KU skal have en større egenkapital

Universiteterne har brug for en tykkere økonomisk polstring for at undgå en forsigtig adfærd fra ledelsens side og et kortsigtet fokus på resultater, slår ny rapport fast. Københavns Universitet skal således have næsten 400 millioner kroner mere i kassen end i dag

af Claus Baggersgaard

De danske universiteter har brug for en markant større egenkapital for at kunne planlægge nye studier og forskningsområder fem - ti ud i fremtiden. Det fremgår at en ny rapport fra revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PWC) bestilt af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

»Det er vores opfattelse at egenkapitalen på flere af universiteterne bør forøges - ikke for at konsolidere universitetet med henblik på at undgå en konkurs - men for at undgå en for forsigtig adfærd fra ledelsens side,« skriver PWC.

Revisionsfirmaet anbefaler at universiteterne får en egenkapital svarende til cirka 15 procent af omsætningen. KU har en omsætning på omkring seks milliarder kroner hvilket betyder at egenkapitalen fremover så vil være på lige godt 900 millioner kroner mod de cirka 500 millioner kroner den er i dag.

Rapporten peger også på at universiteterne kan få tilført ny kapital enten ved at ændre regnskabspraksis, gennem en kontant kapitaltilførsel fra staten ved omlægning af bevillingerne eller ved at overtage ejerskabet af de bygninger de anvender.

Ikke topprioritet
KU´s direktør, Jørgen Honoré, understreger at størrelsen af egenkapitalen er et spørgsmål bestyrelsen skal tage stilling til, sandsynligvis på et møde midt i juni. Derefter skal universiteterne blive enige om en fælles holdning.

Han ser dog ikke personligt noget presserende behov for at øge egenkapitalen og afviser at flere penge i kassen vil få ledelsen til at være mindre forsigtig.

Spørgsmålet var senest aktuelt da Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) var igennem en stor sparerunde omkring årsskiftet, og medarbejderne argumenterede for at KU skulle tære mere på egenkapitalen for at undgå stillingsnedlæggelser.

»En større egenkapital havde ikke grundlæggende fået ledelsen til at handle anderledes. Egenkapital kan bruges til at investere, men problemet på Nat var at lønsummen var for høj i forhold til indtægterne,« siger Jørgen Honoré.

Han tilføjer at KU heller ikke i første omgang prioriterer at overtage ejerskabet af bygningerne, men KU´s holdning kommer i sidste ende til at afhænge af betingelserne. Lige nu er det vigtigere for KU-ledelsen i samarbejde med Universitets- og Bygningsstyrelsen at få opført et nyt højhus,

Panumtårnet, til Biomedicin og en ny Niels Bohr Science Park til de fysiske, kemiske og matematiske fag på Nørre Campus.

Brug pengene
Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på KU, understreger at medarbejderrepræsentanterne ikke endnu har diskuteret spørgsmålet om egenkapitalens størrelse i tilknytning til PWC rapporten, men personligt mener han at det er en uskik for en offentlig institution som KU at lægge alt for store pengesummer til side. Der er jo tale om offentlige bevillinger der skal bruges til forskning og uddannelse.

»De mange millioner i KU's kasse er ophobet fordi der tidligere år har været skabt overskud på budgettet i kraft af at flertallet af medarbejderne ikke har fået lønforbedringer og at ledige stillinger har stået ubesatte i lang tid. Det ville derfor også være rimeligt at bruge nogle af pengene når et fakultet oplever en tilbagegang i bevillingerne som det skete på Nat.

Besparelserne og stillingsnedlæggelserne kunne sagtens være undgået med midler fra den nuværende egenkapital, så det var en ren ledelsesmæssig beslutning i bestyrelsen at der skulle nedlægges stillinger alligevel,« siger Poul Erik Krogshave.

Gammelt ønske
Ifølge Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, har universiteterne gennem flere år ønsket sig en større egenkapital fordi det kræver investeringer af en betydelig størrelse at skabe universiteter i verdensklasse som det er regeringens målsætning.

Han mener at forslagene om at det kan ske ved en kontant kapitaltilførsel fra staten eller ved at overtage egne bygninger begge er acceptable løsninger for universiteterne.

Ifølge Jens Oddershede har Finansministeriet udtrykt bekymring for at de nye midler vil gå til øget forbrug på den daglige drift, herunder højere lønninger, men den frygt deler han ikke. Han forventer at universiteterne vil bruge en del af pengene til at investere i nybyggeri, nyt forskningsudstyr og til at starte nye forskningsområder op.

»Universiteterne har forøget deres beskedne egenkapital siden den nye universitetslov i 2003, så vi har alle bevist at vi opfører os økonomisk ansvarligt,« siger Jens Oddershede.

Ministeren afviser
Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl er positiv over for rapportens anbefalinger. Hun vil arbejde for at universiteterne får øget deres egenkapital og have videnskabsminister Helge Sander (V) til at anerkende at universiteterne har vanskeligt ved at langtidsplanlægge.

Helge Sander skriver i en mail til Altinget.dk at bevillingerne til universiteterne øges og giver universiteterne et større økonomisk råderum så der næppe er behov for særlige tiltag vedrørende universiteternes egenkapital.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del