Billede: Sune Engel Rasmussen
FORTRØSTNING - Ifølge Københavns Universitets direktør Jørgen Honoré skal man ikke lægge for meget i regeringens dystre prognoser om besparelser på universitetet.
Videnskabsminister Helge Sander (V) jubler over regeringens finanslovsforslag, som trods økonomisk krise og fald i BNP ifølge ministeren fastholder væksten i universitetssektoren. Men alligevel kan man i Finansministeriets udspil læse et fald i Københavns Universitets (KU) omsætning på 750 millioner kroner i 2010.
Det tal er dog ikke umiddelbart noget, der bekymrer den øverste ledelse på KU. Her regner man kun med et fald i omsætning på godt 150 millioner kroner i forslaget til finanslov, men understreger, at efterårets forhandlinger skal resultere i en bedre løsning. Forskellen i beregninger skyldes ifølge Jørgen Honoré, direktør for KU, at ministeriet lægger historiske tal til grund for sine beregninger.
I Finansministeriets udspil står KU blandt andet til at miste 270 millioner i eksterne midler, såkaldt tilskudsfinansieret forskning. Men KU regner selv med, at de seneste års stigning i eksterne tilskud vil fortsætte, ligesom ledelsen er uenig i ministeriets dystre prognose om et fald på 260 millioner i driftstilskud.
Jørgen Honoré peger på den resterende pulje af globaliseringsmidler på 881 millioner i finanslovsudspillet, som til efterårets skal fordeles mellem alle landets universiteter, som afgørende for at få dækket hullet på 150 millioner.
»Det er meget væsentligt, at de 881 millioner fordeles med langt den overvejende del som basistilskud til universiteterne, og at også de kommende års midler fordeles, så budgetforudsætningen bliver bedre,« siger Honoré, som forventer, at KU tildeles omkring 30 procent af de reserverede midler, og det vil kunne dække efterslæbet på 150 millioner.
Han understreger desuden, at det er nødvendigt hurtigt at begynde forhandlinger om nye tilskudsmidler til universiteterne. Dels fordi globaliseringspuljen udløber i 2013, og dels fordi de fleste indtægter til universiteterne årligt beskæres med 2 procent, hvilket ifølge direktøren er et stigende problem.
Regeringen har desuden afsat seks milliarder kroner til fornyelse af bygninger og laboratorier, blandt andet den meget omtalte Panum-bygning, der efter planen kommer til at koste omkring en milliard.
Halvdelen af disse seks milliarder kommer fra globaliseringsmidlerne, og tages dermed fra aktiv forskning, hvilket både forskere og studerende har kritiseret. Men det er man nødt til at acceptere i en krisetid, mener KU’s ledelse.
»Vi mener, det er meget positivt, at der er kommet en finansieringsordning for fornyelse af bygninger og infrastruktur på plads,« siger Jørgen Honoré, som også er positivt stemt over for regeringens forslag om at hæve taxametret på de samfundsfaglige og humanistiske uddannelser med 100 millioner kroner.
»Det er meget fornuftigt med et løft på det laveste taxameter, også selv om det ganske vist er et lille løft.«
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk