Lederen og lektoren - del 5

26/03-10 kl. 11:53 Politik
Honoré vs Auken4 Billede: Lars Juul Hauschildt

KONFRONTATION - Er den nuværende ledelse på Københavns Universitet lige til at smide ud? I en aktuel debatbog har Sune Auken kridtet banen op til en hård debat om, hvordan Danmarks største universitet fungerer. Fra Jørgen Honorés direktørkontor ved Frue Plads ser tingene anderledes ud. Og han er ikke bange for at samle handsken op og give Auken svar på tiltale

af Christoffer Zieler, Richard Bisgaard, Anders Fjeldberg

DEL 5: NEDSKÆRINGER

Fortsat fra del 4

Sune Auken, anerkender du ikke, at man kan være nødt til at skære ned, hvis institutter og fakulteter ikke henter tilstrækkelige midler hjem?

Auken: »Det er faktisk lige her, hvor Jørgen har mest grund til at være tøsefornærmet, hvis han ville være det – jeg skriver, at man talentløst har udløst blodige nedskæringer. Så lad os lige tage synspunktet op, i al den skarphed, som det er formuleret. Det nytter ikke noget, at en 1 procent-nedskæring på en institution, som har over 50 procent ansatte i støttefunktioner, rammer forskningen og undervisningen. Der er jeg ganske så firkantet, som jeg har været hele tiden.«

Honoré: »Ja, nedskæringer har fanden jo skabt, og endnu mere i et universitet end andre steder, fordi at hyre og fyre universitetsansatte passer jo slet ikke på den måde, man skal arbejde på et universitet. Så ledelsen er lige så meget imod en nedskæring, som alle medarbejdere på et universitet er, og vi søger også at modarbejde det.

Det bliver så nødvendigt med nedskæringer, når der ikke er penge nok. Og angående det der med, at halvdelen er administrative: det er ikke rigtigt. Sagen er, at der er rigtig mange tap’er, der arbejder direkte med forskning eller med at understøtte forskning og uddannelse. Hvis vi tager laboranter og bibliotekarer, hvis vi tager mange af de store forskningscentre, som har videnskabelige medarbejdere, der ikke skal undervise, så bliver de ansat uden for den videnskabelige stillingsstruktur og tæller som tap’er, selv om de arbejder med forskning.

Derfor er vi ved at lave vores egen opgørelse af vip og tap om, sådan at en tap deles i en forsknings- og uddannelsestap og en ren administrativ tap.

Hvis vi ser på udviklingen af tap-løn i 2009, så er vip’erne gået 7,6 procent frem, og tap’erne er gået 1,5 procent frem. Det passer også med den prioritering, vi har, for vi prøver at fastlåse vores bygningsudgifter, spare lidt på driften, fastholde tap-lønnen eller sænke den relativt i forhold til omsætningen, og så lade vip-lønnen stige med omsætningen.

Det er de måltal, vi kører efter i øjeblikket, og endelig for lige at runde af, så blev det besluttet i forbindelse med fusionerne, at vi skulle spare 120 millioner over fire år. Hvis vi holder budgetterne i 2010, så har vi sparet de 120 millioner på administration i bred forstand. Så det ser ud til at lykkes.«

Auken: »Jeg vil meget, meget gerne have lov til at kigge lidt nærmere på dit skema, for vi har også ført den type regnskaber lidt for sjov ude hos os.«

Det må jo være til at finde ud af, så vidt som man er enig om definitionerne?

Auken: »Det næste er de ubegribelige mængder af tid, som vip’erne bruger på at administrere. Der er ufatteligt mange timer af vores reelle arbejde, som går med registrering, og det er meget svært at få det anerkendt i sit timeregnskab.

Jeg vil til enhver tid gerne diskutere de der tal, men jeg synes stadigvæk, vi står i en situation, hvor det er ikke tilfældigt, at det sted jeg fik flest venlige breve fra, da min bog udkom, det var fra Biologi på KU.

Prøv at lægge mærke til den historiske timing i det her. Det er tre uger efter klimatopmødet, da to af de institutter på KU, der ved mest om klima, bliver reduceret meget alvorligt; og midt under finanskrisen ryger vores økonomer.

Der er et eller andet samfundsmæssigt, som simpelthen ikke giver mening der, og det kan være, at Jørgen og jeg er helt enige om det, men jeg kan simpelthen ikke få det ind i mit hoved.«

Honoré: »Jeg synes, det er en skæg betragtning, du har der Sune, næsten religiøs med de sammenhænge. Som at vi nu har fået landets hårdeste vinter lige efter klimatopmødet. Hvad angår de konkrete fyringer på Biologi og på Geografi og Geologi, på Økonomi og på Life – ja, i meget høj grad på Life: De første tre steder skyldes det jo nedgangen i uddannelsesproduktionen og dermed studenter og indtægter. Og det er jo, kort sagt, meget, meget kedeligt. Alle gode kræfter arbejder nu på at få studentersøgningen op igen ved at forbedre os, ved at forbedre vores rekruttering, så vi kan komme op i størrelsesorden igen.

Men jeg vil helst ikke diskutere tal. Jeg synes ikke, det er så konstruktivt, og der er meget politik i det her, fordi jeg tager KU’s overordnede tal. Sune tager nogle tal for et fakultet og sådan nogle ting. At måle om et universitet er effektivt eller ej, det er saftsuseme meget svært.

Sune gav et lille rigtig godt eksempel på, at det er svært, fordi forskerne selv skal lave mere administration, men det siger sig selv, at skal man slæbe fire millioner hjem på fire projekter, så er det et større arbejde, end hvis man fik fire millioner i tilskud til sin forskning. Der tror jeg Sune og jeg er fuldstændig enige.«

Du var inde på før, Jørgen, at det er ubelejligt, at skarp kritik altid kommer fra grupper af forskere fra Københavns Universitet, fordi det for jer, der sidder i forhandlinger med at skaffe bevillinger …

Honoré: »Vedvarende kritik, som giver det image, at her har vi et utilfredst, kritisk miljø, som næsten siger: ’studenter bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, internationale forskere bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, fond bliv væk, for her bliver jeres penge ikke brugt til noget’ – sådan skal vi jo ikke gøre det.

Vi befinder os i en konkurrencesituation, om studenter, om medarbejdere, om forskningsprojekter, så der skal vi passe på. Hvis man skal prøve at være lidt konstruktiv, vil jeg sige, at så længe man fyrer, og det er en meget dårlig proces, så lad os da for pokker være negative i vores kritik i den proces, men derefter må det høre op, så vi kommer videre og får skrabet nogle studenter ind og nogle projekter ind og nogle medarbejdere, så vi kommer ud af den dårlige situation.«
chz@adm.ku.dk

1 kommentar

Skriv en kommentar

26/03-10 kl. 16:36 Jesper:

Tjah, som studerende er mit spørgsmål da blot "har vi en ledelse?"

Nu er jeg ved at have fuldført min kandidatgrad, og jeg har endnu aldrig på nogen måde *bemærket* at vi havde en ledelse. Bevares, jeg ved at mit institut har en ledelse, og jeg er klar over at jeg en eller to gange om året for en email underskrevet en "rektor". Nåja, og sådan cirka en gang hver andet år får vi at vide at vi "snart" skal flytte til en ny del af byen. De resterende år får vi at vide at der skal skæres ned på det ene og det andet. Men udover det?

Administrative og politiske beslutninger ser ud til at være fuldstændigt tilfældige, kommunikationen med rektor eller andre i ledelseskredsen er nærmest ikke-eksisterende, nedskæringer rammer nærmest tilfældigt og uden varsel, institutter flyttes rundt på må og få (eller trues med udflytning 4 år i træk, hvorefter flytteplanerne aflyses... For få måneder efter at blive erstattet af planer om flytning til en *ny* lokation). Og imens flyttes enkelte forskergrupper ud til tre forskellige lokationer. Og på trods af alt dette hører man ikke et eneste pip fra ledelsen om hvad *planen* bag dette cirkus er.

Der gøres intet for at skabe en form for fælleskab på universitetet, eller bare minde de studerende om at de er en del af et større hele end bare deres eget studie.

Jeg er ikke i tvivl om at mange af disse problemer skyldes institut- eller fakultetsledelserne, men det er vel en del af det at sidde i universitetsledelsen: at man må tage ansvar for at de enkelte fakulteter og institutter fungerer.

Jeg er heller ikke i tvivl om at ledelsen udfører et stort stykke arbejde med at forsøge at forhandle regeringen til fornuft. Men jeg har endnu ikke set ledelsen engagere sig i universitets indre anliggender på nogen (konstruktiv) måde. Jeg føler mig på ingen måde repræsenteret af ledelsen, og jeg oplever ikke at der er nogen form for samspil eller samarbejde mellem ledelsen og de enkelte studier. De VIP'er jeg snakker med føler sig nærmest ladt i stikken og overladt til sig selv. De studerende håber bare på at blive færdige inden det hele ramler fuldstændigt sammen om ørerne på dem.

Jeg føler ikke at jeg på nogen måde er en del af KU. Jeg er en del af mit institut, men jeg kan ikke rigtig se nogen forbindelse til KU som helhed. Og det synes jeg er et ledelsessvigt af dimensioner.

Som universitet er min oplevelse at KU er dybt dysfunktionelt. Selvfølgelig er der mange individuelle studier og institutter der faktisk fungerer udmærket i sig selv (og andre, såsom mit eget, der *fungerede* udmærket, og forsøger at fortsætte som sådan på trods af hvad der nærmest ligner aktiv sabotage fra ledelsen), men som helhed, som universitet, har jeg svært ved at pege på noget ved KU der rent faktisk fungerer tilfredsstillende.

Selvfølgelig er det "ubelejligt" at blive kritiseret, men hvis dit universitet nu *har* et "utilfredst, kritisk muljø", er det så ikke et problem du som leder bør få løst, frem for bare at bede universitetet om at lade være med at kritisere?

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Baggrund for diskussionen

Universitetsverdenen er blevet afgørende anderledes at arbejde i siden 2003. Forandringerne mærkes overalt. Nogle omfavner dem, andre protesterer.

Folketinget vedtog i 2003 en lov for universiteterne, der brød med en styreform, der på visse punkter var 500 år gammel.

Hvor rektor tidligere blev valgt af universitetets ansatte og studerende, bliver han eller hun i dag ansat af en bestyrelse, hvis flertal hentes uden for universitetet.

Finansieringen af forskning og uddannelse har også ændret sig voldsomt i de senere år. Førhen modtog universitetet, groft sagt, en bevilling og disponerede over den selv, i dag bliver en stor del af pengene uddelt via fonde, som forskere eller institutioner søger i indbyrdes konkurrence. Hvis de bedste skal vinde pengene, kræver det, at man ved, hvad folk har udrettet. For den enkelte forsker er kravene til dokumentation af præstationer blevet en væsentlig del af arbejdet.

Sune Auken kritiserer voldsomt loven fra 2003 og dens eftervirkninger. Hans udfordring er at fungere som forsker i et system, han ikke selv anerkender. Jørgen Honoré indtager en mere pragmatisk stilling og accepterer de vilkår, han arbejder under. Hans ledelsesudfordring består i at navigere Københavns Universitet gennem en forandringstid med legitimiteten hos de ansatte i behold.

Kombattanterne

Jørgen Honoré (f. 1953) er direktør for Københavns Universitet. Han har ansvar for KU’s økonomi og står sammen med rektor for universitetets øverste daglige ledelse. Han er civilingeniør med en HD-eksamen foruden en mastergrad i økonomi, politologi og organisation. Jørgen Honoré kom til KU efter at have været direktør 2002-2007 på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Sune Auken (f. 1970) er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU. Han er dr.phil. på en afhandling om Grundtvig. I de senere år har Auken markeret sig som en skarp kritiker af universitetsloven fra 2003 og af ledelsen på KU. I februar 2010 udkom hans bog, Hjernedød – Til forsvar for det borgerlige universitet, på Informations Forlag.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk