KU-studerende: Thatcher havde modet til at træffe de nødvendige beslutninger

Storbritanniens premiereminister premierminister 1979-1990 og europæisk histories første kvindelige statsleder, Margaret Thatcher, døde mandag den 8. april. Reaktionerne på hendes død har været mange og radikalt forskellige.

På den ene side har konservative og liberale politikere mv. udtrykt deres beundring for Thatchers politiske meritter. Omvendt har venstrefløjsaktivister i flere engelske byer afholdt deciderede ‘Thatcher-dødsfester’, ligesom den evigt diplomatiske sanger Morrissey i et ’mindeord’ på hjemmesidenwww.thedailybeast.com beskriver den såkaldte jernlady, som »en rædsel uden et atom af menneskelighed.«

Læs Morrisseys Thatcher-indlæg her.

Men hvordan er Thatchers eftermæle blandt Københavns Universitets studerende? Well, på det, indrømmet, begrænsede empiriske grundlag, som udgøres af Uniavisen og denne signaturs facebook-vennegrupper, så indikerer det, at det tydeligt hælder mod den Thatcher-kritiske fløj. Helt i overensstemmelse med de KU-studerendes traditionelle orientering mod venstre.

Læs: ’Københavns Universitet stemmer rødt’ .

Sikrede økonomisk revitalisering

Men det er ikke alle, der – med henvisning til filmklassikeren Troldmanden Fra Oz – automatisk istemmer »ding dong the witch is dead.« En af dem er den 25årige statskundskab- og historiestuderende Nicolai Søndergård Kjær, der overfor Uniavisen slår fast, at han » bestemt er meget begejstret for Thatcher.«

Du var tre år, da Thatcher blev gået som premiereminister og konservativ partiformand. Hvorfor er du interesseret i hende og hendes politik?

»Qua at jeg læser historie, så mener jeg, det er vigtigt at huske på, at der en politisk historie før murens fald, før Rwanda, før Balkan-krigene. Det er der er generelt lidt en tendens til at glemme. Det er måske lidt en kliché, men jeg tror på, at for at forstå nutiden, må man kende til fortiden.«

»Men det, der mere konkret fascinerer mig ved Thatcher er, at hun ikke var en typisk politiker. Hun havde et kæmpe mod til at tage de upopulære men nødvendige beslutninger.«

Nicolai Søndergaard Kjær fremhæver først og fremmest Thatchers arbejdsmarkedsreformer og hendes opgør med de britiske fagforeninger.

»Da Thatcher bliver premiereminister i 1979 var England et morads plaget af høj inflation, en stagnerende økonomi og en række særdeles skadelige nationaliseringer af industrien efter afkoloniseringen i 1950erne og 1960erne der gjorde at tilliden til England var meget lille. Thatcher revitaliserede England økonomisk, hvilket betød at England frem til den nuværende krise, var et af Europas førende vækstlande,« siger han.

»Men hun greb også ind på en masse områder, som der var store følelser forbundet med. Da Thatcher tiltrådte var de engelske kulminer for eksempel nationaliserede – og de var på ingen måde rentable. Derfor skulle de – i overensstemmelse med hendes overordnede politik – privatiseres og nogle lukkes. Det mødte enorm modstand blandt arbejderne, da det på kort sigt medførte flere arbejdsløse. På den måde var indgrebene ikke gratis. Men det stærkeste argument for, at hun han gjorde det rigtige, mener jeg, er at lederen af centrum-venstre partiet Labour, Ed Milliband, for et par år siden udtalte, at at Thatcher havde gjort det rigtige og det nødvendige.«

Koldkrigshelt?

Ifølge Nicolai Søndergaard Kjær var jernladyens udenrigspolitiske ageren på mange områder også beundringsværdig:

»Man skal huske på, at verden før 1989 var klart opdelt mellem Vesten og de lande, der havde tilsluttet sig Warszawa–pagten. Og her stod hun ekstremt stærkt på Vestens side. Der var ingen tøven og slinger i valsen á la den danske ’fodnotepolitik’.«

»Det gjorde hende også i stand til – sammen med Ronald Reagan – at forhandle med Sovjetunionens daværende leder Mikhail Gorbatjov. Den helt store bedrift var, at hun medvirkede til, at Den Kolde Krig fik en ikke-blodig afslutning, hvilket der dengang ikke var mange, som havde turdet håbe på.«

Før interviewet understregede du, at du ikke ville betegne dig selv som en fanatisk, ukritisk Thatcher-fan. Hvis du skulle fremhæve nogle af hendes mindre flatterende meritter, hvad ville de så være?

»Thatcher var en meget hård og kompromisløs politiker, hvilket særligt gav sig til kende overfor Europa og det Europæiske Fællesmarked. Nogle gange må man sige hun var særdeles fremsynet eksempelvis i hendes modstand mod en fællesvaluta, men da Østtyskland og Vesttyskland havde muligheden for at blive forenet efter murens fald og dermed sætte det endelige komma for Anden Verdenskrigs tragedier, forsøgte hun at udnytte situationen. Thatcher prøvede at presse den daværende forbundskansler Helmuth Kohl til en række indrømmelser med truslen om at blokere for samlingen af de to lande. Vi skal nok være glade for at hun ikke havde succes med den indgriben i et så vigtigt kapitel af europæisk historie.

Politik uden taburethensyn. Helle T som alu-dame in spe?

Hvor lokaliserer du hendes indenrigspolitiske fejltrin?

»Hendes evne til at vælge de rette politiske midler var imponerende. Men samtidig var hun også meget hård og kompromisløs. Og netop det kompromissøgende redskab, besad Thatcher i mindre grad. Sikkert fordi hun måske med rette vurderede, at hun vidste bedre end alle andre.«

Mere specifikt peger den KU-studerende på Thatchers nedskæringer på uddannelsesområdet, som et markant politisk fejlskud:

»Jeg mener, at de besparelser er skyld i Storbritannien i dag på visse området står uddannelsesmæssigt svagt særligt for de mindre bemidlede dele af det engelske samfund.«

Afslutningsvist: Er thatcherismen relevant i dag? Kan vi stadig bruge hendes politiske projekt til noget?

»Det er jeg overbevist om, at vi kan. Thatcher turde stå fast og tage de nødvendige beslutninger, selv om det ikke var opportunt. Hun stod for en politik, der handlede om andet end taburetter og hensyntagen til genvalg. Det er en sjældenhed i nutidens politik. Altså, bortset fra at den danske regering for tiden faktisk er ved at træffe nogle valg, der virkeligt giver dem store problemer blandt deres vælgere. Måske primært fordi man ’glemte’ at fortælle dem om reformernes lyksaligheder før valget i september 2011?«

Tror du med andre ord at eftertiden vil frikende den nuværende regering? Er der en chance for, at Helle Thorning vil få et politisk eftermæle som en slags hjemlig aluminiums-lady?

»Thatcher foregøglede ikke den engelske befolkning, at det ville blive let, men gik til valg på at gennemføre de nødvendige tiltag, og den nuværende regering skulle nok have været bedre til – før valget – at fortælle Danmarks befolkning, at man agtede at gennemføre vidtgående reformer. Men som tingene ser ud lige nu, er der i hvert fald ikke meget, der tyder på at Helle Thorning kommer til at sidde ligeså længe, som Thatcher gjorde. Men hvem ved. Jernladyen var også særdeles upopulær i starten, hun fik bare en Falklandskrig forærende, det er nok ikke realistisk at Helle Thorning er ligeså heldig.«

Nicklas.lund@adm.ku.dk