Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.

af Claus Baggersgaard

Det lyder umiddelbart demokratisk. Københavns Universitet (KU), vil nedsætte nye institutråd på alle universitetets 50 institutter.

Målet er »at sikre medarbejdernes og de studerendes medinddragelse og medbestemmelse«, fremgår det både af den reviderede universitetslov fra 2011 og udkastet til KU's nye vedtægter.

Men medbestemmelse skal slet ikke opfattes bogstaveligt, mener rektoratet og flertallet af medlemmerne i KU's bestyrelse. De henviser til, at der flere steder i bemærkningerne til den nye universitetslov står, at det enstrengede ledelsessystem skal respekteres.

Det betyder i praksis, at lederen fortsat kan træffe beslutningerne enerådigt, så længe medarbejderne og de studerende forinden har haft lejlighed til at sige deres mening i institutrådet.

Vag formulering

Ifølge Claus Emmeche, lektor i naturfilosofi og videnskabsteori på KU og en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen for en ny universitetslov, er problemet, at loven er selvmodsigende.

Logisk set er en vis form magt nemlig en nødvendighed for at man kan tale om, at nogen har medbestemmelse, og det harmonerer ikke med, at den enstrengede ledelsesstruktur samtidig opretholdes, siger han.

»Udstrækningen af den magt, som institutrådene skal have som de ansattes stemme over for ledelsen, burde have været konkretiseret i loven. Nu bliver ord som medbestemmelse og inddragelse vage og bøjelige, og de nye institutråd risikerer dermed at blive betydningsløse i de sager, hvor det virkelig brænder på,« siger Claus Emmeche.

Han foreslår, at man eksempelvis kunne give rådene mulighed for at granske ledelsens beslutninger vedrørende personale, økonomi og organisation og eventuelt kræve at beslutningsprocessen går om, hvis der ikke kan opnås enighed.

Dygtige ledere lytter

Claus Bræstrup, eksternt medlem af bestyrelsen på Københavns Universitet indtil årsskiftet 2011/12, mener, at politikerne med lovændringen har skabt et dilemma, som bestyrelsen har måttet påtage sig at løse.

»De har valgt en formulering i loven, hvor de skriver ’inddragelse’ og ’medbestemmelse’. Det er to forskellige ord, der ikke betyder det samme. Medbestemmelsen burde ikke nævnes i vedtægten under institutråd, for her er ikke formel medbestemmelse, men i høj grad medindflydelse,« siger Claus Bræstrup.

Han påpeger, at medbestemmelse er indført både i universitetets bestyrelse, hvor universitetsrepræsentanter har fem ud af 11 pladser, og i akademisk råd og studienævn, hvor det er medlemmerne som bestemmer.

Claus Bræstrup tilføjer, at det også er værdifuldt og magtfuldt at have medindflydelse.

»Medarbejderne har ret og pligt til at rådgive og udfordre deres ledere, og lederne har pligt til at argumentere for deres handlinger, hvis de ikke følger de råd, som de bliver givet. Argumentets kraft er centralt på et universitet, så dygtige universitetsledere betragter medarbejdernes indflydelse som en fordel, og ingen leder bør over længere tid kunne sidde sunde argumenter overhørig,« siger han.

Efterspørger debat i øjenhøjde

Ingrid Kryhlmand, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget og HK-fællestillidsrepræsentant, er ikke i tvivl om, at meningen med at ændre loven er, at de menige rent faktisk skal være med til at bestemme mere fremover.

»Jeg er bekymret for, at bestyrelsen nedtoner institutrådenes rolle på forhånd i stedet for at give dem mulighed for at blomstre. Man fjerner på denne måde muligheden for, at de kan udvikle sig til en størrelse, der har betydning i hverdagen ude lokalt. Institutlederne får ved en nedtoning af lovens ord om medbestemmelse en undskyldning for blot at orientere deres institutråd om, hvad der allerede er besluttet, og derefter sætte flueben ved, at medarbejderne og de studerende er blevet hørt. Det er absolut ikke, hvad der var intentionen med loven,« siger hun.

Studenterrådet er også imod at nedtysse de nye institutråds rolle og indflydelse, inden de overhovedet er blevet nedsat.

Formand Bjarke Lindemann Jepsen kalder rådene et skridt i den rigtige retning, da det betyder, at de studerende og ansatte i det mindste får ret til at blive hørt ude på institutterne.

»Vi håber på, at det kan skabe dialog i øjenhøjde, men desværre er det ikke den kultur, vi oplever som studerende. Medinddragelse bliver fortolket på følgende måde: ”Nu fremlægger jeg som institutleder, hvordan jeg ser verden; så får I som ansatte og studerende lov til at sige, hvad I mener; og så gør jeg, som jeg selv har lyst til,« siger studenterrådsformanden.

Han tilføjer, at politikerne klart har markeret, at de ønsker demokratiet tilbage på universiteterne, og det lever udkastet til KU's nye vedtægter ikke op til, vurderer han.

Vil forhandle ikke drøfte

Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant og nyt medlem af KU´s bestyrelse valgt af det videnskabelige personale (VIP), er enig med Claus Emmeche i, at ordlyden i loven er selvmodsigende, men VIP'erne støtter alligevel de nye institutråd, da de tror på, at de kan give dem mere indflydelse, end de har via samarbejdsudvalgene (SU) i dag.

»Vi har i Akademikernes Centralorganisation fået at vide af ministeriet, at medbestemmelse ikke skal forstås sådan, at vi skal være med til at bestemme. Vi har ingen vetoret, men der tales om en udvidet ret til medindflydelse, og at vi altså ikke bare skal høres som i samarbejdsudvalgene,« siger Leif Søndergaard.

At medarbejderne og ledelsen ikke er enige om fortolkningen af loven, viste mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) onsdag den 11. januar. Det endte med, at medarbejderne sendte deres eget høringssvar til rektor.

Deres vigtigste ønske er, at det bliver et krav, at institutrådene skal forhandle ledelsens udkast til budget, undervisningsplaner, forskningsplaner og strategi for fremtidige stillingsopslag.

I tilfælde af, at et institutråd ikke kan tilslutte sig ledelsens oplæg, skal dekanen orienteres. Det skal også gælde i tilfælde af gentagne faglige uenigheder mellem rådet og institutledelsen.

»De afgørende punkter er, at der kommer til at stå ’forhandle’ og ikke bare ’drøfte’ i forretningsordenen, og at vi får indflydelse på budgettet. Hurdlen ligger i, om ledelsen vil afgive noget af sin magt, for ellers kommer det ikke til at fungere, men vi må jo tro på, at de mener det alvorligt med medbestemmelsen, når de har skrevet det ind i loven,« siger Leif Søndergaard.

Uheldigt signal

Ingrid Stage, formand for DM – Dansk Magisterforening, mener, at lovteksten ikke er lysende klar, men konklusionen var derimod ikke til at tage fejl af, da et internationalt ekspertpanel evaluerede den oprindelige lov fra 2003. Eksperterne kritiserede underskuddet af indflydelse til det akademiske personale og studerende.

Formanden brugte ordet ’co-determination’, der ifølge Ingrid Stage kan oversættes med både medbestemmelse og medindflydelse, og det blev så omfortolket til det uldne begreb medinddragelse.

Hun undrer sig over, at det åbenbart ligger KU´s bestyrelse på sinde at fastslå, at der ikke kan blive tale om egentlig medbestemmelse, da der ikke er noget i lovteksten, der forhindrer det.

»Det sender et uendelig dårlig signal om, at man blot vil fortsætte den kultur, som har demotiveret så mange medarbejdere,« siger Ingrid Stage.

Hun tilføjer, at det vil være misvisende at kalde det institutråd, hvis det ender med at blive et rent efterretningsorgan.

Ingen ændringer

Udkastet til KU's nye vedtægter har været sendt i høring til den 16. januar i år. Ifølge sagsnotatet fra Rektorsekretariatet spørger ansatte, studerende og ledelsen på fakulteterne om rækkevidden og betydningen af medbestemmelse og medinddragelse Hvad dækker ordene? Er der reel medbestemmelse?

Det har dog ikke fået rektoratet til at ændre i vedtægtsforslaget, hvori der står:

»Det er vigtig at understrege, at præciseringen om medbestemmelse og medinddragelse i henhold til loven ikke ændrer på ledelseskompetencen. Det understreges i lovens forarbejder, at der ikke er påtænkt nogen ændring af den enstrengede ledelse i forbindelse med præciseringen. Derfor kan der heller ikke ændres på ledelseskompetencen medmindre det eksplicit fremgår af lovteksten. På den baggrund giver de fremkomne bemærkninger herom i høringssvarene umiddelbart ikke anledning til ændringer i vedtægtsudkastet.«

Læs sagsnotatet her

De nye vedtægter skal vedtages endeligt på bestyrelsesmødet fredag den 27. januar.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del