København kalder verden

07/06-06 kl. 23:00 Politik

København skal løbe stærkt hvis byen skal følge med, men vi skal også vide hvad vi løber efter, lød budskabet på konference om hovedstadens rolle i den globale vidensøkonomi

af Lise K. Lauridsen

Når København glimter i junisolen, er det svært at forstå hvordan folk kan bo andre steder end her. Og selvom talere og tilhørere har forladt det lyse gadeliv til fordel for Københavns Rådhus festsal, så minder dagens arrangement i høj grad om byens liv og lys.

For hvordan kan København ruste sig til at blive en del af den globale elite? Hvordan tiltrækker hovedstaden de lyseste hoveder og skaber grobund for det gode liv?

»København kalder verden« hedder konferencen der er arrangeret af Københavns Kommune og Københavns Universitet.

Overborgmesteren lægger ud med et spørgsmål til publikum om hvorfor den økonomiske vækst i Stockholm og Helsinki er langt højere end i København.

»Hovedstaden skaber den vækst som resten af Danmark har brug for. Hver gang der skabes 100 nye jobs i København, så kommer der 30 nye jobs i resten af landet,« siger Ritt Bjerregaard der netop har nedsat en tænketank om København som vidensby der har prorektor på KU, Lykke Friis, som formand.

Selv samme Lykke Friis er ordstyrer på dagens møde og spiller behændigt bolden videre til sin chef rektor Ralf Hemmingsen der lægger ud med et globaliseret afrikansk ordsprog om gazellen og løven der må løbe fra de vågner om morgenen på den afrikanske savanne.

»Københavns Universitet må også snart begynde at løbe hvis vi vil følge med, men det er smart at løbe sammen med nogen, så vi kan presse hinanden og holde hinanden oppe. Universiteterne, virksomhederne og det offentlige må lære at løbe sammen hvis vi skal følge med udviklingen på det globale forsknings- og uddannelsesmarked,« siger Ralf Hemmingsen der vil anbringe København på de studerendes verdenskort over universiteter blandt andet ved at skabe et campusuniversitet og give alle studerende det store it-kørekort.

København som varemærke
Så var det forskernes tur. Hans Thor Andersen, lektor på Geografisk Institut, viste hvordan byerne forandrer sig i takt med at vores arbejdsmarked ændrer sig.

Mens overvismand Peter Birch Sørensen der er professor i økonomi på KU, hev tal om uddannelse og forskning frem fra gemmerne.

»De offentlige investeringer i uddannelse og forskning siden 1970 kan forklare 90 procent af vores velstandsudvikling,« fortæller han.

Men Danmark er i modsætning til hvad vi selv tror ikke et land af højtuddannede længere, derfor er der udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft hvis ikke uddannelsesniveauet hæves, forklarer overvismanden.

Erhvervslivet træder op på talerstolen. Først er det Skandinaviens eget flyselskab der understreger behovet for at tiltrække flere konferencer til København.

»Lad os prøve at få verden til København i stedet for at det kun er os der rejser ud i verden,« siger administrerende direktør i SAS Susanne Larsen.

Mikkel B. Rasmussen der er partner i ReD Associates slutter dagen af med at brande København.

Han har besøgt 20 store internationale virksomheder rundt om i verden for at få deres billede af København. Billedet der står tilbage, er forvirrende fordi der ikke er en fortælling om København.

»Det er vigtigt at vi prøver at spidsformulere hvad det er der gør København så speciel. Det handler ikke om markedsføring, men om at finde ind til kernen af hvad der gør vores by til det den er. Som Microsoft sagde, så har vi en helt speciel indretning af vores samfund og en konsensuskultur som gør at man kan arbejde mindre, men samtidig lave dobbelt så gode produkter som i Seattle fordi vi snakker sammen,« slutter Mikkel B. Rasmussen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk