Juridisk åndenød

De godt 4.000 jurastuderende i indre by mangler plads, og det går hårdt ud over studiemiljøet mener flere

af Lise K. Lauridsen

Lokalerne i Jurahuset ligger halvøde hen her mandag lige før frokost. Et par læsegrupper er samlet over lovsamlingerne.

Tre enlige studerende sidder i de brune sofaer og sms’er. Men der er heller ikke så meget at komme efter i kantinen på Jura: kaffeautomaten er løbet tør for plastickrus, og kantineudsalget lukkede for tre år siden.

Hvor de 4.000 jurastuderende egentlig er henne, vidner en gåtur ned ad Studiestræde og omkring Frue Plads om.

Her foregår en sand folkevandring af studerende fra klokken 8 til 16. Undervisningen på Jura foregår nemlig på syv-otte forskellige adresser i indre by.

Universitetsanneksets gård mellem Studiestræde og Sankt Peders Stræde lugter lidt af studieliv, men udover bænke i gården er der ikke nogle steder at slå sig ned. Her er undervisningslokaler, kontorer og et kort gangareal med plads til diverse opslag.

Manglen på samlingssteder på Jura gør efter Christel Teglers mening studiemiljøet anonymt, upersonligt og fagligt uinspirerende.

Det nuværende Jurahus har kun et lokale som kan bruges til sociale aktiviteter såsom møder og fredagsbar: den såkaldte kantine der kun kan rumme 200 studerende. Og det gør det svært at samle de jurastuderende til noget som helst.

»Fakultetet skyder sig selv i foden ved ikke at satse mere på at finde et sted hvor de studerende kan samles. Det manglende studiemiljø gør det helt klart nemmere at falde igennem som studerende,« siger Christel Teglers der læser på tredje år, er formand for Forenede Jurister og tidligere rusvejleder.
Og hun taler er erfaring.

»Sidste år udskød jeg min obligationsret og sumpede og sov længe i nogle måneder. Årsagen var da helt klart at jeg følte meget ringe tilknytning til mit hold og studiet som helhed.

Det kan måske lyde åndssvagt at studiemiljø og glæden ved at gå på universitetet skabes hen over en kop kaffe eller en øl, men det tror jeg i høj grad er tilfældet.

Et godt studiemiljø avler også et mere intellektuelt miljø hvor der bliver debatteret, samarbejdet og udvekslet flere erfaringer,« siger Christel Teglers.

Først til forelæsning
Jura er et af de studier på universitetet hvor de studerende har allermest undervisning, cirka 20 timer om ugen.

Det gør det dyrt at drive Jura, men det betyder samtidig at de jurastuderende skulle have rige chancer for at være sammen i området ved Studiestræde, Vestergade og Frue Plads hvor de fleste af auditorierne ligger.

Men selv om de fleste jurister er glade for de fornemme auditorier ved domkirken og den gode atmosfære i indre by, så er der store pladsproblemer også i undervisningslokalerne.

»Vi mødes ofte på cafeer. Faciliteterne på Jura bruger vi ikke så tit fordi der oftest er overfyldt,« forklarer andetårsstuderende Maya Singh.

For hende er det største problem at der mangler plads i undervisningslokalerne.

»Der er simpelthen ikke stole nok til os, og du får altså ikke helt det samme ud af en forelæsning hvis du skal stå op i 45 minutter,« siger Maya Singh.

For Kevin Edelvang der læser på andet år, er problematikken klar: Jura fattes penge.

»Det kan vi fx mærke til retshistorie om fredagen hvor der måske møder 600 studerende op, men kun er 400 stole, så folk må simpelthen gå igen fordi der ikke er plads,« siger Kevin Edelvang.

Ego-jurister
Måske er jurister bare ikke så sociale, mener Sandra Sobfeldt-Hansen, jurastuderende på tredje år.

»Der er bare ikke tradition for at gå i fredagsbar på Jura. Måske fordi folk ved at der ikke rigtig er plads, men også fordi studiet er meget individuelt og konkurrencepræget,« siger Sandra.

Kevin Edelvang mener ikke det skrantende fællesskab på Jura skyldes at de jurastuderende er mindre sociale end andre studerende.

»Det ødelægger studiemiljøet at vi ikke har et sted hvor alle ved de kan gå hen hvis de vil mødes med andre studerende. Det virker selvforstærkende at der er så lidt plads – endnu flere folk bliver væk fordi de ved hvor trangt her er,« forklarer Kevin Edelvang.

Studiekammeraterne griner lidt af Kevins harme.

»Det er hans mærkesag,« fortæller sidemanden, men Kevin får alligevel startet diskussionen rundt om bordet i kantinen.

Michael Schaumburg-Müller tror ikke at det ville hjælpe stort på studiemiljøet med et værested.

»Der er kun en form for holdsolidaritet på første og andet år, så starter konkurrencen. Hver studerende er sig selv nok. Du finder ikke noget studium hvor der er mere karakterræs og egoisme end her,« mener Michael.

Men Kevin er overbevist om at det er en attitude der fremmes af at de studerende simpelthen ikke kender hinanden godt nok.

»Det er trods alt kun halvdelen af juristerne der er nogle dumme svin,« griner Kevin.

For Jacob Barkfeld er det åbenlyst at juristerne ville være mere sociale hvis de havde mulighed for det.

»Hvis vi havde et sted at gå hen efter undervisningen hvor vi kunne købe en billig kop kaffe, høre lidt musik og mødes med andre jurastuderende, ville det hjælpe gevaldigt på sammenholdet.

Vi mangler et sted hvor der er plads til os og hvor der er lidt mere stemning og intimitet end her,« siger han om det aflange lyse lokaler uden noget som helst særpræg.

Diskussionen bølger frem og tilbage over bordet i Jurahuset. Flere af juradrengene har læst på humaniora hvor de er »bedre til at være sociale.«

»Fordommene om snobbede og egoistiske jurister er ikke fuldstændig grebet ud af den blå luft, men de færreste studerende bryder sig da om den mentalitet,« mener Michael.

For Christel Teglers er det dog ikke kun de jurastuderende eller studiet som sådan der har et problem. Et dårligt studiemiljø er et problem for universitetets image.

»Det er ærgerligt for studiet som helhed at vi ikke udnytter de fem år bedre til at få opbygget netværk og skabt et stærkt tilknytningsforhold til studiet også blandt de færdige kandidater,« siger Christel Teglers.

• Send
• Del