Billede: Lars Juul Hauschildt
MINISTER - Morten Østergaard optræder i Universitetsavisens trykte udgave, der udkommer 3. november 2011.
Det nyoprettede Uddannelsesministerium, der får ansvaret for danske uddannelser over gymnasieniveau, er ikke bare Videnskabsministeriet i ny indpakning. En større reorganisering har fordelt opgaverne på tre nye styrelser og opprioriteret ministeriets statistiske arbejde og 'analyseberedskab'. Ansvaret for universiteternes bygninger ryger over i Klimaministeriet.
Den nye regering har rystet posen - men Penkowa ligger i den endnu. Uddannelsesminister Morten Østergaard bekræfter, at Københavns Universitet fortsat er under skærpet tilsyn.
»Ja, det er KU jo. Og det skal jeg jo så på et eller andet tidspunkt forholde mig til,« siger Morten Østergaard.
»Men jeg har, en lille smule med vilje, valgt ikke at kaste mig over den sag som den første, for lige nu kører der både en tilsynssag og en sag i Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, og jeg vil afvente, at de sager går deres gang og rammer mit bord, når det er naturligt. Men det er da en kedelig sag, som jeg tror, at alle helst havde været foruden.«
Også Københavns Universitet vil helst lægge problemerne bag sig. Torsdag den 3. november afholder KU en offentlig høring om spørgsmålet: 'Hvad har vi lært af Penkowa-sagen?'. Blandt de mest spændende punkter er en status fra prorektor Thomas Bjørnholm om den igangværende undersøgelse af Milena Penkowas forskningsproduktion, der ventes afsluttet midt i 2012.
Det var den afgåede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), der indførte det skærpede tilsyn, fordi hun var utilfreds med den advokatundersøgelse, som KU offentliggjorde i foråret 2011 om håndteringen af Penkowa-sagen og de konsekvenser, som universitetets bestyrelse efterfølgende drog.
Læs interview med uddannelsesminister Morten Østergaard i den trykte udgave af Universitetsavisen (nummer 8 2011), som udkommer den 3. november
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk