Ingen godbidder til forskning og uddannelse

FINANSLOV 2010: Mens regeringen jubler over sine egne ambitioner på universitetsområdet, er kritikere fælt skuffede over at den aktive forskning nedprioriteres og at regeringen går imod sin egen analyse om forhøjelse af taxametrene

af Sune Engel Rasmussen

Rammerne styrkes, mens indholdet udkoges. Sådan kunne konklusionen på regeringens finanslovsudspil skæres. For mens regeringen jubler over at have overgået sine egne målsætninger, kritiseres udspillet for at underprioritere den aktive forskning og de studerende.

Med finansudspillet for 2010-2012 overgår regeringen lige akkurat EU’s såkaldte Barcelona-målsætning om, at 1,0 procent af BNP skal investeres i offentlige forskningsbevillinger. Men hovedbevillingen af disse investeringer er rettet mod en forbedring af forskningsfaciliteter og ikke mod aktiv forskning.

Samtidig følger regeringen ikke anbefalingerne i sin egen nyligt offentliggjorte analyse, der konstaterer, at uddannelserne inden for samfundsvidenskab og humaniora er stærkt underfinansierede.

Laboratorier på bekostning af forskning

I regeringens udspil er seks milliarder kroner afsat til nybyggeri og renovering af laboratorier, og heraf skal halvdelen hentes fra globaliseringspuljen over en treårig periode. En pulje, som ellers var afsat til at øge forskningsaktiviteten.

Det møder voldsom kritik fra Akademikernes Centralorganisation (AC), som mener, at finanslovsforslaget skuffer fælt.

»AC finder det positivt, at regeringen nu sætter gang i forbedringer af laboratorier og andre forskningslokaler, for det har der meget længe været behov for. Det er både småligt og forkert af regeringen, at der lægges op til at halvdelen af de 6 mia. kroner skal tages fra midlerne til den aktive forskning.« Lyder det fra AC.

Regeringen går imod egen analyse

Regeringens McKinsey-rapport konstaterede for nylig en underfinansiering af det laveste taxameter på de humanistiske og samfundsvidenskabelige på op til 11.500 kroner. Men med et løft på 100 millioner kroner vil det laveste taxameter blot få en forhøjelse på omkring 2.000 kroner per studerende.

Det må betragtes som en hån, lyder det fra AC, som »finder det dybt kritisabelt, at regeringen på den ene side signalerer forståelse for det uholdbare i underfinansieringen af de forskningsbaserede uddannelser, men samtidig udviser en total mangel på vilje til løse problemet.«

Videnskabsminister Helge Sander (V) erkender, at det beskedne løft i taxameteret ikke er nok, og han vil i løbet af efteråret forsøge at forhandle beløbet op. McKinsey-rapportens anbefaling på 12.000 kroner er dog ifølge Sander ikke realistisk, men ministeren erklærer over for Information, at han håber at ende på cirka 5.000 kroner ekstra per studerende.

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del