KU-lønstigninger under lup

Institutledernes løn er steget voldsomt selvom Videnskabsministeriet opfordrede til tilbageholdenhed og udstedte et lønloft i december sidste år

af Claus Baggersgaard

Det er blevet en del sjovere at være institutleder på Københavns Universitet (KU) det seneste år. De har i hvert fald fået massive lønstigninger det seneste år. Men nu er der en fare for at Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet lukker lønfesten. Ifølge chefkonsulent Mette Ring Rossing vil styrelsen bede KU om at redegøre for de store lønstigninger for at vurdere om de er i strid med retningslinjerne for aflønning af institutledere som styrelsen udsendte i december sidste år. »Vi har fastsat et loft som universiteterne skal holde sig indenfor. Gør de ikke det, vil vi følge op på det,« siger Mette Ring Rossing der dog ikke vil lægge sig fast på hvilke sanktioner styrelsen har i tankerne Hun understreger at det er for tidligt at konkludere om KU´s lønninger er i strid med reglerne eller ej. Hvis KU var i gang med at aftale lønnen med de nye institutledere inden retningslinierne var kendt, var de ikke forpligtiget til at holde sig under lønloftet. Hertil kommer at universiteterne ifølge Mette Ring Rossing har mulighed for at give et åremålstillæg og et engangsvederlag oveni grundlønnen. KU har altså ikke nødvendigvis overtrådt retningslinjerne selvom de nye institutledere får mere end de 705.000 kroner som styrelsen har fastsat som maksimum.

For sent ude
Universitetsavisen har været i kontakt med ti af de 19 nye institutledere, og samtlige svarer at lønloftet overhovedet ikke har indgået i forhandlingerne om deres løn. Hvis de havde, ville de sandsynligvis ikke have søgt jobbet, og de tvivler i øvrigt stærkt på at det overhovedet vil være muligt at finde kompetente institutledere hvis styrelsens lønloft ligger fast. Ifølge Nils O. Andersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, er forklaringen på at retningslinjerne ikke er blevet fulgt at han ansatte de nye institutledere fra oktober til december sidste år med tiltrædelse i januar og februar i år. »Vi var stort set færdige med processen da retningslinjerne kom ud, så de skulle have sendt dem noget før,« siger Nils O. Andersen. Han mener at styrelsen dermed har skabt en barok situation ved at udsende retningslinjer som ingen har haft mulighed for at følge.

Virkelighedsfjern styrelse
De nye institutledere er enige om at lønloftet er fuldstændig ude af trit med virkeligheden.
Professor Finn Hauberg Mortensen tiltrådte som institutleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab den 1. januar, og han ville med lønloftet skulle gå ned i løn i forhold til at forblive professor ved at påtage sig et ledelsesansvar. »Det er et job hvor du er udsat for et stort arbejdspres, og det er et sidespor i forhold til din forskerkarriere, så det kræver en højere løn at blive leder,« siger han. Lektor Jens Dolin, leder af Institut for Naturfagenes Didaktik er enig. »Du bliver reelt sat fem år tilbage i din forskerkarriere, da du giver afkald på faglig kompetenceudvikling og profilering. Det kræver en stor lønmæssig kompensation. Desuden er arbejdspresset betydeligt over det normale. I stedet for 37 timer om ugen skal der nærmere arbejdes det dobbelte.« siger han. Professor Erik Kjær Pedersen, Institut for Matematiske Fag, kom fra en stilling ved Binghamton University i USA, men han ville ikke være vendt hjem hvis lønnen havde været lavere. Han har allerede accepteret en betydelig lønnedgang ved at tage hjem til Danmark hjem. »Der er efterhånden mage dygtige danske matematikere i udlandet, og man må indse at de danske lønninger skal være konkurrencedygtige hvis man vil gøre forhåbninger om at trække dem eller udenlandske topforskere til landet,« siger han.

Skaber forskelle
Mette Ring Rossing erkender at retningslinjerne kan skabe lønforskelle mellem de institutledere der nåede at blive ansat lige inden de blev indført, og de der skal ansættes fremover, men hun ser det ikke som det store problem. »Sådan er det altid når man indfører nye regler. Universiteter der oplever konkrete problemer med at tiltrække kompetente institutledere, må henvende sig til os,« siger hun. Nat-dekan Nils O. Andersen håber ikke at komme i en situation hvor han skal ansætte en ny institutleder og dermed blive tvunget til at tage stilling til om han vil overholde lønloftet eller ej. »Det er absurd at tro at en professor vil være institutleder hvis det indebærer en markant lønnedgang. Det vil næppe være muligt at rekruttere kompetente personer fra industrien eller ministerierne. Jeg vil nøjes med at sige at jeg følger de retningslinjer som KU’s rektor og bestyrelse udstikker,« svarer han på spørgsmålet om han har tænkt sig at holde sig under lønloftet. Ifølge Mette Ring Rossing er der derimod stort set frie rammer for aflønningen af vicedirektører, som KU lige har ansat tre nye af. Siden 2000 har universiteterne haft bemyndigelse til at fastsætte lønnen, og der er ingen øvre grænse for størrelsen af de lokale tillæg, der kan gives udover lønrammelønnen.

• Send
• Del