»Jeg ville ikke selv have gjort det«

PENKOWA-SAGEN - Tidligere videnskabsminister Helge Sander gjorde tilsyneladende ikke noget ulovligt, da han bombarderede Det Frie Forskningsråd med anonyme spørgsmål, men hans efterfølger svarede »klart nej,« da hun blev spurgt, om hun ville have gjort det samme.

af Christoffer Zieler

Oppositionen er sulten efter at få undersøgt den tidligere videnskabsminister Helge Sanders rolle i Penkowa-sagen. På et samråd i Folketinget torsdag den 10. februar blev nuværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen bedt om at forholde sig til sin forgængers adfærd.

Helge Sander sendte som minister 30 spørgsmål til Det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom, med kritik af personer i Rådet, der kunne opfattes som konkurrenter til Milena Penkowa, Sanders personlige ven.

Det var spørgsmål, der ifølge Politiken »mere end antydede, at medlemmer sad og delte millioner ud til hinanden.« Spørgsmålet er, om den egentlige afsender af spørgsmålene var Milena Penkowa.

»Vi undrede os over, hvor de anonyme spørgsmål kom fra – og mistænkeliggørelsen lammede da rådets ageren i en periode, hvor vi skulle bruge tid på at forsvare os og rådssystemet mod nepotisme-beskyldninger,« siger den daværende formand for Det Sundhedsvidenskabelige Råd, Lars Fugger ifølge ForskerForum.

Var spørgsmålene vigtige, så er en undersøgelse af dem det også

Helge Sander forsvarer sig i dag med, at spørgsmålene var vigtige for den ændring af Forskningsrådsloven, som han fik gennemført i løbet af sin ministertid. Men når Helge Sander dermed tillagde spørgsmålene afgørende betydning, burde man så ikke netop undersøge, hvad der er gået for sig? Sådan argumenterede Per Clausen (EL) torsdag ved samrådet i Folketinget.

Videnskabsministeren var uenig. Hun sagde, at sagen var helt åben og omfattet af aktindsigten, så enhver kan læse spørgsmålene fra Sander, hvis de søger om at få lov. At Helge Sander ikke vil fortælle, hvem der var spørgsmålenes ophavsmand, eller blot om det var Milena Penkowa, er hans egen sag.

Ifølge oppositionen er Sanders adfærd et brud på det armslængdeprincip, der sikrer, at forskningsfaglige spørgsmål bliver håndteret af folk med forskningsfaglige kvalifikationer. Kandidater til EliteForsk-prisen bliver således udvalgt af forskerverdenen selv.

Men ved at videresende sine spørgsmål kan Helge Sander muligvis have påvirket denne udvælgelsesproces til fordel for Milena Penkowa, som ellers ikke blev fundet værdig til at modtage penge fra de selvsamme forskningsråd, der kårede hende til eliteforsker.

Det kunne have været »mere elegant«

Lod ministeren sig påvirke til at påvirke forskningsrådenes udvælgelse af kandidater, vil Rasmus Prehn (S) gerne vide ved torsdagens samråd i Folketinget.

Charlotte Sahl-Madsen medgav, at Sander kunne have håndteret sine spørgsmål »mere elegant,« men hun understregede, at Sander efter hendes vurdering ikke havde gjort noget ulovligt.

»Det er helt legalt at en minister stiller spørgsmål til systemet,« sagde hun.

Langballe: Sagen er pinlig

Selv om Sander dermed tilsyneladende beholder skindet på næsen, rent juridisk, var der ikke megen moralsk opbakning til hans handlemåde i Folketingets Videnskabsudvalg.

Jesper Langballe mente, at sagen er »pinlig,« men at dette ikke automatisk betød, at der var gjort noget ulovligt, eller at reglerne er brudt. Han appellerede til Helge Sanders egen sans for at gøre det rigtige.

»Det ville klæde Helge Sander selv at lægge kortene på bordet og fortælle, hvor han har de spørgsmål fra.«

Og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen slog flere gange fast, at hun ikke selv ville gøre som sin forgænger.

»Det at stille anonyme spørgsmål er ikke en metode, jeg ville benytte mig af,« sagde hun.

Helge Sanders eneste egentlige støtte under samrådet var Venstre-politiker Torsten Schack Pedersen, som ville vide, om ministeren mente, at der ville være en sag, hvis Sander havde afveget fra den indstilling, som forskningsrådene gav til EliteForsk-prisen? Han mente, at beskyldningerne mod Sander er »heftige« men grundløse.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del