KU: Evaluering af unilov er hullet

SVAR - KU kritiserer stor universitetsevaulering for ikke at undersøge, hvordan finansieringen af forskning har ændret sig med universitetsloven fra 2006. Universiteternes mulighed for strategisk planlægning og grundforskningen har lidt skade, mener KU

af Christoffer Zieler

I begyndelsen af december 2009 landede den første samlede evaluering af universitetsloven og de seneste års sammenlægninger af danske universiteter. Rapporten, der blev udført af et internationalt ekspertpanel, satte straks gang i en større debat om, hvordan det akademiske liv udspiller sig i Danmark.

Samtidig blev teksten sendt i høring til landets universiteter, en række ministerier og organisationer, herunder Københavns Universitet (KU). KU's svar er landet i dag. Det er skrevet på engelsk af rektor Ralf Hemmingsens sekretariat på baggrund af diskussioner mellem studerende og ansatte på KU.

Høringssvaret er et forsøg på at afspejle og sammenfatte de forskellige holdninger, som KU-befolkningen rummer.

Hullet evaluering

Københavns Universitet kritiserer, at det internationale panel bag evalueringsrapporten ikke har undersøgt, hvordan finansieringen af forskningen er ændret i kølvandet på universitetslovens vedtagelse. Hvor universiteterne tidligere kunne regne med sikre basismidler, må man nu i stigende grad finansiere sine aktiviteter med fondsmidler, der skal søges i konkurrence mellem forskningsinstitutioner.

»Det er en uønskelig udvikling, som lægger pres på forskernes akademiske uafhængighed såvel som på universitetets evne til fuldt ud at gennemføre strategisk ledelse,« skriver rektoratet på KU i sit høringssvar.

KU kritiserer i samme omgang det nuværende bevillingssystem, der i de senere år har gjort, at KU først i ellevte time har kunnet få overblik over sine budgetter - med utilfredshed blandt studerende og ansatte og ubehagelige fyringsrunder til følge.

Det ville være ønskeligt, mener KU, hvis forskningsmidlerne til universiteterne blev uddelt over en femårig periode.

Loveftersyn skal sikre frihed

To andre temaer, der altid kan sparke gang i en sydende polemik på KU, er forskningsfriheden og den frie akademiske debat. Men her lyder rektors høringssvar ganske afdæmpet, at »den generelle opfattelse er, at den frie akademiske debat ikke er truet på KU.«

Til gengæld hersker der ifølge KU's ledelse enighed blandt de ansatte om, at universitetslovens paragraf 17 om forskningsfriheden har brug for en gedigen overhaling. Paragraffen stk. 2, den såkaldte instruktionsbeføjelse, lyder i dag: Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Her anbefaler KU i sit høringssvar, at man i stedet sikrer den individuelle forskers frihed i en ny tekst. Nærmere bestemt bør der ifølge rektor Ralf Hemmingsen stå, at en ansat, der bliver pålagt opgaver, ikke kan forhindres i at udføre den forskning, vedkommende selv vælger, under forudsætning af, at forskeren arbejder inden for sit eget ekspertområde, at arbejdskontrakten overholdes, at forskningens 'tema' følger institutionens overordnede strategi og at projektet er finansieret.

Øget regulering er et problem for universiteterne

For nylig udsendte videnskabsminister Helge Sander (V) det, han i det tilknyttede salgsmateriale kaldte »endnu en frihedspakke til universiteterne«. Udspillet var en stribe løfter om at fjerne visse regler og forenkle andre.

Hermed søgte ministeriet at imødekomme evalueringspanelet, som havde noteret sig, at universiteterne i Danmark bliver reguleret temmelig stramt.

Det samme mener KU's ledelse og ansatte. Der er kommet flere regler, og de hæmmer KU's virketrang og muligheder. Desuden koster reglerne KU en masse penge.

»KU's ledelse er af den opfattelse, at regulering og kontrol giver flere udgifter til administration. Disse udgifter kan kun dækkes ved at flytte penge fra KU's kerneområder. Det medfører færre midler til uddannelse og forskning,« mener rektor.

KU bifalder rapportens anbefaling af en såkaldt højtillids-strategi fra ministeriets side, hvis den ledsages af øgede basismidler og regelforenkling.

Medarbejderindflydelse burde defineres klarere

KU's ledelse mener, at det nuværende system giver tilstrækkelige rammer for medarbejder- og studenterindflydelse. Men rektor bemærker også, at studerende og ansatte rundt om på KU ikke nødvendigvis deler denne tilfredshed med ledelsen.

Rektor foreslår, at man i lovgivningen gør det klart, hvornår og hvordan studerende og ansatte skal have medindflydelse på universitetet. Så her er lidt regler altså ønskelige, mener KU.

Tilsvarende noterer rektor, at de ansatte på KU ønsker større gennemsigtighed og indflydelse i ansættelsen af eksterne bestyrelsesmedlemmer på universitetet. Det fremgår ikke af KU's høringssvar, hvordan ledelsen eller bestyrelsen forholder sig til dette ønske fra de ansatte.

Fusionspause

Rektor mener ikke, at der er grundlag for at evaluere fusionsbølgen fra 2007, der ellers gjorde KU tungere og større med tilføjelsen af Det Biovidenskabelige og Det Farmaceutiske Fakultet. Det er for tidligt at gøre status, lyder begrundelsen.

KU anbefaler også videnskabsministeriet at slå koldt vand i blodet, før man igen måtte vælge at klaske danske universiteter sammen i større enheder. »Gevinsterne fra den første fusionsrunde er endnu ikke blevet høstet,« skriver rektor.

Videnskabsminister Helge Sander lover, at de mange høringssvar fra universitetsverdenens spillere vil være afsæt for en politisk debat.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del