KU’s bygherre får kritik

Staten har i de senere år investeret massivt i universitetsbyggeri, ikke mindst på Københavns Universitet. Her har Bygningsstyrelsen som statens største bygherre stået for projekter som milliardbyggeriet Niels Bohr Bygningen og det noget mindre Copenhagen Plant Science Centre.

I begge byggesager (og tre andre) får Bygningsstyrelsen nu kritik af Statsrevisorerne for ikke at have udført tilstrækkelige beregninger af projekternes totaløkonomi, dvs. udgifterne til anlæg og alle fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse.

LÆS: Statsrevisorernes beretning.

Kender man kun udgiften til at bygge et givent hus, men ikke prisen for at bruge det, er det svært at lave en fornuftig sammenligning af de forskellige hustyper, man kunne finde på at vælge.

KU har efterspurgt totaløkonomiske beregninger, siger CAS

»Totaløkonomi er et forhold, som vi på KU interesserer os rigtig meget for, da det er med til at udtrykke, hvad prisen er for at anvende bygningerne,« siger vicedirektør i Campus Service Anders Boe Hauggaard-Nielsen.

»Særligt ved ibrugtagning af nye byggerier er KU altid interesseret i at vide, hvad det kommer til at koste at varetage den daglige drift, herunder strømforbrug, varmeforbrug m.v. Derfor har totaløkonomiske beregninger også været noget, som KU løbende har efterspurgt i de konkrete nybyggerier til KU,« siger han.

Men de beregninger har KU ikke fået.

»Konsekvenserne har så været, at KU af anden vej har måtte skaffe overblik over driftssituationen, og det kan være fra benchmark med andre universiteter, andre byggerier, branchestandarder m.v., samt selvfølgelig vores egen omfattende erfaring i KU´s egne driftsorganisation,« siger Anders Boe Hauggaard-Nielsen.

Bygningsstyrelsen: Også KU’s ansvar

Bygningsstyrelsen mener ikke, at kritikken fra Statsrevisorerne er helt fair:

»Vi mener overordnet set, at Rigsrevisionen overvurderer, hvad man kan gøre og undervurderer, hvad Bygningsstyrelsen rent faktisk har gjort,« siger Kristian Lyk-Jensen, der er vicedirektør i Bygningsstyrelsen.

Desuden har KU ifølge Bygningsstyrelsen et medansvar for, at de overordnede vurderinger til Folketingets Finansudvalg af projekternes totaløkonomi ikke er på plads.

»Aktstykkerne til Finansudvalget bør indeholde en overordnet totaløkonomisk vurdering af projekterne. Det centrale er her de indledende overvejelser om løsningen skal være nybyggeri, modernisering, OPP (offentligt-privat partnerskab, red.) eller et privat lejemål. Det er i vidt omfang en afklaring som universiteterne selv varetager inden projektet går i gang,« siger Kristian Lyk-Jensen.

»Fx skulle der i forhold til Niels Bohr Bygningen have været en eksplicit vurdering af om lokalebehovet totaløkonomisk bedst kunne svare sig ved modernisering, leje, statsbyggeri eller OPP i forhold til de estimerede anlægs- og driftsomkostninger. Det er et fælles ansvar og vi vil nu drøfte med blandt andet KU, hvordan vi kan styrke samarbejdet om denne afklaring fremover.«

»Det forventer vi selvfølgelig, at KU er interesseret i,« siger Kristian Lyk-Jensen.

KU har ikke efterspurgt beregninger, siger styrelse

Rigsrevisionen kritiserer herudover Bygningsstyrelsen for ikke at have fulgt kravene i en bekendtgørelse, der var gældende fra 2010 til 2013. Ifølge Bygningsstyrelsen var kravene til detaljerede beregninger af projekterne ’teoretiske og ikke mulige at følge i praksis’.

»Derudover var en række af projekterne allerede langt fremme da bekendtgørelsen trådte i kraft,« siger Kristian Lyk-Jensen.

»Hvis Bygningsstyrelsen skulle have forsøgt at efterleve bekendtgørelsen, skulle styrelsen have sat projekterne være sat på hold og brugt mange penge på at få lavet totaløkonomiske beregninger, som ikke ville give tilstrækkelig værdi for kunderne – heller ikke for KU. Derudover ville det ikke kunne lade sig gøre inden for de aftalte tids- og økonomirammer.«

Kristian Lyk-Jensen afviser også, at KU løbende skulle have efterspurgt totaløkonomiske beregninger. Bygningsstyrelsens direktion har ikke fået sådanne konkrete henvendelser fra KU om projekterne, og har da slet ikke afvist ønsker fra KU om totaløkonomiske beregninger, siger han.

Ingen sammenhæng med KU-drøm om selveje

Københavns Universitet vil gerne have selveje og altså overtage de bygninger, som Bygningsstyrelsen i dag har ansvar for. I øjeblikket er Uddannelsesministeren ved at tage stilling til KU’s ønske.

Omvendt er Bygningsstyrelsen interesseret i at beholde bygningerne, som er 12 milliarder kroner værd og udgør 20 procent af styrelsens portefølje.

LÆS: Om kampen om de dyre bygninger.

Hvis Bygningsstyrelsen på grund af kritikken fra Statsrevisorerne fremstår som en mindre kompetent bygningsejer, kan det måske fremme KU’s sag.

Vicedirektør Anders Boe Hauggaard-Nielsen afviser sammenhængen:

»Der er ingen forbindelse imellem den berettigede kritik, som Bygningsstyrelsen er blevet udsat for, og KU’s ønske om overgang til selveje,« siger han.