KU på vej mod økonomisk afgrund

Københavns Universitet (KU) har kurs direkte mod den økonomiske afgrund, og hvis der ikke kommer en bred politisk aftale om universiteternes økonomi flere år frem, er der stor fare for at man falder i.

KU forudser således, at indtægterne vil falde med mere end 400 millioner kroner fra 2011 til 2014 som følge af planlagte besparelser på finansloven. Blandt andet betyder regeringens genopretningsplan, at der skal spares 80 millioner kroner.

»Finansieringen er ikke tilstrækkelig, og den økonomiske usikkerhed for fremtiden har tilmed aldrig været større i min tid. Den økonomiske skrænt er rykket helt frem til nytåret 2011-2012,« siger Jørgen Honoré, universitetsdirektør på KU.

Skab et forlig

Han opfordrer ledelserne på alle landets universiteter, videnskabsordførerne fra de politiske partier og videnskabsministeren til at sætte sig sammen til foråret og finde ud af, hvordan man finansierer universiteterne i 2012 og frem.

»Det er op til Videnskabsministeren at skabe et forlig. Det er forskning og uddannelse, der skal bære videnssamfundet, men en meget stor del af finansministerens besparelser er gået ud over universiteterne, samtidig med at sygehusene er blevet tilført rigtig mange midler,« siger Jørgen Honoré.

Kan ikke få svar

Den store usikkerhed om økonomien skyldes ifølge universitetsdirektøren tildels at det er umuligt at få at vide, hvilke planer regeringen har med de 1,36 milliarder kroner, der er i Globaliseringspuljen til fordeling i 2012.

»Vi har uden held spurgt videnskabsministeren direkte, men rygtet lyder, at der allerede er disponeret over pengene til at finansiere det øgede optag af studerende. Hvis vi ikke får del i pengene, ser det for alvor sort ud,« siger Jørgen Honoré.

Han tilføjer, at universiteterne er blevet stillet en afklaring i udsigt, når finansloven er endeligt vedtaget, sandsynligvis den 17. eller 18. december.

Usikkerhed om milliarder

Desuden er der usikkerhed om, hvad der vil ske med i alt cirka 3,9 milliarder kroner for 2013 og 4,2 milliarder i 2014, der står afsat i Finansministeriet.

Jørgen Honoré understreger, at det at pengene er afsat i Finansministeriet ikke betyder, at universiteterne kan begynde at disponere over dem, da politikerne erfaringsmæssigt bruger af midlerne til en lang række andre og øremærkede formål.

»Så længe pengene ikke er kanaliseret over til Videnskabsministeriet, kan vi på ingen måde føle os sikre på, at de vil gå til forskning og videregående uddannelse. Vi skal se tallene på skrift, inden vi bruger af pengene,« siger universitetsdirektøren.

Fornuft en mangelvare

Det er omstændighederne om fordelingen af Globaliseringspuljen og tilblivelsen af finansloven for 2011, der får Jørgen Honoré til at konkludere, at det er nødvendigt at være ekstra forsigtige. Han beskriver forløbet som »forholdsvis forfærdeligt«.

KU var velforberedt, og havde allerede i påsken beregnet, at universitetet skulle have mindst 200 millioner kroner i nye frie basismidler for at få budgettet til at hænge sammen.

Så kom først globaliseringsforliget, der gav et løft i basismidlerne i forhold til regeringens oprindelige udspil, men 14 dage senere blev der indgået forlig om finansloven, der til gengæld skar ned på kontoen ‘øvrige formål’ til universiteterne for at finansiere, at der er blevet optaget flere studerende end forventet i år.

»Globaliseringsforliget var fornuftigt, så vi var forholdsvis tilfredse i 14 dage, men så kom finansloven og trak al fornuft ud igen. Udefra virker det som om, nogen parter har lavet det første forlig og andre det andet, uden der har været koordination mellem de to,« siger Jørgen Honoré.

Vil ikke satse

KU har en egenkapital på lidt over 400 millioner kroner, men universitetsdirektøren afviser at bruge af pengene for at komme frelst igennem krisen.

Hvis der var nogenlunde sikkerhed for, at der var tale om en nedgang i indtægterne på 100 til 200 millioner kroner for et enkelt år, ville ledelsen overveje at tære på opsparingen og derefter opbygge egenkapitalen igen de efterfølgende år, men meget tyder på, at det er en varig nedgang i bevillingerne, som universiteterne er udsat for.

»Kriteriet er, om det er en varig eller midlertidig tilbagegang, og vi tør i ledelsen ikke at satse på sidstnævnte. 400 millioner kroner rækker altså ikke langt i forhold til den nedgang i indtægterne af den størrelsesorden, som det tegner til,« siger Jørgen Honoré.

clba@adm.ku.dk