En interessant undersøgelse, som alle der interesserer sig for universiteters struktur bør læse i sin helhed.
Sådan karakteriserer Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet (KU), en ny stor norsk undersøgelse, der dokumenterer, at KU har den største andel af teknisk/administrative medarbejdere (tap'er) blandt de skandinaviske lande.
»Undersøgelsens pointe er, at alle universiteter - små som store - i gennemsnit vokser med 1,3 tap hver gang der kommer en ekstra videnskabelig medarbejder (vip). Der er derfor intet overraskende i, at KU - som det største universitet - også ligger højt på tap,« vurderer han og tilføjer:
»Artiklen ser helt bort fra performance i form af forskningsoutput, antal af citationer og så videre. KU ligger tæt på Oxfords vip/tap-ratio og er også det bedst rankede skandinaviske universitet i undersøgelsen. Her ligger vi således i et godt selskab,« siger Jasper Steen Winkel.
Han påpeger, at undersøgelsen samtidig slår fast, at opbygningen af administrationen er sket i 70-80’erne overalt i Skandinavien og ikke i 90’erne, hvor universiteterne faktisk har reduceret deres administration. Det sker med de norske universiteter som case. Reduktioner kan i øvrigt kun ske ved en top-down proces, mener undersøgelsens forfattere.
Ifølge vicekommunikationsdirektøren har KU gennem de sidste år nedbragt vip/tap-ratioen, og dermed frigivet flere ressourcer til kerneydelserne forskning og undervisning. Universitetet budgetterer med en fortsat nedgang.
»Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at reducere den samlede administration med 120 millioner kroner inden udgangen af 2010. Og med budget 2010 er der netop lagt op til en fem procents reduktion i Fællesadministrationen,« fortæller Jasper Steen Winkel.
Evalueringen af universitetsloven dokumenterer, at der er meget detailstyring i Danmark og krav om mere administration. Danmark har for eksempel mange detaljerede regler på uddannelsesområdet i forbindelse med eksamen, gennemførelsestid, frafald og så videre.
»KU er enig i, at detailstyringen skal mindskes, så flere midler kan bruges på kerneydelserne. Det ønske har universiteterne haft i flere år. Men hvis man ønsker at reducere vip/tap-ratioen markant, ville det kræve at de videnskabelige medarbejdere er parate til at løfte flere administrative opgaver for eksempel på studieområdet. Det er næppe hensigtsmæssigt eller noget forskerne ønsker,« siger Jasper Steen Winkel.
Undersøgelsen viser, at de svenske universiteter generelt har færre tap end de danske. Men en mulig forklaring kan være, at man definerer tap anderledes i Sverige.
Jasper Steen Winkel peger i hvert fald på, at det er kendetegnende for danske universiteter, at de har mange forskningsaktive tap'er. For eksempel er der en del på BRIC (Biotech Research and Innovation Centre) under KU.
Det store omfang af forskningsprojekter i Danmark vil også øge antallet af tap, mener han. I KU's system til registrering af forskning, CURIS, er der 612 tap'er (ud af i alt 9.800 forskere) som løbende dokumenterer deres forskning.
»Med fire våde fakulteter, flere museer, dyrehospitaler og så videre har KU ansat mange tekniske medarbejdere og laboranter. Det har naturligvis stor indflydelse på KU's vip/tap-ratio,« slutter han.
Simultantolkning af vores "videdirektør for kommunikation":
"Det er jo helt naturligt, og vi er også blevet sammenlagt, og vores TAP´pere forsker også, og vi har en masse muser (nåh, nej museer), og KU er i øvrigt skidegode til det hele, og vi har en bedre VIP-TAP ratio end tidligere, og vi er ved at reducere adminstrationen med 5%."
Her undlader vi høfligt at nævne, at Biologisk Institut i løbet af godt et år er blevet reduceret med - er det 50%? - og at der er fag på universitetet, hvor der undervises 4 timer om ugen på bachelordelen.
Genlæs lige Jasper Steen Winkels titel en gang til ... tyder den ikke i sig selv på eksistensen af et ret stort fedtlag af administratorer?
Skulle man ikke overveje at sende manden på et kursus i pressehåndtering for begyndere? Når vi nu betaler ham en "vicedirektørløn" (hvor høj er egentlig sådan en?), og han sikkert har et "vicedirektørforkommmunikationssekretariat"), mon ikke der så er råd til det?
Centrale fag på KU er i sammenbrud pga. ressourcemangel. Over halvdelen af vore ansatte er i "støttefunktioner". Hvad gør vores vicedirektør for kommunikation: afgiver syv forskellige forklaringer for at skjule det åbenlyse: Administrationen er for stor, for bureakratisk og for tung til skade for universitetet.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk