Kampen for SU´en

12/02-09 kl. 00:00 Politik / Samf
Michael Hunnicke ved SU-møde 2009 foto Lizette Kabré Billede: Lizette Kabré

I disse dage markerer studerende over hele landet deres utilfredshed med Skattekommissionens forslag om at korte SU'en ned til fire år. Forslaget har mødt bred modstand, og det er tvivlsomt om det bliver en del af regeringens skattereform. Alligevel ruster de studerende sig til kamp Skattereform

af Tania Maria Johannesen

Det kræver normalt en fest eller fredagsbar at fylde den store sal 'Kommunen' på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med studerende. Men den 4. februar på en tilsyneladende almindelig onsdag var så mange mennesker stimlet sammen at tilstødende lokaler og gangarealer også måtte tages i brug.

Og deres dagsorden var ikke fest. Derimod var de kommet for at debattere det udspil til en omlægning af SU'en som Skattekommissionen er kommet med, og som måske bliver en del af regeringens udspil til en skattereform.

Skattekommissionens forslag går ud på at hente trekvart milliard kroner ud af i alt 35 milliarder ved at lave et loft på fire års SU på de lange videregående uddannelser. Et forslag som de fremmødte studerende forventeligt ikke var begejstrede for.

»De penge man kan hente ved at skære i SU'en, er kun en dråbe i forhold til det samlede beløb der skal frigives. Derfor virker det som om forslaget mere bunder i ideologi; nemlig at man ønsker at gøre op med princippet om lige adgang til uddannelse,« lød det indledningsvis fra formanden for Studenterrådet på KU, Mattias Friis Jørgensen.

Denne formodning var adskillige fremmødte enige i, og der blev flere gange i den livlige debat refereret til 2006 hvor regeringen som en del af velfærdsreformen også foreslog en omlægning af SU'en der blandt andet indebar at skære et års SU-klip væk.

»Det virker som om regeringen gerne vil hakke noget af vores SU, men dengang fik vi protesteret så meget at forslaget blev trukket tilbage, og forhåbentlig kan vi denne gang skræmme regeringen inden det udmønter sig i et konkret forslag. Det høje fremmøde i dag og den store opbakning på Facebook viser at der er potentiale til at lave noget. Vi skal hurtigt frem og vise politikerne at der er modstand,« lød det blandt andet fra salen.

En uge efter Skattekommissionens udspil har over 120.000 mennesker meldt sig ind i forskellige grupper mod SU-forslaget på Facebook.

Fordele i fremtiden
Skattekommissionen argument for at reducere SU'en er at kandidater fra lange videregående uddannelser senere i livet vil få gevinst af reformens øvrige dele.

»Det en studerende på en længerevarende uddannelse får ud af vores forslag, er i gennemsnit over 300.000 kroner efter skat set over resten af livet. Så det er altså en rigtig stor gevinst. Studerende på langvarige uddannelser er om ikke den, så én af de grupper der tjener allermest på reformen. Derfor mener jeg at de godt kan bidrage med en beskeden reduktion til fællesskabet,« har Kommissionens formand, tidligere skatteminister Carsten Koch (S), udtalt til Ritzau.

Det argument fremkaldte hovedrysten i hele salen til SU-stormødet på KU. Formand for Studenterrådet Mattias Friis Jørgensen kaldte argumentet absurd. Ifølge ham og tilsyneladende også de øvrige fremmødte tænker 19-20-årige ikke på deres økonomiske situation som 45-årige når de vælger uddannelse. Tværtimod vil skattekommissionens forslag skræmme mange fra at starte på en lang videregående uddannelse fordi den vil være næsten umulig at gennemføre uden at gældsætte sig, mener de studerende. Og den holdning bakkes op af rektorerne på landets universiteter.

»Der er ingen tvivl om at det her ville have en negativ effekt i forhold til de studerende som ikke har deres økonomiske bagland på det tørre i form af velhavende forældre som kan hjælpe til med at betale studielånet tilbage hvis alt skulle gå galt. Det drejer sig om unge der i forvejen er usikre på om de skal vælge en kort eller lang videregående uddannelse, typisk fra hjem hvor forældrene ikke har en akademisk baggrund,« lyder det fra Jens Oddershede, formand for rektorkollegiet, i en artikel i Berlingske Tidende.

De studerende mener derfor også at det vil føre til social skævvridning at ændre SU-systemet.

Andre, heriblandt Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, har argumenteret for at systemet allerede i sin nuværende form er socialt skævt idet der gives penge fra samfundets fælleskasse til de i forvejen bedrestillede, i og med de fleste studerende på lange videregående uddannelser er børn af forældre der ligeledes har lange uddannelser.

Umuligt forlig
At mindre SU skulle føre til kortere studietider, er heller ikke et argument der bider på landets studerende.

»Det er historisk modbevist. I 1970'erne og 1980'erne - før SU-reformen - blev studerende netop tvunget til at optage store lån for at finansiere deres liv under uddannelsen. Resultatet var dengang at tusindvis blev fanget i en gældsfælde de ikke kunne slippe ud af, og endnu flere blev forsinket flere år i deres uddannelser på grund af erhvervsarbejde de var nødt til at påtage sig ved siden af deres studier. Dengang var det ikke usædvanligt at unge brugte 10-15 år på at færdiggøre en universitetsuddannelse,« lyder det i et brev fra landets elev- og studenterorganisationer til folketingets politikere.

Det er ikke kun de studerende der har været på banen med kritik af forslaget. En lang række forligspartier har officielt meldt ud at de er imod forslaget. Herunder SF, Socialdemokraterne og de radikale. Disse partier er alle med i det nuværende SU-forlig. Det er en uudtalt regel i den politiske beslutningsproces at alle forligspartier skal være enige før et forlig kan ændres. Modstanden fra politikerne taler derfor for at det slet ikke vil være muligt for regeringspartierne at få gennemført en ændring, og at det sandsynligvis ikke vil blive fremsat som forslag i regeringens udspil til en skattereform at skære i SU'en. Men de studerende tør ikke tro på at det falder til jorden af sig selv.

»Jeg håber I vil lave rigtig mange protester og ikke bare tænker at det her forslag er så sindssygt at det automatisk bliver pillet ned,« lød det fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen der var blandt de fremmødte til stormødet på KU.

Og her handlede diskussionen også i nok så høj grad om hvad der skulle gøres, og hvornår det skulle gøres, ikke om der skulle gøres noget. Indtil videre er resultatet blevet at der skal demonstreres den 26. februar hvis SU-besparelsen bliver en del af regeringens skattereform. Udspillet forventes at blive offentliggjort i uge 9.

Tmjo@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk