Hvem henter dit barn i dag?

De seks kvinder og fem mænd, der tilsammen udgør Københavns Universitets bestyrelse, har kønsbalancen på KU i kikkerten.

Kønsfordelingen er måske i forbilledlig balance i bestyrelsen, men det samme gælder ikke blandt universitetets ledere og forskere. Tendensen er klar: Jo højere op ad den akademiske karrierestige, vi bevæger os, jo færre kvindelige kollegaer, vil vi få. I 2012 var der næsten fire gange så mange mandlige professorer som kvindelige, og kun syv ud af universitetets 37 institutledere er kvinder.

Kvinder søger ikke

Statistikken for perioden 2007-09 viser, at 40 procent af alle forskeransættelser blev gennemført uden kvindelige ansøgere. Kun en tredjedel af de stillinger, der blev besat, havde kvalificerede ansøgere af begge køn.

Universitetets ledelse nedsatte i 2012 en taskforce af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter, der skulle komme med idéer til, hvordan mangfoldigheden kan fremmes. En handlingsplan for kønsmæssig balance på KU er nu i høring, og planen skal, i det omfang den vedtages, træde i kraft inden udgangen af 2014.

Udgangspunktet var, at mænd og kvinder kan have forskellige ‘normer, præferencer og kompetencer’, og at kønsfordelingen derfor har indflydelse på mangfoldigheden.

Arbejdsgruppen konstaterede, at manglen på kvinder ikke kan begrundes med, at kvinder søger forskerstillinger i konkurrence med mænd, men ikke får dem. Problemet er, at kvinderne slet ikke søger stillingerne.

Derfor rejste Ledelsesteamet (ledelse og dekaner) på udvalgets opfordring det kontroversielle forslag, at der skal være mindst én ansøger af hvert køn, før en stilling kan besættes.

Forslaget står ikke alene. Initiativet omfatter også et ledelsesmæssigt fokus på kønsmæssig balance, branding af KU som ligestillingsuniversitet, et krav om repræsentation af begge i køn i ansættelses- og bedømmelsesudvalg, fokus på indsats efter barselsorlov, mentorprogrammer og karriereplaner for alle KU’s ansatte. Rektor Ralf Hemmingsen understreger, at der kan dispenseres fra kravene, så de ikke kommer til at bremse for ansættelser eller bedømmelser.

Ingen kvinder på talerstolen

Bente Rosenbeck, professor og viceinstitutleder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, hilser forslaget velkommen. Hun sad selv i taskforcen bag idékataloget, der ligger til grund for handlingsplanen.

Selv om man kunne forledes til at tro, at sprogvidenskab på Humaniora overvejende var et kvindefag, er Bente Rosenbeck en del af et kvindeligt mindretal af professorer på instituttet. Bente Rosenbeck kan godt mærke den skæve kønsbalance i hverdagen.

»Tag for eksempel danskfaget, som er meget stort. Alligevel er der kun én kvinde i litteraturgruppen. Og som I har skrevet i ­Uniavisen, så har Filosofi stadig ’ikke lavet damer’.«

»Da det nye KUA2 åbnede, var der kun mænd på plakaten,« fortæller Rosenbeck. Hun bifalder, at dekanen og rektor, begge mænd, var på talerlisten, men hun forstår ikke, hvorfor man derudover havde inviteret en mandlig professor og en mandlig HUMrådsrepræsentant til at tale:

»Jeg tror ikke, at det er en bevidst handling. Man glemmer det bare … Man er kønsblind.«

Ph.d.: ledelsens forslag er gammeldags

Bente Rosenbeck tilslutter sig arbejdsgruppens præmis om, at mænd og kvinders forskellighed kan være med til at skabe faglig diversitet:

»Et af problemerne kunne jo være, at mænd og kvinder tænker forskelligt. Det kan være, de har forskellige forskningsinteresser. Derfor er det vigtigt med mangfoldighed.«

Den køber Katrine Hommelhoff Jensen, der skriver ph.d. på Datalogisk Institut, ikke:

»Jeg tror ikke, at kønsfordelingen er afgørende for kvaliteten af forskningen i de ‘tunge’, matematiske fag. Det er først og fremmest individet, ikke kønnet, der kan komme med bidrag, når de faglige områder er så specifikke.«

Derfor har hun svært ved at se, hvorfor man vil påtvinge en tilnærmelsesvis balance af mænd og kvinder.

»Det er klart, at mangfoldighed er noget, der skal tilstræbes, og i den ideelle verden er der sikkert en nogenlunde lige fordeling af kønnene på alle arbejdspladser. Det skulle også gavne arbejdsmiljøet. Men jeg tror ikke, at tvang eller restriktioner kan fremtrylle de efterlyste kvinder, da problemet nok snarere er, at de simpelthen ikke eksisterer.«

Ifølge Katrine Hommelhoff Jensen burde man motivere kvinder til at søge job i de mandsdominerede forskningsfelter ved fx allerede i folkeskolen at stimulere pigers interesse for naturvidenskab.

Hun opfatter ledelsens forslag som gammeldags:

»Kvinder har fået mulighed for at gøre det, de vil. Og nu skal de lige pludselig presses til at søge stillinger. Det er som om der bliver hevet i to retninger.«

Mænd definerer arbejdskultur

På universitetsbestyrelsens møde den 21. januar var forskningsverdenens mandsdominerede kultur oppe at vende. Måske er det en større kulturændring, der skal til for at lokke flere kvindelige forskere frem af skjulet, forlød det.

»Alle baner er defineret af mænd. Og så kan man ikke forstå, hvorfor kvinder ikke vil spille på de baner,« sagde Joan Lykkeaa, bestyrelsesmedlem og HK-fællestillidsrepræsentant for laboranter.

»Den mandsdominerede arbejdskultur er ikke så udbredt, som den har været. Men jeg oplever stadig, at arbejdsfordelingen i hjemmene gør, at det ofte er kvinden, der tager det læs, det kan være at hente børn og holde styr på hjemmet,« siger hun.

»Det betyder, at det tit er mændene, der har mulighed for at blive til et møde klokken seks, hvor kvinderne er gået hjem. Vigtige møder ligger ofte om eftermiddagen, men hvorfor kan de ikke klares midt på dagen, så der er mulighed for, at alle kan deltage?«

Joan Lykkeaa er positiv over for handlingsplanen, men foreslår, at den kobles sammen med en overvejelse af balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Og det gælder både for kvinder og mænd.

Kun én ansøger til hver tredje stilling

De undersøgelser, der understøtter task forcens arbejde, viser nemlig også, at det ikke kun er kvinder, der er tilbageholdne med at søge stillinger.

Faktisk blev 30 procent af alle videnskabelige stillinger mellem 2007 og 2009 besat efter et opslag, der kun tiltrak én ansøger. I samme periode blev 48 procent af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger besat efter et opslag, der tiltrak flere ansøgere, men hvoraf kun én var kvalificeret.

»Når det er sådan, er der ikke tale om konkurrence. Vi hævder, at vi har et system, hvor vi ansætter den bedste. Men hvordan kan det være den bedste, når der ikke er nogen konkurrence?« spørger Bente Rosenbeck og tilføjer:

»Der er én kandidat, og det er overvejende en mandlig intern kandidat.«

Burde KU så indføre en handlingsplan for mangfoldighed i stedet for kønsbalance?

»Vores kommissorium var at komme med forslag til, hvordan KU kan opnå en mere lige kønsmæssig balance for så vidt angår videnskabelige stillinger og lederstillinger. Men så kan det være, at det andet også kommer frem,« svarer Bente Rosenbeck.

Tallene vakte bekymring i bestyrelsen, der drøftede flere årsager til manglen på ansøgere. En forklaring er, at smalle stillingsopslag udelukker ansøgere. Den problematik skulle kravet om mindst én ansøger af hvert køn gerne være med til at afhjælpe. Men hvad, hvis det i højere grad er universitetets arbejdsmiljø, der afskrækker kvindelige – og mandelige – ansøgere? Den betragtning anså flere bestyrelsesmedlemmer som et meget alvorligt problem.

Hvem forskelsbehandler hvem?

Ph.d.-studerende Katrine Hommelhoff Jensen vil gerne fortsætte sin karriere op i stillingshierarkiet på KU. Men hvis forslaget til handlingsplanen vedtages, frygter hun at ende i en stilling, hvor der kan sås tvivl om hvorvidt hun fik den for sit køn eller for sine kvalifikationer.

»Det er absurd, når kvinder har kæmpet så længe for at retfærdiggøre sig selv fagligt,« siger hun.

»Det eneste, den regel gør, er at forsinke ansættelsesprocessen,« siger hun og tilslutter sig institutlederen på Datalogisk Institut, der har udtrykt samme bekymring. Hun tilføjer:

»Sådan en ‘aktion’ kan ikke tages alvorligt, hvis der ikke er bevis for, at der er forskelsbehandling, altså at mændene favoriseres.«

På Institut for Idræt og Ernæring er Lotte Lauritzen ansat som lektor. I hendes optik forskelsbehandles kønnene i dag i mændenes favør. Hun mener ikke, handlingsplanens tiltag favoriserer kvinder, men vejer op for mændenes fortrin.

»Jeg mener, at praksis har været, at mænd har været ansat på særlige vilkår – det ser dem, der er blevet skubbet på og opfordret til at søge,« siger Lotte Lauritzen.

»Det er en lidt konservativ kultur, som præger forskningsmiljøet i dag. Måske er det derfor, nogle kvinder – og mænd – ikke er opmærksomme på problemet.«

Lotte Lauritzen har, som Bente Rosenbeck, deltaget i udvalget bag idékataloget. Hun kalder forslaget om, at der skal være mindst én ansøger af hvert køn til et job for ‘et af handlingsplanens væsentligste punkter’.

Lotte Lauritzen har selv ambitioner om at søge en stilling på et højere niveau. Hun føler, at hun er nødt til at albue sig frem for at realisere sine ambitioner:

»De fleste professorer på min afdeling er mænd. Jeg føler, at jeg skal oppe mig. Her på det sidste har jeg udtrykt min ambition over for mine ledere om en professorstilling. Det har jeg oplevet mændene gøre, altså gå til ledelsen på den måde.«

»Vi er jo ikke ens, og der er også noget behageligt ved kvinders lidt mere ydmyge facon, der gør arbejdsmiljøet rarere,« tilføjer hun.

Ledelsen vil gerne diskutere forslag

Ledelsen har plukket fra task forcens idéer, og forslaget til den ny handlingsplan, der skal balancere kønnene har allerede været drøftet i Senatet, Hovedsamarbejdsudvalget og universitetets bestyrelse. Inden længe skal forslaget til høring i de Akademiske Råd. En plan af det omfang er ikke let at blive enig om.

Skal en central barselsfond fx erstatte de barselspuljer, der i dag hører til på institutterne? Skal der oprettes en pulje til forskning i mangfoldighed og kønskultur på KU? Og er det største problem, at der kun er én ansøger til hver tredje stilling?

Sådan lyder en lille håndfuld af de spørgsmål, der er blevet rejst efter ledelsens udspil.

»Der er kun én ansøger til hver tredje stilling – det tal giver stof til eftertanke. Jeg foreslår, at man inddrager det spørgsmål i høringen – hvordan får vi flere ansøgere? Måske er der bedre forslag? Måske mindre bureaukratiske forslag Få bredt diskussionen ud til en kompetence– og konkurrenceproblematik, ikke kun en kønsproblematik,« opfordrede prorektor for uddannelse Lykke Friis på bestyrelsesmødet.

Diskussion er skudt i gang.

sofie.hansen@adm.ku.dk