Lektorer vil med til lønfest

Kravet lyder på en generel lønstigning på 10-12 procent ved næste års overenskomstforhandlinger.

af Claus Baggersgaard

Ledelsen på Københavns Universitet har allerede fået store lønstigninger, så nu må det være vores tur, lyder nu meldingen fra lektorerne på landets største universitet. Ifølge lektor og AC-tillidsmand Leif Søndergaard er udspillet fra KU en generel lønstigning på 10-12 procent over en treårige periode. »Vi vil have lønninger på KU der er konkurrencedygtige med det private erhvervsliv,« siger han. Kravet er sendt ind til de centrale forhandlere i Akademikernes Centralorganisation (AC). Ifølge Karen Skytte, chefkonsulent i AC, er man i fuld gang med at samle de mange lokale krav fra de enkelte arbejdspladser som skal danne grundlaget for en endelig forhandlingsaftale der skal være godkendt omkring 1. september. AC kan herefter begynde at udveksle krav med den statslige arbejdsgiver henover efteråret inden overenskomstforhandlingerne for alvor går i gang næste år.

Lektorlønninger halter
AC-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard lægger ikke skjul på at man vil bruge de stigende lederlønninger på universiteterne som argumentation for at lektorerne også skal have mere. »Vi synes det er glædeligt at man åbenbart har indset at det kræver en ordentlig løn at tiltrække ordentlige folk når det gælder lederne, men det må også smitte af nedad i systemet da universiteterne ikke er noget uden underviserne og forskerne,« siger han. Et andet væsentligt argument er at statistikken viser at lektorlønninger både halter bagefter lønningerne i det private erhvervsliv og lønudviklingen inden for det offentlige. Lektorlønnen er steget med 15 procent i perioden 2000 til 2006 hvilket svarer nogenlunde til prisudviklingen, mens statslige kontorchefer og professorer begge har fået 25 procent mere i posen i samme periode. For statens samlede område er lønnen i gennemsnit steget med 23 procent i perioden.

Vigtigt tema
Chefkonsulent Karen Skytte fra AC forventer da også at lektorernes løn bliver et vigtigt tema på dagsordenen ved de kommende forhandlinger. Ved de seneste to overenskomstforhandlinger har man nemlig fokuseret på at få den store gruppe af ph.d.er inkluderet i overenskomsten, og det erkender hun har kostet i forhold til lektorernes lønudvikling. »Lektorerne er langt fra den eneste gruppe af offentligt ansatte der gerne vil have mere i løn, men vi håber bestemt at det stigende lønniveau hos ledelsen på universiteterne vil have en afsmittende effekt på underviserne og forskerne så de også bliver anerkendt for deres store indsats,« siger hun. Ifølge Mette Ring Rossing, chefkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen, er man fra statens side imod et generelt lønløft til lektorerne. Det er nemlig en del af regeringens politik at ny løn eller resultatløn skal bruges i langt højere grad end i dag til at belønne udvalgte medarbejdere. »Ny løn skal bruges målrettet og aktivt til at fastholde nøglemedarbejdere, så det er ikke en god ide at give lektorerne mere i løn over en bred kam,« siger Mette Ring Rossing der dog erkender at ny løn kun har været brugt i meget begrænset omfang på universiteterne hidtil. Kravet fra AC-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard er derfor også at der bliver tale om et generelt lønløft for hele lektorgruppen ved næste års overenskomstforhandlinger. »Erfaringen med ny løn på KU er at den gives sporadisk, og at der ikke er tale om de store beløb, så det batter ikke,« siger han.

• Send
• Del