplæg om billedforbuddet i jødedom og kristendom, langede også ud efter Jyllands-Posten.

»Jeg tror det er dybt problematisk for os selv hvis vi ikke længere vil acceptere at noget er helligt. Derfor har vi så svært ved at forstå den islamiske reaktion,« sagde han og beklagede at det ikke var op til ham at undskylde for tegningerne.

»Men kunne jeg så ikke få lov til at undskylde for at Jyllands-Posten findes?« tilføjede teologen til salens store jubel.

Også han undrede sig over Flemming Roses bemærkning om ‘det der med underkastelse’.

»Tror I manden er gift?« spurgte han og høstede endnu højere latterudbrud.
Professor i medievidenskab Stig Hjarvard advarede dog mod at reducere sagen til blot at være et spørgsmål om ordentlig opførsel og respekt for andres følelser.

»Tingene bliver for enkle hvis vi siger at det alene handler om at vise respekt,« sagde han og spurgte om sangskriveren Trille gik over stregen med sætningen ‘Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud’.

»Ikke efter min mening. Jeg synes det er rimeligt i visse tilfælde at udfordre religiøse fordomme, også selv om nogle måtte blive krænket af det,« svarede Hjarvard selv, og understregede at det ikke skulle opfattes som et partsindlæg for Jyllands-Posten.

»Men det er for enkelt at gøre det hele til et spørgsmål om hensynet til mindretal og religionsfrihed. Heroverfor står ytringsfriheden. Spørgsmålet er så bare om overskridelse af grænserne står mål med omkostningerne.«

• Send
• Del