Ledelse vil styrke ansatte og studerendes medbestemmelse

EFTERSYN - I kølvandet på evalueringen af universitetsloven vil ledelsen på KU lave et serviceeftersyn, der skal forbedre ansatte og studerendes medindflydelse

af Sune Engel Rasmussen

I rapporten fra det internationale evalueringspanel, som har set universitetsloven fra 2003 efter i sømmene, rejses en række kritikpunkter. Blandt andet anbefaler panelet, at ansatte og studerendes medbestemmelse på universiteterne sikres direkte i lovgivningen.

Den anbefaling har ledelsen på Københavns Universitet (KU) hørt, og rektor Ralf Hemmingsen besluttede ved bestyrelsesmødet torsdag den 10. december at iværksætte et internt serviceeftersyn, for at sikre denne medbestemmelse.

»Et universitet er i sagens natur mangfoldigt, også når det gælder medindflydelse. KU’s serviceeftersyn skal derfor give et bud på, hvordan vi udbreder best practice, når det gælder inddragelse af medarbejder og studerende, ikke mindst på institutniveau,« skriver rektor i en pressemeddelelse.

Institutdemokrati er vigtigt

Ralf Hemmingsens udmelding om, at det særligt er på institutniveau, medbestemmelsen skal sikres, bliver budt velkommen af de studerende.

»Man kan se i hele forløbet om besparelser, som vi går igennem nu, at de studerende og ansatte, også på fakultetsniveau, ikke får meget information om de økonomiske forhold,« siger formand for Studenterrådet ved KU, Anne Bie Hansen.

I henhold til universitetsloven skal der oprettes rådgivende organer på institutniveau, men ifølge Anne Bie Hansen er det langt fra alle institutter, der gør det. Desuden er det fuldstændig op til institutlederen, hvordan der vælges folk til organerne, hvad de taler om og hvordan de mødes, siger hun.

Studenterrådsformanden mener også, det er vigtigt at få gjort Akademisk Råd beslutningsdygtigt, i modsætning til i dag, hvor det blot er et rådgivende organ. Men det kræver en egentlig lovændring.

AC: Eftersyn er ikke nok

Leif Søndergaard, AC-fællestillidsmand på KU, føler ikke, at de ansattes krav om medbestemmelse bliver imødekommet af rektors serviceeftersyn.

»Når jeg tager min bil til serviceeftersyn, så sætter mekanikeren et stik ind under instrumentbrættet, men han kigger ikke i selve motoren,« siger Leif Søndergaard, der gerne ser en egentlig lovændring, som præciserer, hvordan de kollegiale organer skal sammensættes.

I praksis har det vist sig utilstrækkelig at have medbestemmelse sikret i noter til loven, mener han, og henviser til, at konsulentfirmaet Capacents undersøgelse i foråret viste, at de ansatte på KU ikke har meget tillid til deres ledelse.

Leif Søndergaard forventer ikke, at der er politisk flertal for at ændre den enstrengede ledelsesstruktur, indført med universitetsloven, men han håber på, at en revision af loven kan give de ansatte nogle magtmidler over for dårlige ledere, samt en anden sammensætning af universiteternes bestyrelser.

»Medarbejderrepræsentationen i bestyrelsen i dag er til grin. Det burde sidde en AC-repræsentant, og i det mindste være ligestilling mellem interne og eksterne repræsentanter« siger han.

Studerende med til at ansætte prorektor

De studerende har faktisk fået en luns ekstra indflydelse. De har længe argumenteret for at få lov til at sidde med i ansættelsesudvalg, for eksempel ved ansættelse af nye undervisere, og ved bestyrelsesmødet torsdag fik de tilkendt plads i det udvalg, der skal ansættes en ny prorektor efter jul.

Det er en lille imødekommelse af de studerendes krav, mener Anne Bie Hansen, men det er ikke noget, der får de studerende til at gå ud af deres gode skind af glæde.

»Vi er selvfølgelig glade, men vi mener egentlig, at det er en helt basal ret. Med universitetsloven blev universitetsdemokratiet afskaffet, og vi er blot i gang med at tage det tilbage bid for bid,« siger hun.

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del