KU: Intet overraskende i administrationsrekord

STOREBROR - Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet, mener, at det er forventeligt, at KU som Skandinaviens største universitet har den højeste andel af teknisk/administrative medarbejdere

af Claus Baggersgaard

En interessant undersøgelse, som alle der interesserer sig for universiteters struktur bør læse i sin helhed.

Sådan karakteriserer Jasper Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation på Københavns Universitet (KU), en ny stor norsk undersøgelse, der dokumenterer, at KU har den største andel af teknisk/administrative medarbejdere (tap'er) blandt de skandinaviske lande.

Læs mere her.

»Undersøgelsens pointe er, at alle universiteter - små som store - i gennemsnit vokser med 1,3 tap hver gang der kommer en ekstra videnskabelig medarbejder (vip). Der er derfor intet overraskende i, at KU - som det største universitet - også ligger højt på tap,« vurderer han og tilføjer:

»Artiklen ser helt bort fra performance i form af forskningsoutput, antal af citationer og så videre. KU ligger tæt på Oxfords vip/tap-ratio og er også det bedst rankede skandinaviske universitet i undersøgelsen. Her ligger vi således i et godt selskab,« siger Jasper Steen Winkel.

Slanker administrationen

Han påpeger, at undersøgelsen samtidig slår fast, at opbygningen af administrationen er sket i 70-80’erne overalt i Skandinavien og ikke i 90’erne, hvor universiteterne faktisk har reduceret deres administration. Det sker med de norske universiteter som case. Reduktioner kan i øvrigt kun ske ved en top-down proces, mener undersøgelsens forfattere.

Ifølge vicekommunikationsdirektøren har KU gennem de sidste år nedbragt vip/tap-ratioen, og dermed frigivet flere ressourcer til kerneydelserne forskning og undervisning. Universitetet budgetterer med en fortsat nedgang.

»Vi arbejder på nuværende tidspunkt på at reducere den samlede administration med 120 millioner kroner inden udgangen af 2010. Og med budget 2010 er der netop lagt op til en fem procents reduktion i Fællesadministrationen,« fortæller Jasper Steen Winkel.

Dansk detailstyring

Evalueringen af universitetsloven dokumenterer, at der er meget detailstyring i Danmark og krav om mere administration. Danmark har for eksempel mange detaljerede regler på uddannelsesområdet i forbindelse med eksamen, gennemførelsestid, frafald og så videre.

»KU er enig i, at detailstyringen skal mindskes, så flere midler kan bruges på kerneydelserne. Det ønske har universiteterne haft i flere år. Men hvis man ønsker at reducere vip/tap-ratioen markant, ville det kræve at de videnskabelige medarbejdere er parate til at løfte flere administrative opgaver for eksempel på studieområdet. Det er næppe hensigtsmæssigt eller noget forskerne ønsker,« siger Jasper Steen Winkel.

Færre administratorer i Sverige

Undersøgelsen viser, at de svenske universiteter generelt har færre tap end de danske. Men en mulig forklaring kan være, at man definerer tap anderledes i Sverige.

Jasper Steen Winkel peger i hvert fald på, at det er kendetegnende for danske universiteter, at de har mange forskningsaktive tap'er. For eksempel er der en del på BRIC (Biotech Research and Innovation Centre) under KU.

Det store omfang af forskningsprojekter i Danmark vil også øge antallet af tap, mener han. I KU's system til registrering af forskning, CURIS, er der 612 tap'er (ud af i alt 9.800 forskere) som løbende dokumenterer deres forskning.

»Med fire våde fakulteter, flere museer, dyrehospitaler og så videre har KU ansat mange tekniske medarbejdere og laboranter. Det har naturligvis stor indflydelse på KU's vip/tap-ratio,« slutter han.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del