Licens til forbrug

Hver femte nyuddannede risikerer at havne i livslang gæld hvis ikke der sættes ind nu, advarer formanden for SU-rådet, Jakob Lange

af Lise K. Lauridsen

Antallet af stærkt gældstyngede studerende stiger støt. 64 procent flere endte i 2003 med en studiegæld på over 150.000 kroner end for tre år siden.

Årsagen til at flere tager studielån er at de studerende er blevet mindre bange for at få gæld og at staten har øget mulighederne for at låne penge under studietiden til fx studerende med børn, mener formand for SU-rådet og studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange.

»Når antallet af studerende med meget høj gæld stiger så voldsomt, så er det fordi holdningen til at låne har ændret sig blandt de studerende. Sporene fra ældre generationer skræmmer åbenbart ikke så meget længere,« mener Jakob Lange.

Pas på renten
Men selv om renten aldrig har været lavere, så er det ikke nogen god forretning at tage studielån under hele sin uddannelse. Med en variabel rente på fire procent mens du læser, kan gælden nemlig hurtigt vokse én over hovedet.

»Renten er lav lige nu, men det betyder samtidig at risikoen for at den stiger er stor. Derfor skal man være ekstra varsom med variabelt forrentede lån,« mener privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

Han kan dog ikke anbefale de studerende at vælge andre lån end statens der stadig er det bedste tilbud mens du læser.

Kim Valentin mener studiegælden stiger fordi SU’en slet ikke er fulgt med udviklingen i priser og løn. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik har de studerende kun fået 6000 kroner mere at leve for de sidste 10 år. Resten har de selv finansieret via erhvervsarbejde og studielån.

»Det er mit indtryk at de økonomiske krav til at studere er blevet langt højere fordi du har brug for fx computer og det er blevet meget dyrere at få et sted at bo. Hvis vi gerne vil højne uddannelsesniveauet i Danmark, skulle vi måske give de studerende en SU de kan leve af,« siger Kim Valentin.

Loft på lån
Jakob Lange mener at der er brug for en informationskampagne rettet mod de studerende der optager lån.

»Mange studerende tror at når det er staten der låner penge ud, så har den tænkt sig godt om. Men i modsætning til banken, rådgiver staten ikke de studerende om hvor meget det er fornuftigt at låne. Hvis ikke vi ad frivillighedens vej kan stoppe tendensen til at flere studerende tager rigtig store lån, må vi lægge loft på, så staten ikke kommer til at minde om en pengesluger som Accept Card der netop ikke oplyser kunden om hvor dyrt det faktisk bliver at låne penge.

Hvis ikke vi sætter ind nu, så siger vores prognose at hver femte nyuddannede om få år vil stå med en gæld over 200.000. Hvis renten så også stiger, så vil rigtig mange få problemer med at betale deres studielån tilbage,« siger Jakob Lange.

Børnefamilier gældsat
Sidste år blev enlige studerende med børn sikret et højere stipendium. Men de samlevende studerende med børn – og dem er der langt flest af – fik kun mulighed for at låne flere penge til studierne.

Med de forbedrede lånemuligheder frygter SU-rådet at gælden vil stige for børnefamilierne.

Derfor slår Jakob Lange også til lyd for at studerende der får børn, skal have 12 dobbelte SU-klip i stedet for som i dag 12 enkelte SU-klip. De 12 enkelte SU-klip bliver oftest brugt som dobbeltklip de første seks måneder af barselsorloven.

Et enkelt klip er simpelthen ikke nok når du får børn. Derefter må de studerende på barsel bruge løs af deres klippekort indtil de starter med at læse igen og kan få barnet passet.

»De studerende med børn kommer i problemer fordi de bruger af deres almindelige klippekort så tilværelsen med barn kan hænge sammen økonomisk. Derfor er de nogle af dem der ender med allermest gæld. Jeg synes kun det er rimeligt, når barselsorloven er blevet udvidet fra seks til tolv måneder for resten af den danske befolkning at de studerende også får den mulighed,« siger Jakob Lange.

Men hvis de studerende skal have forbedret barselsorloven, må andre studerende betale.

Undervisningsminister Bertel Haarder vil nemlig kun forbedre de studerendes barselsorlov hvis det kan ske uden at bruge flere penge på SU-systemet.

»Den danske uddannelsesstøtte er næsten dobbelt så høj som i det land der har den næsthøjeste uddannelsesstøtte. Derfor er SU-området det sidste sted på mit ministerområde hvor der skal bruges flere penge. Tværtimod skulle vi gerne have mere for de penge,« siger Bertel Haarder til Ritzau.

Studiegæld i tal

– Fra 1999 til 2002 steg andelen af studerende der tog lån fra 47 til 52 procent

– 66 procent af alle der fuldførte en videregående uddannelse i 2002 havde studiegæld

– Den gennemsnitlige studiegæld hos de færdiguddannede i 2002 var 77.900 kroner

– Andelen af færdiguddannede med end gæld over 150.000 er steget med 64 procent

– Cirka 65 procent af de studerende på Humaniora og Naturvidenskab manglede SU-klip under deres uddannelse.

– Mere end 30 procent af de studerende på Nat og Hum tog slutlån som er på cirka 70.000 kroner. Knap 40 procent af juristerne tog slutlån.

– Blandt de studerende med børn steg andelen af personer med studielån fra 60 til 62 procent fra 1999 til 2002.

Kilde: Oplæg om SU-lån, 25. maj 2004, SU-Rådet

• Send
• Del