Islam-forskere tæller burkaer for regeringen

19/10-09 kl. 09:05 Politik / Hum
Niqab Billede: Photos.com NIQAB - Slørmodel, der ikke har net for øjnene i modsætning til burkaen, bruges angiveligt af mellem 100 og 400 personer i Danmark.

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet er blevet hyret af regeringens Burka-udvalg til at undersøge udbredelsen af såkaldt 'identitetsslørende religiøs beklædning'. Institutlederen er glad for opgaven

af Claus Baggersgaard

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS)er blevet del af en sag, der må betegnes som en politisk varm kartoffel.

Regeringens såkaldte Burka-udvalg har nemlig hyret islamforskerne på ToRS til 'at undersøge udbredelsen af identitetsslørende religiøst betingede beklædninger som for eksempel burka’en og niqab’en i Danmark.' Begge dragter bruges af muslimske kvinder.

Udvalget skal også indsamle oplysninger om årsagen, 'undersøge om identitetskontrollen i praksis fungerer' - altså om, det er muligt for myndighedspersoner at udrede tilhyllede kvinders identitet - og overveje mulige initiativer for at begrænse det angivelige problem.

Blev sendt i udvalg

Burka-udvalget blev nedsat i midten af august i år, efter at den nyudnævnte konservative integrationsordfører Naser Khader foreslog at forbyde stærkt tildækkende muslimske gevandter i det offentlige rum, fordi han finder dem kvindeundertrykkende.

Eksperterne i Justitsministeriet mente dog, at et forbud kunne være i strid med internationale konventioner og Grundloven, og flere medlemmer af regeringspartneren Venstre var også imod. Så var gode råd dyre.

Løsningen blev altså at nedsætte et udvalg bestående af Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og Justitsministeriet. Udvalget skal være færdig med sin undersøgelse inden udgangen af 2009, men oppositionen har alligevel betegnet det som en syltekrukke.

Anvendt forskning

Ingolf Thuesen, institutleder på ToRS, bekræfter, at man er blevet bedt om at lave en vidensudredning af ministeriet, som betaler alle omkostninger, der er forbundet med opgaven.

Thuesen vil ikke oplyse, hvad forskerne præcist skal undersøge og ej heller, hvad det kommer til at koste skatteeyderne. Tovholderne i Indenrigsministeriet vil heller ikke komme med et bud på, hvad regningen løber op i.

Ifølge Ingolf Thuesen har ToRS ansat fire forskere på tidsbegrænsede kontrakter til at lave undersøgelsen. De arbejder under supervision af en fastansat professor, men det vil hverken gå ud over de fastansattes egen forskning eller deres undervisningsforpligtelser. Han tilføjer, at han glæder sig over, at instituttet har fået opgaven.

»Vi får på denne måde mulighed for at vise, at de har en stor viden, der kan komme samfundet til gode. Humanistisk forskning bliver pludselig til strategisk forskning,« siger Ingolf Thuesen.

Leverer fakta

Han understreger, at han ikke frygter, at instituttet ufrivilligt bliver viklet ind i et politisk spil. Han føler sig heller ikke underlagt et politisk pres til at nå frem til en bestemt konklusion.

»Vores rolle som forskere er ikke at levere meninger eller holdninger, men at lave en nøgtern beskrivelse af virkeligheden. Vi har sikret os, at hvad vores forskere skriver ikke bliver ændret på nogen måde, og vi har også været med til at formulere spørgsmålene, der skal undersøges,« siger Ingolf Thuesen.

Regeringens holdning til problemstillingen er ellers ikke til at tage fejl af. I kommissoriet for burka-udvalget står der således:

'Regeringen er fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og anden lignende beklædning symboliserer.'

Vanskelig situation

Mark Sedgwick, der er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet udtaler til Weekendavisen, at han mener, at medarbejderne ved ToRS stiller sig i en svær situation.

»De må spørge sig selv, hvor involverede de har lyst til at blive i en sag, der er så politisk. Staten har brug for en officiel repræsentant, der kan levere et klart budskab. På sin vis beder man forskerne indtage en plads som en slags religiøs autoritet i det her,« siger han til avisen.

Rapporten fra ToRS forventes offentliggjort i januar, når Burka-kommissionen har afsluttet sit arbejde.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

Fakta

Så mange går tildækket

Lene Kühle, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, har lavet feltarbejde om radikal islamisme i byen.

Hun vurderer i Weekendavisen, at kun én person i Århus går med burka.

På landsplan er det højst fem.

Niqaben, der ikke har net for øjnene, bruges af mellem 200 og 400 personer herhjemme, mener Lene Kühle.

Andre forskere siger 100 på landsplan.

Omkring to tredjedele af brugerne er etniske danskere, som er konverteret til islam.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk