København kalder verden

København skal løbe stærkt hvis byen skal følge med, men vi skal også vide hvad vi løber efter, lød budskabet på konference om hovedstadens rolle i den globale vidensøkonomi

af Lise K. Lauridsen

Når København glimter i junisolen, er det svært at forstå hvordan folk kan bo andre steder end her. Og selvom talere og tilhørere har forladt det lyse gadeliv til fordel for Københavns Rådhus festsal, så minder dagens arrangement i høj grad om byens liv og lys.

For hvordan kan København ruste sig til at blive en del af den globale elite? Hvordan tiltrækker hovedstaden de lyseste hoveder og skaber grobund for det gode liv?

»København kalder verden« hedder konferencen der er arrangeret af Københavns Kommune og Københavns Universitet.

Overborgmesteren lægger ud med et spørgsmål til publikum om hvorfor den økonomiske vækst i Stockholm og Helsinki er langt højere end i København.

»Hovedstaden skaber den vækst som resten af Danmark har brug for. Hver gang der skabes 100 nye jobs i København, så kommer der 30 nye jobs i resten af landet,« siger Ritt Bjerregaard der netop har nedsat en tænketank om København som vidensby der har prorektor på KU, Lykke Friis, som formand.

Selv samme Lykke Friis er ordstyrer på dagens møde og spiller behændigt bolden videre til sin chef rektor Ralf Hemmingsen der lægger ud med et globaliseret afrikansk ordsprog om gazellen og løven der må løbe fra de vågner om morgenen på den afrikanske savanne.

»Københavns Universitet må også snart begynde at løbe hvis vi vil følge med, men det er smart at løbe sammen med nogen, så vi kan presse hinanden og holde hinanden oppe. Universiteterne, virksomhederne og det offentlige må lære at løbe sammen hvis vi skal følge med udviklingen på det globale forsknings- og uddannelsesmarked,« siger Ralf Hemmingsen der vil anbringe København på de studerendes verdenskort over universiteter blandt andet ved at skabe et campusuniversitet og give alle studerende det store it-kørekort.

København som varemærke
Så var det forskernes tur. Hans Thor Andersen, lektor på Geografisk Institut, viste hvordan byerne forandrer sig i takt med at vores arbejdsmarked ændrer sig.

Mens overvismand Peter Birch Sørensen der er professor i økonomi på KU, hev tal om uddannelse og forskning frem fra gemmerne.

»De offentlige investeringer i uddannelse og forskning siden 1970 kan forklare 90 procent af vores velstandsudvikling,« fortæller han.

Men Danmark er i modsætning til hvad vi selv tror ikke et land af højtuddannede længere, derfor er der udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft hvis ikke uddannelsesniveauet hæves, forklarer overvismanden.

Erhvervslivet træder op på talerstolen. Først er det Skandinaviens eget flyselskab der understreger behovet for at tiltrække flere konferencer til København.

»Lad os prøve at få verden til København i stedet for at det kun er os der rejser ud i verden,« siger administrerende direktør i SAS Susanne Larsen.

Mikkel B. Rasmussen der er partner i ReD Associates slutter dagen af med at brande København.

Han har besøgt 20 store internationale virksomheder rundt om i verden for at få deres billede af København. Billedet der står tilbage, er forvirrende fordi der ikke er en fortælling om København.

»Det er vigtigt at vi prøver at spidsformulere hvad det er der gør København så speciel. Det handler ikke om markedsføring, men om at finde ind til kernen af hvad der gør vores by til det den er. Som Microsoft sagde, så har vi en helt speciel indretning af vores samfund og en konsensuskultur som gør at man kan arbejde mindre, men samtidig lave dobbelt så gode produkter som i Seattle fordi vi snakker sammen,« slutter Mikkel B. Rasmussen.

• Send
• Del