Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Politik
PERSONALEPOLITIK – KU har fået dispensation fra ligebehandlingsloven til at indføre krav om mindst én ansøger af begge køn, før en stilling kan besættes.
Det skabte røre i andedammen, da KU’s ledelse i januar 2014 lancerede et forslag til en ny handlingsplan for kønsmæssig balance. Formålet med handlingsplanen var at rette op på universitetets skæve kønsstatistikker: i 2013 var blot 23 procent af universitetets professorer kvinder. På lektorniveau var tallet 35 procent.
Læs også: Ny KU-politik: hvis ingen kvinde søger, får ingen jobbet
Handlingsplanen har været drøftet i direktionen, ledelsesteamet og Hovedsamarbejdsudvalget og været i høring på fakulteterne. Både på fakultetsniveau og institutniveau var der uenighed om, hvad der skal til for at rette på den skæve kønsbalance.
»Det er dermed, som ventet, vanskeligt at tegne ét billede og komme med én løsning, der umiddelbart vil tilfredsstille alle på hele KU,« står der i et sagsnotat om handlingsplanen.
Ledelsen har alligevel gjort forsøget og fremlagde i oktober en revideret kønshandlingsplan for bestyrelsen under titlen »Handlingsplan for karriere, køn og kvalitet – lige muligheder i forskning og ledelse«.
Selvom handlingsplanen først blev godkendt af bestyrelsen i slutningen af januar, trådte den officielt i kraft 1. januar 2015. Fakulteterne arbejder nu på at implementere planen.
Med handlingsplanen er det besluttet, at der fremover skal være mindst én person af hvert køn, der har søgt en stilling som videnskabelig medarbejder, før stillingen kan besættes. Dermed har KUs ledelse holdt fast i det, der kan karakteriseres som planens mest kontroversielle punkt.
KUs rektor kan dispensere fra reglen, hvis det efter en målrettet indsats ikke er muligt at opstøve ansøgere af begge køn. Inden bestyrelsen godkendte handlingsplanen, slog rektor Ralf Hemmingsen fast, at dispensationsfrekvensen skal holdes på et minimum.
Læs også: KU kan lære af ligestillingspolitik fra USA i 1970’erne
Københavns Universitet har været nødt til at søge dispensation fra ligebehandlingsloven for at gennemføre denne del af planen. Da ligestillingsminister Manu Sareen sidste år roste universitetets initiativ, var ministerens opbakning ellers betinget af, at universitetet holder sig ‘inden for lovens rammer’.
Og det gør KU på en måde også. Der er nemlig en særlig bestemmelse i ligebehandlingsloven, der siger, at offentlige institutioner kan opnå dispensation fra loven. Liberal Alliance fremsatte i 2012 forslag til folketingsbeslutning om at ophæve dispensationsmuligheden, men forslaget blev afvist efter behandling i Folketingets ligestillingsudvalg.
Planen indebærer også, at der skal være en ligelig kønsfordeling i alle bedømmelses- og ansættelsesudvalg.
Lanceringen af handlingsplanen åbnede i foråret op for en debat om, hvorvidt der i det hele taget mangler kvalificerede ansøgere til KU’s stillingsopslag, uagtet køn.
Ansættelsesstatistikker fra perioden 2007 til 2009 viser nemlig, at 30 procent af alle videnskabelige stillinger blev besat efter et opslag, der kun tiltrak én ansøger. I samme periode blev 48 procent af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger besat efter et opslag, der tiltrak flere ansøgere, men hvoraf kun én var kvalificeret.
Derfor skal KU med den nye handlingsplan også gøre større brug af søgekomitéer, nedsat til at afsøge det danske og internationale forskermarked for talentfulde kandidater forud for ansættelser. Målet lyder, at der skal benyttes søgekomitéer ved alle opslag over faste akademiske stillinger.
Desuden skal universitetets HR&O-afdeling være tovholder for en undersøgelse af, hvorfor adjunkter og lektorer fravælger KU som arbejdsplads.
sofie.hansen@adm.ku.dk