Institut strandet i nedslidte bygninger

12/12-08 kl. 00:00 Politik / Hum

Først smuldrede murværket, og nu er der risiko for at vinduerne falder ud. De ansatte på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i Snorresgade må leve med elendige fysiske rammer

af Claus Baggersgaard

Regeringen vil have forskning og uddannelse i verdensklasse, men på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS)er arbejdsvilkårene så dårlige at kravet må virke absurd. Københavns Universitet (KU) lejer den syv etager høje ToRS-bygning i Snorresgade 17-19 på Amager af firmaet Essex Invest, men udlejers vedligeholdelse er så mangelfuld at der nu er risiko for at vinduerne kan falde ud og i værste fald ramme folk på gaden. De ansatte i nogle kontorer må leve med gener som træk, fugt og indtrængende vand. For cirka to år siden faldt der også stykker af murværk af facaden, men det er blevet udbedret.

»Vi vurderer at der er fare for personskade. Vinduerne er så defekte at der er risiko for at de falder ud, og der er tale om en facade der ikke er blevet vedligeholdt ordentligt i 40 år og derfor på nogle punkter er i dårlig forfatning,« siger tilsynsførende Peter Neergaard Jessen fra 1. Bygningsinspektorat, Center for Byggeri, Københavns Kommune. Kommunen har anmodet, varslet og påbudt Essex Invest at bringe forholdene i lovlig orden gennem længere tid, uden resultat. Der er nu en politianmeldelse på vej da ejeren ikke inden for fristen på et halvt år har afleveret en handlingsplan. Peter Neergaard Jessen tilføjer at hvis indehaveren fortsat ikke vedligeholder bygningen, bliver næste skridt et bødeforlæg, og hvis der efterfølgende ikke sker noget i sagen, kan det eventuelt komme på tale at kommunen får arbejdet udført på indehaverens regning.

Murværk faldt ned
Erik Kimose Thomsen, vedligeholdelseschef på Det Humanistiske Fakultet (Hum), har fulgt sagen tæt. Bygningen har haft tre forskellige ejere siden KU lejede sig ind i 1995, men klagestrømmen fra medarbejderne på instituttet tog for alvor til i 2005. Vedligeholdelsesafdelingen begyndte derfor at registre fejl og mangler. De har været talrige. Således knækkede et gelænder på en udvendig bagtrappe i september 2006. Ingen kom dog til skade. Senere samme år begyndte stykker af mursten at falde af facaden og ned på fortovet. »Det havde været katastrofalt hvis nogen var blevet ramt,« siger vedligeholdelseschefen. Essex Invest fik herefter de grove fejl ved murværket udbedret og gelænderet udskiftet så der ikke længere burde være fare for brugerne og tilfældige forbipasserende.

Vinduerne skal skiftes
Vedligeholdelsesafdelingen gennemførte i februar 2007 en undersøgelse af alle lokaler i bygningen. Konklusionen lød at samtlige vinduer må udskiftes. Der blev holdt møder med indehaveren og indhentet tilbud, men efter det viste sig at arbejdet ville løbe op i et millionbeløb, gik processen i stå. Ifølge Erik Kimose Thomsen har KU ikke undersøgt sikkerheden omkring vinduerne, men Essex Invest har sagt at der ikke er nogen risiko. I november sidste år observerede en underviser dog at der faldt stykker af træ af vinduesrammerne, og kontaktede kommunen da han var nervøs for at nogen ville blive ramt. Medarbejderne er også per e-mail blevet informeret om at de skal passe på med at åbne vinduerne da der er risiko for at disse kan falde ud. De juridiske eksperter i centraladministrationen på KU har været inddraget i sagen siden 2006, men ifølge Lars Æbeløe Knudsen, områdeleder for Bygningsøkonomi, er det, efter underviseren klagede til kommunen, nu en sag mellem indehaveren og de kommunale myndigheder.

»Der er ingen tvivl om at udlejer ifølge kontrakten har ansvaret for det udvendige vedligehold, men vi har haft meget svært ved at trænge igennem,« siger han.

Frygt for sammenstyrtning
Frank Sejersen, lektor og arbejdsmiljørepræsentant, forklarer at de primære arbejdsmiljøproblemer har været træk, fugt og vand der trænger ind ved listerne. Det har også i perioder lugtet af afføring, men problemet er nu løst. Lokalerne bliver endvidere meget varme når solen skinner. Endelig har sagen været en psykisk belastning for nogle af medarbejderne da det nedfaldne murværk skabte rygter om at bygningen var faldefærdig.

»Der er meget psykologi i det her. Folk tænker jo: "Jeg sidder i en bygning der er ved at falde fra hinanden." Så det handler ikke kun om at tingene er i orden, men også at medarbejderne føler at de er det,« siger han. Frank Sejersen vurderer dog at arbejdsmiljøvilkårene nu er acceptable på nær i enkelte kontorer da fakultetet selv har udbedret de værste fejl og mangler.

Må holde ud
Ifølge Erik Kimose Thomsen er årsagen til at ToRS stadig er at finde i Snorresgade, at opførelsen af det nye KUA2 er blevet udsat adskillige gange, blandt andet på grund af politiske beslutninger. Seneste udsættelse skyldes byggestoppet som regeringen indførte med finansloven for 2008. Således var det meningen at Snorresgade skulle være rømmet i 2004, men nu ser det ud til at det først sker når KUA2 sandsynligvis står klar i slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012. Ingolf Thuesen, institutleder på ToRS, er ligesom medarbejderstaben frustreret over forsinkelserne, men han har svært ved at se alternativet til at blive i Snorresgade og holde ud.

»Det er klart at forholdene er meget midlertidige og kun bliver værre, men KU har presset på overfor udlejer, så det er ude af vores hænder. Vi må gøre det så godt vi kan med de nuværende betingelser,« siger han.

Hum-dekan Kirsten Refsing ser også frem til at hele fakultetet bliver samlet.

»Det er klart at vi glæder os til at flytte, men vi har gjort alt hvad vi kunne for at sikre at forholdene er i orden på ToRS, og jeg har ikke kendskab til at det skulle være overhængende farligt,« siger hun. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Essex Invest.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Nedslidte bygninger_Anders Fjeldberg_2008_Snorresgade_Tors Billede: Anders Fjeldberg

Nøgleord

Læs også


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk