KU trækker varslingsbreve om udmelding tilbage

I forbindelse med studiefremdriftsreformen strammede flere fakulteter studieaktivitetskravene. På Samf havde studerende hidtil skullet bestå 60 ECTS-point over en to-årig periode for at forblive indskrevet på uddannelsen. I april gav fakultetet sine studerende skriftlig besked om, at de fremover skal bestå 35 ECTS-point om året, hvis de vil undgå tvangsudmelding.

Også Hum har været ude med riven. 14. august modtog 314 studerende besked om, at de var udmeldt fra studiet, fordi de ikke lever op til fakultetets aktivitetskrav, et krav om at bestå mindst 30 ECTS-point om året.

Men fakulteternes ’bestå-krav’ er slet ikke lovlige, præciserer et udspil fra Uddannelsesministeriet.

Krav om én bestået prøve

»Ministeriet er blevet opmærksomt på, at der blandt nogle universiteter er usikkerhed om, hvad den gældende bestemmelse i adgangsbekendtgørelserne om studieaktivitetskrav kan hjemle,« skriver Uddannelsesministeriet.

Uddannelsesministeriet har derfor foretaget en ændring i bekendtgørelsen om adgangskrav på bachelor- og kandidatuddannelser. Ændringen har til hensigt at gøre det klokkeklart, at studerende kun kan udskrives, hvis de ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst et år. Universiteterne må altså ikke fastsætte deres egne bestå-krav.

Ændringen i bekendtgørelsen skal træde i kraft 1. januar og er i øjeblikket i høring på universiteterne.

Varsler om udmelding vil ikke blive håndhævet

Selv om ændringen først træder i kraft ved årsskiftet, får det politiske budskab allerede nu betydning for de studerende på Københavns Universitet, der har fået varsel om udmelding, fordi de ikke lever op til studieaktivitetskravene.

»Selvom ændringen først træder i kraft fra 2015, så betyder beskeden fra ministeriet, at vi allerede nu må undlade at håndhæve de eksisterende krav. Det betyder også, at der er blevet udsendt nogle varslingsbreve, som ikke vil blive håndhævet,« siger Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse på KU.

Anni Søborg mener ikke, at det er en fordel for de studerende, at universitetet ikke må føre tilsyn med studieaktivitet gennem løbende bestå-krav.

»Studerende risikerer, at prøverne hober sig op, og at man pludselig står ved enden af sin bacheloruddannelse og mangler at bestå en masse point. Det vil vi gerne undgå, og det har været vores argument for at have de løbende studieaktivitetskrav,« siger Anni Søborg.

»Uddannelsesministeriet siger jo heller ikke, at vi har gjort noget forkert. De erkender bare, at formuleringen har været for upræcis,« tilføjer hun.

Det fremgår ikke direkte af den nuværende bekendtgørelse, at ’bestå-krav’ er ulovlige. Der står blot, at universitetet kan udskrive studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst et år, og at det skal fremgå af universitetets regler, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen.

Studiefremdrift uden bestå-krav

Med studiefremdriftsreformen har Uddannelsesministeriet forpligtet universiteterne på at få de studerende hurtigere igennem. Derfor kan det virke mærkeligt, at samme ministerium nu fratager universiteterne et middel mod langtrukne studier.

Samtidig rammer Uddannelsesministeriet et særligt ømt punkt på KU, nemlig de generelle regler om studieaktivitetskrav, som studerende og ledelse har indgået kompromis om ikke at pille ved før 2015.

»På KU havde tolvmandsudvalget besluttet, at der ikke kunne røres ved studieaktivitetskrav før 2015. Men det har ministeriet så gjort med en lempelse, som har stor betydning for KU« siger Anni Søborg.

Uniavisen har forsøgt at få en kommentar fra uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Ministeriet er i gang med at behandle de indkomne høringssvar, og uddannelsesministeren afventer denne proces, før hun kan udtale sig om sagen.

sofie.hansen@adm.ku.dk